Skat.dk + mac + digital signatur
Jeg vil lige dele løsningen på et problem, der har været hårdt mod mine hårsække de sidste par uger.
Skat.dk har ændret deres tast-selv service, så man skal bruge sin digitale signatur gennem “servicefællesskabet”. Så når man logger ind med digital signatur vha firefox som man plejer, så bliver man mødt af en java applet, der hævder at den ikke kan finde den signatur, der findes i browseren (det fungerer fint på f.eks. cpr.dk).
Det ser ud til at den java applet der står for authentication hverken kan snakke sammen med firefox eller mit tastatur, hvilket gør det en smule ubrugeligt.
Løsningen er at
- Lav en backup af din signatur fra firefox til din harddisk og giv den et password.
- Fra skat.dks applet skal du vælge denne fil
- Du vil nu måske som jeg konstatere at man ikke kan skrive i den dialogboks, hvor man skal smide sit password.
- Skriv dit password i en texteditor eller lignende, marker det og lav en cmd-c for at kopiere det
- Gå ind i den elendige applet og sæt cursoren i tekstfeltet
- Sæt passwordet ind med cmd+v og tryk ok
Vupti, du er nu (muligvis) sluppet igennem nåleøjet til de langt mere uhyggelige oplevelser der findes på skat.dk.
Men dem kan jeg ikke hjælpe dig med.
PS: to indlæg i træk med et skattetema. Kan det være en tilfældighed? Næppe.
Update, 16/3
Fik en mail fra Peter Lind-Damkjær, der er aktiv på OpenOCES projektet, som er det der bruges i ovenstående implementation. Han vil smide buggen ind i OpenOCES’s bugzilla. Det sgu ret cool.
Update, 21/3
Peter har lokaliseret buggen til at være i Firefox 2.0 på OS X.
Den er registreret i mozillas bugtracker som bug #360313. Jeg har aldrig rigtigt fundet ud af om det hjælper, men man kan stemme på en bug og dermed hinte at den kan tåle lidt mere opmærksom- og kærlighed. Hvis du er berørt, skulle du også smide en vote.
14. March 2007 kl. 18:44
Man får dårlig samvittighed på hele professionens vegne når man læser den slags.
14. March 2007 kl. 19:20
Ah, Digitalt signatur på en Mac. Hvilke vidunderlige sidespring man ikke kommer ud for at skulle foretage.
Tak for tippet, dalager. Jeg glæder mig allerede til at kaste mig over selvangivelsen i den nærmeste fremtid og se hvilke latterkramper, jeg kommer til at blive udsat for.
Jeg kan også tilføje, at specielt dejligt er det også, hvis man har sat pop-ups til at åbne i tabs (N.b. virker også på vin-dåzer). Efter en hyggelig session hos Skat eller Kjøvenhavnstrup Kommunne, sidder man virkelig og trykke ævle-dobbelt-v mange gange. Meget sjovere end Space Invaders!
14. March 2007 kl. 20:46
Tak for advarslen / guiden gennem det offentlige digitale morads.
Nu ved jeg hvad der venter når jeg fyrer op under Powerbooken og går til angreb på Skat.dk.
Jeg må hellere skænke mig en G&T forinden.
Ufatteligt så mange steder, der gør livet surt for os med digital signatur på Mac og (fy da) med Firefox.
15. March 2007 kl. 07:34
Claus:jeps, jeg har det præcis på samme måde. Det kan vi sgu godt gøre bedre. Jeg mener, en forbedring til det ringere har aldrig rigtigt været min kop te.
Tore: tak for tippet med popup puppies i tabs, det har jeg aldrig opdaget! Smart!
Kim: fy-da til firefox? Jeg har aldrig fået det til at virke med safari, faktisk. Laver du ikke en G&T til mig også..?
