Monitoring Dalager

For et par uger siden hørte jeg Twit, episode 133, hvor Jonathan Coulton var gæst. Sådan opdagede jeg en superfed singer/songwriter med en smånørdet vinkel, som det er lykkedes at skabe en fanbase og en karriere udenom pladeselskaber ved at lave sine helt egne ting til et ret snævert nichepublikum. Mange af sangene kunne være soundtracks til Coupland-romaner.

Twit-episoden giver Coulton mulighed for at fortælle sin solstrålehistorie og de andre paneldeltager giver god kvalificeret perspektivering om niche. Så det er en dobbeltanbefaling. Der er i øvrigt nogle gratis Coulton ting på hans site. Start med skymall og creepy doll.

Samme fænomen beskrevet i rigtig god blogpost om, hvordan kunstnere som Coulton kan nøjes med at have 1000 ægte dedikerede fans er Kevin Kellys 1000 True Fans.

Det danske perspektiv kan man få i Kommunikationscast #46, hvor Mikkel og Emme får snakket med IFPI og Johan Olsen fra Magtens Korridorer om fremtiden for musikken i den digitale tidsalder (som det ville sige det i Harddisken).

Så nu skal jeg gøre det nemt for dig:

1. Hør twit
2. Download noget Coulton og hør det
3. Læs 1000 true fans
4. Hør Kommunikationscast #46

Hvis du ikke gør det, finder jeg ud af, hvor du bor og sørger for, at du bliver kvalt i 5 forskellige varianter af gratisaviser. Så er du advaret.

I øvrigt: vil du være min ægte fan? Så mangler jeg kun 999…

Her har I lige en journalistisk bundskraber fra Politiken at holde weekend på.

Når absurde fantasier tager magten fra en computernørd, kan konsekvenserne blive blodige

Historien er at en lettere psykotisk japansk teenager skriver på sin computer at han vil slagte sin familie, hvorefter han udfører planen.

Erstat “computer” med f.eks. “post-it” i “artiklen”, så kan enhver se idiotien i den slags telegram-journalistik.

God weekend.

Så er der lavet en google maps mashup af politiets døgnrapport: Døgnrapporten, København. Og skaberen, Jens Lund Møller, kører en blog om den.

Det kunne være cool at få visualiseret en tidsakkumuleret statistik over hændelserne og noget filteri.

Kan nogen ikke lave den for døgnrapporten for københavns brandvæsen også? Så kunne man lokalisere de mest brandbare kvarterer i byen.

[via connecta]

Bo Drejer fra Microsoft havde i dag fået Beau Ambur til at give et 3-timers crash course i Silverlight for en mindre forsamling hos Microsoft i Hellerup.

Beau arbejder i Metaliq og står bag Top Banana — en videoredigerings webapp, der kører direkte i browseren og som har en ret høj wauw-faktor (youtube screencast her). Den blev gennemdemoet i dagens arrangement, og det var ganske inspirerende og imponerende.

Tanker fra dagen:

1. Silverlight sparker ret meget røv, men med mindre man er Chris Sells, er man vist tvunget til at bruge Expression Blend til at generere ens xaml filer. Og derfor bliver det, som andre før har pointeret, ikke interessant at lave silverlight uden Visual Studio og Expression suiten på windows. Men så er vi heldigvis i virtualiseringens guldalder.
2. Jeg er ikke sikker på at jeg er selvskrevet til at blive Silverlight-gud. Med mindre jeg kan teame op med nogle giftige designer dudes. Men den type samarbejde lægger Silverlight og de omkringliggende tools meget godt op til.
3. Der er basis for utroligt grimme silverlight sites, der bare er for meget. Når folk på MySpace begynder at embedde Popfly apps vil der blive slået nye æstetiske bundrekorder.
4. Før Silverlight 1.1 går ud af alpha og understøtter IronRuby, gider jeg ikke gå i gang. Der er ikke tid nok i verden.
5. Silverlight har endnu ikke et widget library, så hvis man vil lave brugerinterfaces skal man lave alle widgets fra bunden.
6. Det kunne være interessant at eksperimentere med en Silverlight front-end mod en Rails backend, når ruby som sprog kommer ind i Silverlights DLR — det kunne blive en fin stack-udvidelse.
7. Beau var lidt for meget showcase og lidt for lidt kode.
8. Silverlight? Måske. Silver Bullet? Nope.

