Skrab støjen af Politiken

Jeg ved godt at politiken.dk lever af deres annonceindtægter, hvilket gør det muligt for mig at få noget journalistisk indhold uden at skulle betale for det, og det respekterer jeg egentlig.
Men reklamerne på politiken er efterhånden blevet så aggressive, at min computers ydeevne og mit tålmod presses i bund, når jeg åbner siden. Det er primært filmhelvedet, der ætser min tålmodighed.

Så nu har jeg installeret et politiken cleanup greasemonkey script, der giver mig lidt fred. Desværre træder renseriet først i kraft når siden er loadet, hvilket selfølgelig tager et ondt år og giver mig mulighed for at se Zodiac traileren 2 gange inden jeg frelses.

Rasmus Rasmussen har tidligere fået nok af det samme, blot er Rasmus mest plaget af lyden, hvor jeg er træt af både lyd, ressourcevold og visuelle angreb.

Update: Henrik Aasted siger i kommentarerne at adblock plugin’et til Firefox er løsningen. Det har han ret i, og det virker perfekt.

Men det er en hårfin balance, for jeg er som sagt tilhænger af reklamefinancierede websites, sålænge de ikke vipper udover smertegrænsen: når reklamer kræver mere opmærksomhed ind indholdet på værtssiden.

11 kommentarer til “Skrab støjen af Politiken”

  1. kimblim siger:

    Jeg synes - som jeg også har skrevet hos Rasmus - at det er decideret brugerfjendsk at deres forside fylder 1.2mb!

  2. dalager siger:

    Ja, det er lidt fucked. Og når greasmonkeyscriptet bliver kørt på onLoad, så slipper man ikke for at trække det lede læs ned.

  3. Michael Heilemann siger:

    Tak!

  4. Henrik Aasted siger:

    En mere effektiv tilgang er muligvis at installere Adblock+ og smide *adtech* i listen over adresser der skal blokeres. Dette burde frelse dig fra 2 x Zodiac.

  5. Jonathan Holst siger:

    Nu er det muligt at jeg har overset en eller anden detalje — det har jeg vist for vane — men hvorfor ikke bare bruge adblock? Når du så har loaded første gang, behøver du ikke vente mere — så bliver de bare ikke loaded.

    Men jeg har sikkert overset et eller andet.

  6. Jonathan Holst siger:

    Jeg er tilmed også langsom.

  7. dalager siger:

    Adblock installeret.
    Indrømmer at jeg burde have tænkt på det først, men sandheden er, at jeg simpelthen havde glemt, at adblock findes. Gad vide, hvad jeg mere har glemt…

  8. Rasmus siger:

    Jeg installerede omsider også adbnlock. Adtech er blokeret og det fungerer som en drøm. Top lækkert.

  9. Donald siger:

    Har du prøvet flashblock til Mozilla som formentlig også fungerer i Firefox?

    Den giver en “knap”, som man så kan “klikke på”, hvis man alligevel gerne vil se fx. YouTube videoer.
    Det er enormt besparende, og jeg har ikke dårlig samvittighed, for at bruge flash til reklamer er at gå over stregen.
    Jeg drømmer om at skrive en modificeret Mozilla. En “xkill” facilitet: Når man højre/ctrl-klikker på et html element, fjernes det fra visningen (rendering’en?) og kommer på blackliste (så du ikke behøver at “skyde” igen).
    Det var en Joe Burns, som på sit site undrede sig over, hvorfor der aldrig var nogen som spurgte brugeren: Hvordan ønsker du, at en browser skal se ud?!

  10. Kristian siger:

    Hvis man bruger Firefox, er der mulighed for at erstatte reklamer med kunst:
    http://www.addart.eyebeam.org/

  11. dalager siger:

    Donald: “at bruge flash til reklamer er at g[ over stregen” er jeg ikke helt enig med dig i. Vi bør være ligeglade med, hvordan ting er lavet. Der findes en del flashreklamer, som ikke prøver at overtage sideherredømmet, og dem synes jeg, vi skal lære at acceptere.
    Men det er en god ide med det plugin. Go code!

    Kristian: cool ide! En skam, at det ikke er kommet så langt endnu — jeg er ikke parat til stars & stripes i min browser. Så hellere reklamer.

Skriv en kommentar

Hvad er 2 plus 2? (antispam spørgsmål...)