Arkiv for kategorien ‘Forbrugerinformation’

Alice Cooper for fanden…

Wednesday, 23. May 2007

Alice CooperI forbindelse med sin nye bog (!?) “Golf Monster” (?!) gav Alice Cooper forleden et interview på fresh air.

Alice Cooper, From Ghoul-Rock to ‘Golf Monster’

Det starter meget godt, og Aliceboy er helt normal og nærmest lidt hyggelig, men lidt efter lidt bliver der skruet op for megalomanien, og Alice Coopers indflydelse på verden er, ifølge Alice Cooper intet mindre end revolutionerende, selvom han hævder at det var publikum og ikke ham, der slog kyllingen ihjel.

Stik den mand en skæppe.

- Hovhov var det janteløven, der kom der?
- Ja. Den kommer så sjældent ud.

Nusernus?!

Saturday, 5. May 2007

Nusernus  Cacao SkummentmælkMan kan undre sig meget over, hvem der har fundet på navnet Nusernus til kakaomælk og hvor lamt det er, men når alt kommer til alt, så fik jeg chokomælkeposen med mig hjem.

1-0 til Osted Mejeri.

Update, noget senere: Det smager også godt.

Av min arm no more

Wednesday, 10. January 2007

Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg bruger en del tid foran en computer. Selvom nogen måske vil sige bagved, men det er en anden diskussion.

Jeg ligger i risikogruppen for RSI (Repetitive Strain Injury) og har da i perioder også problemer med hænder, underarme og skuldre, hvilket mildest talt er frustrerende, når det man kan og vil er forbundet med smerte.

Noget af det vigtigste i forebyggelsen af RSI er at få holdt små pauser hvor man går lidt rundt, svinger med armene eller bare laver noget andet.

Jeg har installeret et par programmer til at hjælpe mig med at holde pauserne. Workrave på min windows arbejdscomputer og AntiRSI på min MacBook.
Begge programmer kræver mikro-pauser (30 sek hver 7. minut) og hvilepauser (8 min hver 45. min) — indstillinger, man selv kan ændre efter eget behov.

Ulempen, og sådan nogle slipper man tilsyneladende aldrig for, er at software, der vil have dig til at holde pauser med nogenlunde faste intervaller kan virke decideret flow-fjendtlig. Når man som mig arbejder med softwareudvikling, så er der perioder i ens arbejdsdag, hvor man kommer i flow (alle mennesker kan komme i flow, ikke kun softwareudviklere…). I den tilstand er man mere koncentreret og mere produktiv end udenfor flow. Det kan tage lang tid at komme ind i en flowtilstand, men det tager kun et sekund at blive rykket ud af den, og sådan en flowinterruption er irriterende som ind i helvede og spild af god produktivitet.
Udfordringen er nu at blive så vant til at holde pauserne at man om ikke andet kan holde flowet kørende henover mikropauser. Om ikke andet.

Personligt kan jeg mærke en forbedring efter allerede et par dages brug, så jeg er solgt.
Både Workrave og AntiRSI er gratis, så prøv en af dem et par dage, hvis du har det med at blive lidt for mør ved maskinen.

Pop Wuping har gode tasker

Wednesday, 3. January 2007

Hvis du har en skjult taskoman i maven, så hop forbi laptop-taskerne på pop wuping.
Forvent at trykke på next en del gange, imens din mund drænes langsomt for mundvand.

Jeg har egentlig smidt linket på del.icio.us tidligere, men det fortjener en upgrade.

Seks timer for en halvtredser!

Tuesday, 12. December 2006

Hvis du er typen, der ikke orker mere juleunderholdning, så nap den første sæson af Ricky Gervais podcast, Ricky Gervais Show: The Complete First Season(itunes music store link), for en flad halvtredser. Det passer lige med de tolv afsnit til jul fraaaa NU AF.

Det handler tit om dyr.

Og det kan få mig til at klukle klokken lidt over syv om morgenen inde midt på en nærmest fløjlssort assistens kirkegård.
Hvilket måske godt kan skræmme nogen.
Undskyld, dig der kom ud fra en sidesti.

Ætsende tør

Monday, 23. October 2006

Apparatet, nørrebrogadebaren der overtog Supergeils lokaler, leverer en ok sort rockstemning og cocktails, der smager af alkohol, godt hjulpet på vej af et gavmildt 6cl spritprincip.

Undgå deres Dry Martini, der efter min bedste overbevisning er bedre egnet til afsyring af møbler end indtagelse.

Et par klodser

Saturday, 21. October 2006

Det er sejt, men der er sgu ikke meget micro over sun microsystems legoficerede datacenter container rollout. (cnet har flere billeder)

I den anden ende af legospektret er der en LEGO isterningbakke. Tragedien i dén historie er, at man ikke kan få den i Danmark. Tak for ingenting, Billund :-(

Update
Undskyld Billund… Bøtter fandt et link til danske legoisterninger.

tchnrt:

Hos bageren

Wednesday, 5. April 2006

I alle disse for vort land så alvorlige tider med fødevareskandaler, ministerielle madløgne og dødsfarlige hindbær fra helvede, kan det være ganske betryggende at kigge ind hos bageren.

Kontrolrapport hos Bagermester Erik Johansen APS:

Vejledt om hygiejnisk fremstilling af klejner og opbevaring af creme/flødeskum m.v. i køleboks.

Vejledt om skriftlig dokumentation af udført kontrol for opvarmning/nedkøling af risengrød eller lign.

Jeg vil lægge mit liv i den bagers bemelede hænder. Slet og ret.

Reboot 8

Tuesday, 28. March 2006

Reboot 8 er snart en realitet.
Det er endnu ikke helt klart, hvad det bliver, så det er med åbent sind jeg har tilmeldt mig.

Efterhånden som vi nærmer os kan man forvente at programmet bliver mere og mere udbygget som en slags pakkekalender for teknokulturelle, og det er efter min mening en del af charmen.

Inddrag den tagline.

Tuesday, 21. March 2006

ista står for vand- og varmeregnskaber i min og mange andres lejligheder.

ISTA

  • Beskæftiger 3200 medarbejdere
  • Selskaber i 25 lande
  • Foretager 38 mio. aflæsninger årligt
  • Omsætter for 447 mio. euro (2004)
  • Tager ikke imod emails

De skulle have inddraget deres tagline: “…it’s so easy.”
Øh. Nej det er ikke.