Arkiv for September 2008

Movin’ on

Tuesday, 30. September 2008

I nogen tid har det været under opsejling - nu sker det: jeg starter i morgen tidlig hos drengene i Eksponent.

Efter at have været hos Capgemini i et par år er det blevet på tide at downsize lidt.

Søde og kompetente kolleger til trods, kunne jeg mærke at jeg trænger til noget lidt mindre: mindre projekter med mindre teams og løbetid målt i måneder fremfor år. Og mere letbenede processer og flere muligheder for at deltage full circle fra start til slut.

Det bliver fedt!

Psykohund!

Monday, 29. September 2008

Min personlige døgnrapport, hvis jeg lavede sådan en, kunne for d.d. indeholde noget i denne stil:

Klokken 06:30 blev CD på sin morgenløbetur på en gangsti nær lergravsparken station angrebet af en hund. Hunden var iført en rød blinkende cykellygte, havde et stangmål på ca 20 cm og var meget løst koblet til en gispende ældre dame via en defekt spolehundesnor. Da CD nærmede sig udviste hunden aggressiv adfærd og rullede 3-4 meter snor ud i forsøget på at nå CD, der dog undveg bag et træ.

“Psykohund!” er normalt ikke noget jeg sådan går og råber før solopgang.

Merlin er hotdogsladies!

Friday, 19. September 2008

Jeg må være den sidste you look nice today lytter i verden, der ved hvem Merlin Mann er, og som først nu har fundet ud af at Merlin er Merlin. Dumme dumme Christian (slår sig selv i hovedet mens savltrådene laver flotte mønstre i luften).

Fandt ud af det i stack overflow podcast #18 på Buddinge station (intet link, stay out of Buddinge…).

Anders Matthesen lynanmeldt

Tuesday, 16. September 2008

Solidt og rigtigt sjovt dog uden at være rigtigt overraskende. Manden er meget mere imponerende end showet.

Gæt en afsender

Monday, 8. September 2008

Gæt en afsender
Fik den her med posten.
Vendte den om og blev lidt overrasket over afsenderen.
Nogen skulle fyre deres reklamebureau for lamt plankeri. Selv fonten er den samme.

Vender ryggen til Rails

Wednesday, 3. September 2008

Mens hele Rails-banden er på railsconf melder jeg pas.

I de seneste to-tre år har jeg lavet og leget en del Ruby on Rails - primært ved siden af min daglige .Net tjans, men også fra tid til anden noget på jobbet.

Tiden er kommet til at melde lidt pas til det hersens parallelløb og få lidt fokus for en stund.

På .Net scenen sker der i øjeblikket en hel bunke interessante ting inden for web, som gør at det er der jeg vil opholde mig fremover:

ASP.NET MVC er på mange måder en Rails implementation i .Net der benytter sig af alt det .Net stads man kender i forvejen og er et tiltrængt alternativ til asp.net webforms som altid (synes jeg) har været en kamp-irriterende måde at lave web apps på.

IronRuby giver lidt sig selv - men det er en Ruby implementation oven på .Nets common language runtime (CLR), bygget på en ny runtime for dynamiske sprog (DLR). Spændende projekt, der dog ikke helt er i mål endnu.

ADO Data Services gør det superlet at eksponere data som REST (f.eks. xml eller json)

Silverlight er en teknologi, putter statiske og dynamiske .NET sprog direkte i browseren og udvider rækkevidden af ens .net code base — også uden for Internet Explorer. Var netop i dag til en cool tech talk hos microsoft i Hellerup, hvor et par fyre fra Tenteo viste kode frem.

Der er en helt ny generation af tekniske profiler hos Microsoft, der åbner kommunikation og produktudviklingen op mod deres omverden gennem open sourcing, blogs, podcasts og hvad har vi. Scott Hanselmann, Phil Haack, John Lam og Rob Conery er nogle eksempler.

ALT.NET er et .Net community udenfor microsoft, der også repræsenterer en ny generation af .Net udviklere - en gruppe som jeg i høj grad kan identificere mig med. Det er der hvor TDD og BDD og den slags bliver drøftet livligt.

At jeg holder en længere pause med Rails, betyder dog ikke at jeg er færdig med ruby, der helt klart er mit foretrukne day-to-day scripting sprog til småopgaver, automatiserede tests etc. Og det betyder heller ikke at jeg holder op med at følge med i Rails-land, da der indtil videre er kommet utroligt mange gode og banebrydende ideer derfra.

Nå. Så min VMWare Fusion kommer til at trække nogle flere cpu cykler gennem aftenerne fremover (meget meget nørdet og usjov joke, men jeg kan ikke nænne at slette noget, når jeg nu endelig får skrevet et blogindlæg, så du hænger på den, Birger).