16. March 2007 kl. 19:17
Hej
Har fulgt vejledningen præcist, men kan ikke få lov til at cmd-v PW ind i dialogboksen. Ligegyldigt hvad jeg gør står cursoren bare og blinker dumt…
16. March 2007 kl. 21:00
Ja, jeg bruger Safari på Mac’en og havde ingen problemer førhen. Der spillede det bare max med hovednøgleringen. Men nu har de altså introduceret det dér totalt ubrugelige interface, hvor man selv skal vælge signatur filen fra harddisken for at komme videre. Bortset fra lige at finde filen, så havde jeg dog ingen problemer efterfølgende.
16. March 2007 kl. 21:38
Morten: hmm. det lyder mærkeligt. Har du prøvet at dobbeltklikke i tekstfeltet? Jeg har ingen problemer med at paste, men kan ikke skrive i feltet. BTW: jeg kører osx 10.4.9 på macintel.
Anders: nu virker det også for mig på safari… Jeg sværger på at jeg fik en “Systemuoverensstemmelse i forbindelse med anvendelse af Digital Signatur” fejl tidligere… Takker!
21. March 2007 kl. 21:43
Udfordringen med indtastning synes at være relateret til en bug i Firefox 2.0 på Mac
Fejlen er rapporteret i Mozilla’s egen Bugzilla:
https://bugzilla.mozilla.org/show_bug.cgi?id=360313
21. March 2007 kl. 23:07
Cool peter!
Jeg har smidt en stemme på den :-)
10. May 2007 kl. 14:36
Update:
Ifølge den før omtalte bug skulle problemet være rettet i Firefox 2.0.0.4 RC2.
Er der nogen der har haft problemet, der kan verificere dette? (I finder link til FF 2.0.0.4 RC2 i Mozillas bugzilla “Comment #15″ i linket fra min kommentar fra 21/3)
30. May 2007 kl. 16:29
Nice - tak for hjælpen. Var sgu træt af at skulle åbne Safari hver gang jeg skulle logge på enten Skat eller SU-styrelsen…
2. June 2007 kl. 14:38
Jeg kan lige tilføje, at problemet tilsyneladende er løst i seneste release (2.0.0.4) :-)
6. June 2007 kl. 19:43
jeg har prøvet i xp med firefox 2.0.0.4, her var problemet iike løst,det er dog en opgraderet version, så jeg ved ikke om det er løst, hvis man installerer fra grunden
6. June 2007 kl. 20:25
efter afinstalation af firefox og boot, samt efterfølgende boot, skal jeg stadig peje på filen med signaturen, men det efterfølgende password kan indtastes i
hånden
6. June 2007 kl. 20:26
jeg mente selvfølgelig efterfølgende installation
20. October 2007 kl. 15:57
Hey
Tænkte om der var nogen der har haft problemer med at installere deres digitale signatur i firefox på Mac? Jeg mangler blot at dobbletklikke på filen med den digitale signatur og trykke på “indlæs digital signatur” men knappen kan simpelthen ikke trykkes på!! Derfor kan jeg ikke bruge signaturen til f.eks at melde flytning. Jeg kan dog godt bruge filen til at logge ind hos skat. Nogen der har en løsning. Alle krav mht java version etc. er opfyldt.
Mvh Rune
6. December 2007 kl. 17:04
Jeg har nøjagtigt samme problem som Rune.
7. January 2008 kl. 12:30
Jeg har også det samme problem som Rune. Dog kan jeg heller ikke logge ind hos skat. Mit styrestystem er mac os 10.5.1 (Leopard). Har tidligere haft det til at køre men kan nu pludselig ikke få gang i skidtet. Nogen som har løsningen?
11. January 2008 kl. 18:41
Jeg har samme problem som Rune, Bo og Broder A. Har kontaktet Apple. De siger at det ikke er deres probem. TDC´s Hotline, består åbenbart af tåber, for de kan ikke finde ud af at hjælpe. Alene ventetiden hos dem koster mig mange kroner. Apple anbefalede mig at kontakte JAVA udbyderen…Jamen hvor?
