Arkiv for kategorien ‘Blah Blah’

Du har tanket djævlens tegn!

Sunday, 25. May 2008

Jysk fårEfter en sviptur til Jylland i lånt bil hældte jeg diesel på dyret for 666.11 dkr.

Den lidt blege teenagepige bag disken i YX: “Du har tanket djævlens tegn!”

Så er man tilbage i byen.

Large Porkless Pie / Stor Svinløs Tærte

Friday, 15. February 2008

Large Porkless Pie
Den første af nogle dage i London er ved at være slut. Et par betragtninger:

  • Selvom det kun er et par grader varmt er den udprægede jakkesætskultur så insisterende at den ofte nægter at lade en overfrakke komme ind i billedet. Endsige en hue eller et halstørklæde. Om det er tradition eller forfængelighed, det er ikke helt klart, men det virker dumt — medmindre de altså har fået forædlet og rendyrket nogle af de hardcore vikingegener de fik proppet ned i halsen i vildt gamle dage
  • Londonesiske fodgængere har travlt og kender ikke til nåde eller eftergivenhed. Det har de tilsyneladende dårlige erfaringer med. Som gæstende fodgænger kan man godt nogle gange have det som en turist i en lejet bil i Calcutta.
  • Billedet ovenfor illustrerer et besøg i en helsebiks efter noget te. Og det tyder på at enhver tærte i UK er spækket med svinekød. Eller at svinekød bare har det med at snige sig ind alle mulige steder så det er nødvendigt at forsikre forbrugerne om at i dette tilfælde er der altså ikke svin i. Omtrent som den danske boilerplate “der kan forekomme spor af nødder..”, som man efterhånden kan finde på al emballage — en påmindelse om at det kan være rasende svært at styre, hvad der havner i fødevarer, og det er jo betryggende i sig selv.
  • Det holder max at have et hotelværelse med køkken og køleskab

Mange hilsener, din onkel rejsende Mac

Det er crazy!

Tuesday, 12. February 2008

Var i gør-det-selv-biksen i Amagercenteret efter rawlplugs, og lige der, ved rawlplughylden stod en af stjernerne fra Anna Pihl!

Og for at det ikke skal være løgn så skulle han have de samme rawlplugs som mig, hvilket gjorde det endnu mere sindssygt!

Men så var det jeg kom til at tænke, da vi stod der, to mænd i en gør-det-selv-biks, i kø efter rawlplugs til gipsvægge, at stjernerne jo er helt almindelige mennesker der også har brug for at hænge noget op på væggen i ny og næ, og det bringer os lidt tættere sammen og ikke mindst mig lidt tættere på dem.

Så næste gang jeg ser Anna Pihl, vil jeg tænke på om hans fjernsyn er faldet ned, fordi han skulle være gået efter 8mm.

Hørt i Irma

Saturday, 2. February 2008

Mens jeg står og fylder mine færdigretter i irmaposen, hyggesludrer de to unge irmapiger henover disken i et fredeligt kundefrit øjeblik.

Pige 1: Hvad laver du så?

Pige 2: Jeg læser oldgræsk.

Pige 1: Nej, hvor spændende!

Pige 2: Hvad med dig, hvad laver du?

Pige 1: Jeg arbejder i Irma.

Man kunne skære skulpturer af den akavede stemning, der pludselig var over det hele og nær også var kommet ned i min pose, havde jeg ikke snørret den sammen i en snæver vending.

Kom senere hjem til varm pis.

Endelig weekend.

Slamspeak

Wednesday, 16. January 2008

Speaker i unge mødre: “Nu går fødslen ind i den afgørende fase.”

No shit.

(Og ja, jeg er busted.)

Janus kan alt

Friday, 11. January 2008

Så Die Hard 4 og er imponeret over at Janus Friis både kan være millardær og superskurk.

Janus truer Bruces datter med en telefon

Men rollen er også som skræddersyet til ham.

Et weekendsæt

Monday, 7. January 2008

For en temmelig ung kvinde på Amager kan det godt være helt naturligt at købe 3 flasker rødvin og en graviditetstest en fredag eftermiddag.

Føtex har venligt nok placeret graviditetstesten sammen med kondomer, batterier, tyggegummi og osteskærerstrenge helt oppe ved kassen i “nåhja, jeg måsgu hellere nappe nogle…”-kategorien.

Til min store fortrydelse har de ofte presset andre fornødenheder som f.eks. Twix længere væk, og hvad fanden hjælper en graviditetstest en mand der er ved at gå sukkerkold?

Update: Pål har smidt et link til fotodokumentation i kommentarerne.

Ping

Tuesday, 18. December 2007

Status. Kort. Ikke mere syg. Julegaver købt. Julekort sendt til mormor. Fået julmust serveret af en svensker. I morgen får svensken en nisseøl retur.

Valgkampens sidste fase…

Monday, 12. November 2007

Valgkampens sidste fase

Tirsdagsplathed

Tuesday, 9. October 2007

Så er den gal igen.

Hele uglen alene.
Uh uh uh uh.

Undskyld.