Tilbage fra ferie
Hjemvendt efter en 11 dages koncentreret afslapper i Lido di Camaiore. Toscana. Italien.
Badeferie med 3000+ siders blandet fiktion (Jonathan Strange & Mr. Norrel, JPod, Quicksilver og temmelig tamme Coalescent)
Hotel Mariani er et hyggeligt lille familiehotel, meget roligt og derfor passende til min tilbagelænede pensioniststil (på google maps).
Tog toget derned, men er stærkt irriteret over at to returbilletter til Italien (godtnok med soveplads på nattoget) skal koste latterlige 7000 kroner. Der er simpelthen for lidt konkurrence eller balance eller retfærdighed eller noget.
Aktiv ferie? Jo, hvis nedkøling i middelhavet og sandaltøfferi tæller.
Kulturrejse? Jo, hvis madkultur og medbragt slamfiktion tæller.
Har smidt en håndfuld Lido di Camaiore skud på Flickr. Der er også nogle billeder fra trinetrine.
Min hjerne er stadig på ferie, så den er omtrent ligeså struktureret som dette bloglindlæg.
24. July 2007 kl. 23:26
Nu er det ikke fordi jeg skal spille smart post hoc, men kunne det ikke gøres en del billigere med de nye underlige interrailbilletter?
25. July 2007 kl. 06:15
Du må hjertensgerne spille smart (det giver faktisk bonuspoint).
Billetpakken blev sammensat af to hardcore dsbfolk på hovedbanegården, hvor de prøvede alverdens underlige krumspring for at gøre det billigst, og jeg tror de overvejede interrail også.
Nattogsbilletterne kostede en del og dem kan man vist ikke spare på med interrail. Uanset hvor klaustrofobisk det så er.
25. July 2007 kl. 09:24
Var det orange-billetter - edm har jeg tidligere brugt, og de var billige, men de skal købes inden for et bestemt tidsrum. Ikke for tidligt - ikke for sent.
Men lyder godt med læseferie i Toscana :-)
25. July 2007 kl. 12:44
Stort - har selv fået Strange i julegave, glæder mig til rent faktisk at komme i gang.
Overvej i øvrigt det udmærkede TUIfly.com - godt nok er det ud af Hamburg, men der er alskens billige destinationer - et europæisk fastlandssvar på RyanAir.
25. July 2007 kl. 22:01
Karin, det var Orange, og så billigt som det kunne blive, vistnok. Og ja, læseferie er luksusdaseri og guld værd :-)
Rasmus, nu er det togpriser vi taler om. Har du fået for meget mainframe, mester? ;-)
26. July 2007 kl. 13:51
I starten af juli var jeg otte dage i Italien, hvor jeg fløj fra Kastrup til Milano for den nette sum af 1800 kroner for én retur. Det kan have noget at gøre med tidspunktet, men det lyder da meget mere fornuftigt.
26. July 2007 kl. 16:48
Ah, missing info: pga nogle helbredsdetaljer er fly ikke en option :-|
Tak ellers, Rasmus og Harry :-)
30. July 2007 kl. 14:43
Ak, man føler med dig, i så fald.
Jeg mindes mine ture med nattoget til Østrig, hvor tunnelerne et eller andet sted mellem Hannover og Nürnberg vækkede mig midt om natten, fordi mine trommehinder blafrede…those were the days…