Microsofts nye mashup service Popfly.ms er tænkt som en blæret showcase, der skal demonstrere at Microsoft skyller web 2.0 Kool-Aid ned og at Silverlight er den nye messias.
Sådan går det dog ikke helt. Endnu, må jeg tilføje, for det er kun i Alpha, hvilket jo er valid rygdækning for at release det argeste bras, som man ikke engang har samvittighed til at smække en beta-splash på.
Det er faktisk ret let at lave en simpel flickr mashup, som tager billeder fra din Flickr konto og smider dem ind i en flashy billedekarusel.
Og det gøres ved at kombinere forskellige klodser, som kan tale med hinanden, i dette tilfælde “flickr” og “carousel”.
Vups, er der karusel!
Resultatet
Man har dræbt popfly ved at ville gøre to ting på én gang, og resultater er da også en bastard.
Silverlight er en lovende teknologi, men her er de gået så langt ud over kanten i showoff, at popfly er blevet til et mobildiskotek fra starten af firserne med blink og slide og swuush og semitransparens uanset hvor man kommer til at placere sin cursor.
Nåja, så skal man selvfølgelig bruge sit Windows Passport (eller live id, hvad det vist hedder these days) til signup, hvilket er et godt tegn på at en webapps sexyness ikke kommer i første række.
Sidst men ikke mindst er baggrundsfarven brun. Som i Zune. En eller anden designshop har vist fortalt Microsoft at brun bliver den nye sort. Engang. Bare vent.
Update 22. juli 07: Popfly er blevet opdateret mange gange siden sidst, f.eks nu. Har ikke rørt ved det siden, så jeg skal ikke kunne sige, om det er guf.