Arkiv for kategorien ‘Blogging’

Nørrebronx og weblogs

Saturday, 23. September 2006

I eftermiddags blev jeg interviewet af På Gaden, en gratis lokalavis på Nørrebro.
Jeg har en weblog og bor på Nørrebro. Det var udgangspunktet.

Det med at have en blog blev vistnok en subjektiv og meget rodet historie, der måske viser sig ikke at være et ikke særligt generelt perspektiv på fænomenet, når bladet rammer gaden i starten af oktober.
Men netop blogvinklen på Nørrebro havde jeg lidt svært ved at komme rundt om.

Jeg kunne godt tænke mig at kaste lidt efter-interviewet-data efter Julia Schmiegelow på På Gaden.

Smid links til nørrebro-relaterede blogs i kommentarerne – hvis du selv har en, eller hvis du læser en. Med relateret mener jeg ikke 100% Nørrebro. Det kan ingen klare. Men hvis der fra tid til anden kommer en luns NBronx.

Og lidt tal: nogen bud på, hvormange danske weblogs, der er i luften i øjeblikket? Og en henvisning, måske.

Anden nørrebroaggregata:
Nørrebrobilleder på 23
Nørrebrobilleder på flickr
Blogs, der skriver om nørrebro på technorati

Technoratitags: , (smid sådan et link i dine indlæg om nørrebro, så kan man finde nørrebrohistorier på technorati)

Update
Jorsal henviser til kampen mellem amager og nørrebro. Hvad det så end kan betyde.

Guldkorn og skamløst ran

Monday, 18. September 2006

Et lille metaindlæg, det skal der til.
Jeg tillader mig at stjæle denne gyldne passage fra tveskov:

Flere kendte danske blogeksperter anslår at antallet af blogskrivere langt vil overgå antallet af bloglæsere inden årets udgang. Fagfolk kalder udviklingen bekymrende, og advarer om de psykologiske konsekvenser af at flere og flere danskere tilsyneladende lever under fattigdomsgrænsen i opmærksomhedsøkonomien.
tveskov, 18. sep, 2006

Hvordan opmærksomhedsøkonomi hænger sammen med oplevelsesøkonomi, det har jeg stadig til gode. Men der er flere indholdsproducenter end -konsumenter og det er et tydeligt tegn på… EN BLOGBOBLE! Og den er på vej til at kollapse. Så er du advaret.

Og ja, hvis man har lettere til tårer end til ord, så er det helt ok at låne andres.
Det bliver straks mere vanskeligt, hvis det er omvendt.

Voksenlokker

Monday, 4. September 2006

Jeg har fået en kommentar til indlægget “Dating for børn

hej jeg er en pige på 12 og hedder monica bor på sydsjælland….. vil duh skrive med mig….???

Nå, men Monicapigen har fået et høfligt afslag. Så risikerer jeg heller ikke, at hun er sådan en voksen een, som bare lader som om for at få fat i mig.

(jeg er ikke sikker på at børn altid ved, hvor det er, tekstfelterne hører til henne, når de skriver noget i dem)

Træt af MT

Wednesday, 2. August 2006

Jeg er ved at være træt af at blogge med Movable Type 2.661. Og af at være en af de sidste på skuden, der om ikke synker, så ligger svært tungt i vandet.
Må snart få taget mig sammen til et wordpressskift. Installationen her har kørt siden 2003.

Men sagen er, at mt 2.661 faktisk virker. Og kører klippestabilt. I mellemtiden kan man så bruge den smule energi man har tilbage efter et fuldtidsjob til at lave noget, der er lidt mere interessant end at sætte blog op, lave designs og konvertere data.

Så vi venter lidt. Og hvem ved, måske bliver jeg ramt bagfra af den vilde retrobølge og bliver Poul Kjøller-smart.

Kvalitetssikring af kommentarer

Monday, 31. July 2006

Kommentarspam er et globalt problem, om ikke helt så stort som nedfaldne køreledninger. Og nej, det er ikke rigtigt sjovt at joke med globale problemer, når uskyldige dør i altfor sindssyge bombeangreb.

Glodigitaltbalt så.

Her på stedet bruger jeg “skriv et Æ” finten for at undgå spam. Andre bruger små listige sprog- og matematiklege. “hvad er fem plus otte?”, f.eks (det er 13, red.).

