Så er der spade igen
I gymnasiet og året efter brugte jeg mange mange guitartimer foran min Marshall Valvestate 8240, trampende løs på et blandet pedalboard mens Metallica covers blev tæsket igennem.
Så gik min up-moddede discountguitar på pension (jeg havde ikke råd til det vilde grej, så jeg udskiftede pickups og kontroller løbende, som jeg fik penge).
For en måneds tid siden kom min første spillekonsol, en Playstation 3, ind ad døren.
I dag var jeg på posthuset og hente Guitar Hero III: Legends of Rock, komplet med trådløs Les Paul af sort plastik. Så nu er der spade igen.
Det lyder underligt, men w00t, det er fandme sjovt!!
For at få screen time til at game lidt, har jeg i den sidste måneds tid op til flere gange taget mig selv i at stå op klokken 6 for at køre DiRT. Jeg er dog ikke sikker på at Guitar Hero egner sig til før-7 gaming.
28. November 2007 kl. 12:41
“Marshall Valvestate 8240″ – klassisk “gymnasie”-forstærker. Lyder som om vi har en fælles fortid :)
Har ikke prøvet Guitar Hero endnu, men alene den trådløse Les Paul kan jo give en kuldegysninger…
29. November 2007 kl. 07:34
Heh, også cover-metal?
Faktisk rykker det godt i en, når man sidder med en plastikguitar og trykker på knapper i takt til Gallows eller Toten Hosen. Får seriøst lyst til at grave noget rigtigt grej frem af gemmerne.