Tillykke mor
I dag fejrer min mor et 10 års jubilæum af den hårde slags.
Mange jubilæer handler om at man krydser en eller anden linje, og så sætter man sig på sin røv og venter på at folk med runde intervaller kaster blomster efter en.
Æddru, ikke-aktive, ikke-praktiserende alkoholikere har ikke den luksus, og de skal på daglig basis forholde sig til en sygdom, der er socialt stigmatiserende og på mange måder tabuiseret som ind i helvede. I anonyme alkoholikere er fokus ikke på de store runde tal, men i stedet på en enkelt dag af gangen.
Tænker tit på den gruppe af familier, der endnu ikke er nået til at fejre ret meget, og stadig kæmper, hvis de altså har overskuddet til det.
Familier bliver ramt af alkohol, det er ikke kun misbrugeren, der har symptomer. Efter et par omgange i ringen bliver alle grebet af betændte adfærdsmønstre, som er med til at holde situationen fastlåst i et jerngreb af frustrationer, afmagt, skyld, vrede, skam og hvad der findes af ting der gør nas.
Selvom der er gået en del år efterhånden, så er det stadig vigtigt at tage følelsen frem engang imellem så man ikke glemmer. Det er det alt for vigtigt til.
Hej, jeg hedder Christian, og jeg er søn af en alkoholiker.
Tillykke med ti tørre år, mor. Godt kæmpet.
6. November 2007 kl. 09:24
Tak min dreng!
Gode ord på en god morgen.
Det er også vigtigt for mig, at tænke på dem, der er på vej, og som jeg stadigvæk tager de 24 timer ad gangen.
Kærlig hilsen
mor
6. November 2007 kl. 12:24
Stærke og støttende ord, dalager!
Som søn af en ikke erkendt alkoholiker kan jeg kun nikke genkendende til de mange boksekampe. Desværre kan jeg ikke fejre noget jubilæum på den front, men det er sgu opløftende , at der er nogen, der kan.
Så et stort, stort tillykke fra denne ende af byen til din mor. Godt kæmpet.
6. November 2007 kl. 13:52
Hatten af for både mor og søn.
Godt gået!
6. November 2007 kl. 13:58
Det hér, det er fandme i orden!
Det er et virkeligt modigt skridt at sende sådan et emne til iøjenfaldende parkering, langt væk fra tabuernes sædvanlige holdeplads.
At I som søn og mor løfter sådan et jubilæum væk af privatsfæren og ud i det offentlige rum, har min allerstørste respekt.
6. November 2007 kl. 14:04
Det er det man kalder urblogging. Personligt og vigtigt.
6. November 2007 kl. 21:16
Tak tak tak for søren da :-)
Tore, din situation tror jeg desværre der er rigtigt mange der er i. Jeg er sgu glad for at jeg er på den anden side — det er som sagt ikke rigtigt skægt.
7. November 2007 kl. 00:03
Overrumplende indlæg - der rammer også på følelserne. Som en ex. til en nu afdød alkoholiker kan jeg nikke genkendende til alle ovennævnte følelser og det glæder mig hver gang jeg møder nogen der er kommet ud på den anden side.
Tillykke til livet.
7. November 2007 kl. 03:02
Stærkt gået! 10 år er en god fejring værd, og jeg er helt enig i Joachims kommentar om at løfte det ud af privatsfæren. Hvis jeg var alkoholiker, ville jeg finde inspiration i at læse om sådan et jubilæum.
Tillykke med det og skål - i cola!
7. November 2007 kl. 03:58
Respekt til din mor, og ikke mindst til dig, for dette indlæg.
8. November 2007 kl. 10:01
Sådan skal det gøres, Christian og mor!
Hatten af for ærligheden og det flotte jubilæum. I har begge meget at være stolte af.
Kærlige hilsner
Mikkel
8. November 2007 kl. 17:50
Respekt. For jubilæet, for modet og for sammenholdet. Enig med Visitsen - overrumplende og rammer på følelserne. Stærkt. Tillykke!
9. November 2007 kl. 10:45
To tomler way op for dét indlæg og to tomler op til Mor & Søn. Wow.
11. November 2007 kl. 11:03
Fortsat supermange tak for respektpoint, tomler, hatte og tillykker :-)
Jeg ville ønske at man kunne sende det hele videre til dem der sidder i lort til halsen i dag.
Men det er på den anden side også lidt det jeg har prøvet på.