Faldt over et indlæg på ikvm.net weblog. Her lyder antispamspørgsmålet:

Anti-Spam Question: What method on java.lang.System returns an object’s original hashcode (i.e. the one that would be returned by java.lang.Object.hashCode() if it wasn’t overridden)? (case is significant)

Det er ikke nemt. Jeg kan ikke svare uden google.

Det interessante er, at ikke kun onde spambots og spammere med for meget tid på deres hænder blockes. Det er en members-only kommentarblokering – kun folk, der programmerer i Java, kan udtale sig.

Captchasegmentering, er det, og det er vældigt smart, hvis man gerne vil indskrænke kommentarlystne ignoranters udfoldelse på sin weblog.

Jeg overvejer at indføre en test, der udelukker farveblinde fra at kommentere. Eller sørger for at kun min familie kan kommentere med “på hvilket sygehus blev jeg født?”-spørgsmål.

Jeg trænger vist til at sove.

Dansk kommentarspam

Sunday, 7. May 2006

I december 2005 skrev jeg et fjollet (yup, den den er god nok) indlæg med nogle links til en række smålangtude jobs.

Nu er disse links døde, og jeg burde nok have slettet det.
Men. Det gjorde jeg ikke, for jeg havde glemt alt om dem.
Indtil forleden, hvor indlægget rammes af to kommentarer med 4 minutters mellemrum.

Begge kommentarer er anonyme og linker til jobsøgningsguider fra henholdsvis stepstone og hrupdate uden overhovedet at have noget med indlægget at gøre.

Velkommen til blogmediet, kære marketingsafdelinger. Vi kan konstatere at I intet fatter. Jeg aflinkificerer jeres links. Hav en fortsat god søndag.

Uromand

Wednesday, 22. February 2006

Drømte meget livagtigt at Plok var på forsiden af Euroman som del af et meget funky trekløver med armene om hinandens skuldre. Hvem de to andre var drømte jeg dog ikke.

Sandelig siger jeg jer.

Mine drømme går altid i opfyldelse.

ps: hvis man gerne vil drømmes ind ved siden af plok, kan man f.eks. folde et stykke staniol rundt om en 100-kroneseddel og lægge den i en kuvert.

Geekdinner

Sunday, 30. October 2005

Var til geekdinner i fredags. Mødte en masse kendte og nye mennesker (følg linket for at se en liste)
Fik snakket tech og blahblah og sat nogle ansigter på nogle navne.

Fandt mig i selskab med min frøken, bøtter, pollas og oschlag på forgæves jagt efter et anstændigt udskænkningssted på vesterbro klokken altformange.

Havde jeg været lidt friskere og lidt yngre var jeg nok gået i kløerne på et uanstændigt sted.

Det blev til en hyrevogn.

Dansk A-liste

Sunday, 31. July 2005

European blogosphere

Loic Le Meur, som var forbi årets Reboot 7.0, har en wiki over den europæiske blogosphere (hvis en sådan findes).

På den danske side, Danish Blogosphere, har jeg fundet mig selv på listen over A-bloggere.

Der kunne jeg jo have placeret mig selv, ville din første indskydelse være.
Men det har jeg ikke.
For jeg gider ikke være A-blogger og jeg tror ikke på sondringen mellem A og B (i denne sammenhæng, forstås).
Desuden er der ingen definition af den der A-liste. Og så er det jo fuldstændigt ubrugeligt, hvis alle kan putte folk på A-listen udfra individuelle kriterier.

Vil det være forkert/destruktivt at slette sig selv fra sådan en liste?

Reboot 7, on location

Friday, 10. June 2005

Jeg har ikke tænkt mig at formidle reboot 7 live som sådan.

Men det er cool at løbe ind i en masse mennesker, der interesserer sig for og arbejder med det samme som en selv.

Calacanis: “don’t let those motherfuckers push you around” om advokater, der truer åbenmundede bloggere uden at have noget som helst at have det i.

Damn, så kom der alligevel et citat.

Update
Der er fotodækning på flickr-taggene reboot og reboot7.

Technorati tag:

Update 2
Mens jeg venter på min licens til mIRC kunne jeg godt tænke mig et USB->miniUSB kabel, så min c500 kan blive ladet op. Har prøvet at efterlyse det på #reboot7 på freenode, men min trial-licens er løbet ud, så jeg tror ikke man kan se, hvad jeg skriver… (eller også, og det er mere skræmmende, bliver jeg ignoreret).

Update 3
Jeg blev ignoreret… :-(