11. January 2008 kl. 18:42
Jeg udloder en biografbillet til den som kan finde løsningen :-))
29. January 2008 kl. 11:41
Jeg har et lignende problem - har indtil videre kun testet på Mac (Leopard), men med både Safari og Firefox. Jeg har prøvet både med det originale PKCS12 certifikat (som jeg kan importere fint i andre applikationer) og med et certifikat eksporteret fra Firefox. Hos SKAT får jeg den lidt særprogede popup, vælger Browse/Gennemse og får en password kasse - jeg kan fint skrive i kassen, men den accepterer ikke mit password.
TDC siger det ikke er deres problem, og SKAT har snedigt nok undgået at give nogle kontaktoplysninger hvis man har problemer med login. Popup siden ligger hos csc.com som heller ikke umiddelbart ser ud til at yde nogen form for support.
Øv.
29. January 2008 kl. 12:09
Update: Problemet syntes at løse sig selv efter at jeg eksporterede en ny PKCS12 fil fra Firefox med et horribelt langt kodeord med specialtegn i. Firefox kan dog stadig ikke finde mit certifikat self, og jeg må browse filer manuelt (eller smide filen i ~/.oces)
5. February 2008 kl. 22:15
Kan heller ikke få det til at virke i Firefox på Mac Leopard. Har eksporteret fra anden PC og under forsøg på at indlæse kan man ganske enkelt ikke klikke på “indlæs digital signatur”. Forsøg på at indlæse manuelt duer heller ikke (det er jo ikke en rigtig PKCS12 fil man får med TDC’s “sikkerhedskopi” program) … sgu’. Jeg er helt ny til Mac så ethvert godt forslag modtages - pft
7. February 2008 kl. 21:11
Jeg har prøvet et par forskellige kombinationer og er ret overbevist om at apple ikke er helt uden skyld her.
Prøv at hoppe på openoces test siden (http://www.openoces.org/demo/entrance_openlogon.html) og prøv at ‘logge ind’. Det vil vise jer om det f.eks. er Skat der fjoller rundt.
Jeg har prøvet på 4 maskiner indtil videre:
Mac mini (powerpc) OS 10.4
PowerMac (powerpc) OS 10.4
Macbook pro (intel) OS 10.5
Macpro (intel) OS 10.5
Jeg har både prøvet med Firefox og Safari. Har også skiftet mellem java 1.4 og 1.5.
Min konklusion er at der er problemer med java 1.5 på Mac OS 10.5 uanset browser
Så prøv at skifte til java 1.4 (Brug ‘Java preferences’ programmet til det) og prøv iøvrigt at bruge tdc’s html fil direkte. Det skulle ikke være nødvendigt at ty til pkcs12 osv
Happy hunting
7. February 2008 kl. 23:29
Fik vist skrevet den lidt for hurtigt.
Det er kun kombinationen af Intel-mac + Java 1.5 + Mac OS 10.5 der ikke virker. Alt virker fint på powerpc-mac
18. March 2008 kl. 16:20
Findes der en læsning til Runes, Bos, Broders, Hannes og mit Problem?
Jeg sider med Mac OS X 10.4.11 på en Intel Mac med Firefox 2.0.0.12 og kan simpelthen ikke indlæse sikkerhedskopien fra mit digitale signatur. “Indlæs” knappen er bare ikke aktiv.
Jeg kan i modsætning til Rune heller ikke komme ind på skat. “Systemuoverensstemmelse i forbindelse med anvendelse af Digital Signatur” er svaret jeg får efter at have peget på sikkerhedskopien (html-fil) og indtastede kodeordet.
Og testen som JN anbefaler giver mig “Error” som svar.
Jeg har også installeret en XP Version, også dér får jeg Systemuoverensstemmelsen både med Firefox og Internet Explorer.
Jeg er lidt i vildrede her, da min oprindelige Signatur ikke eksisterer længere, efter jeg skiftede til MAC sidste sommer. Og som udenlands-dansker er den digitale signatur den eneste mulighed at “tale” med myndighederne…
Jeg lægger en aftensmad oveni Hannes biografbiletter for en løsning!