Vender ryggen til Rails
Mens hele Rails-banden er på railsconf melder jeg pas.
I de seneste to-tre år har jeg lavet og leget en del Ruby on Rails - primært ved siden af min daglige .Net tjans, men også fra tid til anden noget på jobbet.
Tiden er kommet til at melde lidt pas til det hersens parallelløb og få lidt fokus for en stund.
På .Net scenen sker der i øjeblikket en hel bunke interessante ting inden for web, som gør at det er der jeg vil opholde mig fremover:
ASP.NET MVC er på mange måder en Rails implementation i .Net der benytter sig af alt det .Net stads man kender i forvejen og er et tiltrængt alternativ til asp.net webforms som altid (synes jeg) har været en kamp-irriterende måde at lave web apps på.
IronRuby giver lidt sig selv - men det er en Ruby implementation oven på .Nets common language runtime (CLR), bygget på en ny runtime for dynamiske sprog (DLR). Spændende projekt, der dog ikke helt er i mål endnu.
ADO Data Services gør det superlet at eksponere data som REST (f.eks. xml eller json)
Silverlight er en teknologi, putter statiske og dynamiske .NET sprog direkte i browseren og udvider rækkevidden af ens .net code base — også uden for Internet Explorer. Var netop i dag til en cool tech talk hos microsoft i Hellerup, hvor et par fyre fra Tenteo viste kode frem.
Der er en helt ny generation af tekniske profiler hos Microsoft, der åbner kommunikation og produktudviklingen op mod deres omverden gennem open sourcing, blogs, podcasts og hvad har vi. Scott Hanselmann, Phil Haack, John Lam og Rob Conery er nogle eksempler.
ALT.NET er et .Net community udenfor microsoft, der også repræsenterer en ny generation af .Net udviklere - en gruppe som jeg i høj grad kan identificere mig med. Det er der hvor TDD og BDD og den slags bliver drøftet livligt.
At jeg holder en længere pause med Rails, betyder dog ikke at jeg er færdig med ruby, der helt klart er mit foretrukne day-to-day scripting sprog til småopgaver, automatiserede tests etc. Og det betyder heller ikke at jeg holder op med at følge med i Rails-land, da der indtil videre er kommet utroligt mange gode og banebrydende ideer derfra.
Nå. Så min VMWare Fusion kommer til at trække nogle flere cpu cykler gennem aftenerne fremover (meget meget nørdet og usjov joke, men jeg kan ikke nænne at slette noget, når jeg nu endelig får skrevet et blogindlæg, så du hænger på den, Birger).
3. September 2008 kl. 22:26
Ha, jeg skal netop til at foretage den modsatte bevægelse i jagt på en bedre legeplatform end ovenfor omtalte dødsyge webforms.
Det handler også om at der er sjovere på et Linuxwebhotel og om hvad der er udsigt til at få gjort enkelt på de store skalerbare platforme - EC2 og App Engine.
3. September 2008 kl. 22:35
Heh, jamen så må vi klaske hænder på vejen!
Point taken. Hosting/deployment er helt klart et issue. Men jeg er aldrig blevet en ørn til at konfigurere en *nix server alligevel.
Jeg har bygget nogle simple proof of concept apps i asp.net mvc, dels mod en subsonic ORM og dels med et LINQ2SQL datalag, og det er sgu helt fint!
App Engine og EC2: gode pointer også.
I den evigt voksende verden tester jeg dog lige denne her specialiseringsstrategi for en stund. Kald det bare en fase.
4. September 2008 kl. 08:47
Jeg er helt med på strategien. Den konstante jagt på nye tools og multitools er ofte en hæmsko for faktisk at få lavet noget, så koncentration virker.
Men fint lige at få et link til asp.net MVC - som jo unægtelig ligner den MVC løsning du forlader. Hvis bare den virkede under Mono…
4. September 2008 kl. 09:21
Held og lykke, vi glæder os til at høre historien om vores fortabte søns rejse ud i den grusomme verden, når du vender tilbage ;)
4. September 2008 kl. 22:48
Puha … faglig nysgerrighed er altid en god ting, og jo, der sker da nogle spændende ting med MVC, som jo burde have været hjørnestenen i ASP.NET fra starten … så de er lige 6-8 år bagud når det kommer til webudvikling… sjovt nok passer det jo også godt med hvor langt bagude IE er efterhånden ;)
Arbejde kommer du helt sikkert ikke til at mangle, og du vil helt sikkert også gøre dig en masse gode erfaringer, der kan hjælpe dig med at fokusere din nysgerrighed i fremtiden.
Sørg nu for ikke at binde dig alt for hårdt med kontrakter, hvis du nu finder ud af at græsset alligevel ikke var grønnere.
Held og lykke med det, jeg håber du bliver glad for det.
5. September 2008 kl. 14:20
Claus, mvc virker ikke under mono — endnu, men mon ikke den bliver portet efterhånden. Tror både prerelease2 og 3 blev hacket til at virke på mono under os x.
Tak Jakob ;) Og ja, måske kommer jeg tilbage til flokken eller måske genopdyrker jeg mit forhold til Comal 80, min barndomsven.
Morgan, der er helt sikkert meget supertanker over .NET og mange af virkshomhedens dispositioner kan forklares ud for historik og bagudkompabilitet — både teknologisk men i høj grad også community-wise. Men ser man fremad synes jeg da, når du lige selv nævner det, at IE8 er en udmærket browser (bruger dog selv ræven).
Hvad græsfarven angår: jeg har skam ikke hoppet over nogen hæk ;)
8. September 2008 kl. 09:44
Godt at se at andre end mig synes om ADO.NET Data Services :)