For et godt stykke tid siden snakkede Bøtter-hin-blogløse, Oschlag og jeg om at lave et site til kollektiv indsamling af københavnsk streetart. Det skulle være en fotoblog/google maps mashup. Der blev snust lidt til muligheder for at lave det i wordpress med en skov af diverse plugins og håndsnittede tilrettelser. Derefter i dvale. Som så mange andre ideer.
I går læste jeg så om Ning på O’Relly Radaren (igen, jeg er stødt på det tidligere) og gav det et skud.
Det blev på 5 minutter til streetmeat.ning.com. En klonet photo+google maps mashup til Københavnsk streetart.
Jeg er voldsomt fascineret af potentialet og det rammer ret godt en af mine ideer om at det ikke kun skal være programmører, der laver applikationer. Programmører (og det er bl.a. sådan nogle som mig) har generelt et alt for fattigt og indsnævret idé-potentiale, og med en tilgang som Ning kan alle og enhver sætte en lille social webapplikation op med klokker og fløjter.
Supercool, altså. Jeps.
Kig på radarindlægget A Week in the Valley: Ning for en solid backgrounder.
update: Oschlag har lavet en header med den fantastiske tagline “cph street meat: meat for the street eaters”
update 2: Dropper cph. Going Global. Sådan, dér! Ikke så meget ydmyg andedam, du! Det var Annelogue, der påpegede at cph begrænsningen er dum:
Personlig synes jeg det ville være en super ting at kigge på kortet for at tjekke ud hvor der er fed street art i Paris, hvis jeg f.eks. skal dithen en weekend. Hvis det var en “international” version af den, så ville endnu flere bruge den.
Hun har selvfølgelig alt for meget ret. Så op med dine gadesmarte feriefotos!
19/7: Update 3
Indtil videre et feed: http://feeds.feedburner.com/streetmeat
Der er ikke billeder embedded endnu, men det er et feed. Jeg arbejder på sagen.