Over and out. Nu venter jeg bare på at Drejer får fingrene i John Lam — så tropper jeg hoppende op igen.

Microsofts nye mashup service Popfly.ms er tænkt som en blæret showcase, der skal demonstrere at Microsoft skyller web 2.0 Kool-Aid ned og at Silverlight er den nye messias.

Sådan går det dog ikke helt. Endnu, må jeg tilføje, for det er kun i Alpha, hvilket jo er valid rygdækning for at release det argeste bras, som man ikke engang har samvittighed til at smække en beta-splash på.

Det er faktisk ret let at lave en simpel flickr mashup, som tager billeder fra din Flickr konto og smider dem ind i en flashy billedekarusel.

Og det gøres ved at kombinere forskellige klodser, som kan tale med hinanden, i dette tilfælde “flickr” og “carousel”.

Vups, er der karusel!

Resultatet

Man har dræbt popfly ved at ville gøre to ting på én gang, og resultater er da også en bastard.

Silverlight er en lovende teknologi, men her er de gået så langt ud over kanten i showoff, at popfly er blevet til et mobildiskotek fra starten af firserne med blink og slide og swuush og semitransparens uanset hvor man kommer til at placere sin cursor.

Nåja, så skal man selvfølgelig bruge sit Windows Passport (eller live id, hvad det vist hedder these days) til signup, hvilket er et godt tegn på at en webapps sexyness ikke kommer i første række.


Sidst men ikke mindst er baggrundsfarven brun. Som i Zune. En eller anden designshop har vist fortalt Microsoft at brun bliver den nye sort. Engang. Bare vent.

Update 22. juli 07: Popfly er blevet opdateret mange gange siden sidst, f.eks nu. Har ikke rørt ved det siden, så jeg skal ikke kunne sige, om det er guf.

Jeg har nu på et gammelt blogindlæg, “dating for børn“, fået tre kommentarer fra børn, der vistnok tror at blogindlægget er en eller anden form for datingsite…

Monica:

hej jeg er en pige på 12 og hedder monica bor på sydsjælland….. vil duh skrive med mig….???

Sandy

hey er en lækker pige som søger en lækker kærste er 11år og går i mode tøj kom drenge

Tim:

Hej… Jeg godt nok kun 10 men snat 11 :P … Ville barge vide om vi kunne skrive lidt sammen… Kan vi det ?? Eller ønsker du ikke vi skal skrive sammen ?

Disse børn er utroligt udsatte.
Jeg har skrevet til børnene og fortalt, at det ikke lige er noget for dem, og at de skal snakke med deres forældre om det.
Damn, hvor må det være deprimerende let at være børnelokker.

Jeg er på reboot konference uden computer. Dette indlæg er skrevet på min telefon og jeg er egentlig glad for ikke at skulle slæbe rundt med en større maskine. Desuden kan jeg umuligt sidde med en labtop laptop og koncentrere mig om noget andet på samme tid.

Technorati: reboot9

For nogen tid siden fik jeg sammen med Oschlag flikket en lile streetart gmaps mashup applikation sammen på Ning.

Vi kaldte det street meat - meat for the street eaters.

Men så strandede den der. Trods det superfede navn.

Jeg sagde tidligere:

Jeg er voldsomt fascineret af potentialet og det rammer ret godt en af mine ideer om at det ikke kun skal være programmører, der laver applikationer. Programmører (og det er bl.a. sådan nogle som mig) har generelt et alt for fattigt og indsnævret idé-potentiale, og med en tilgang som Ning kan alle og enhver sætte en lille social webapplikation op med klokker og fløjter.

Og jeg må tilstå at billedet nu ser lidt anderledes ud, og der er ikke kommet nye billeder ind i måneder.

Der er 2 primære årsager:

Flickr
Flickr har fået tilføjet yahoo maps integration og gør det på en superfed måde. Så hvorfor ikke bare gøre det der, hvor folk alligevel smider billeder ind?

Ning
Ning er godt til at få ting i luften hurtigt, men hvis man gerne vil lidt mere, som Ning-folkene ikke allerede har lavet, så skal man igang med at skræddersy. Og det involverer at sætte sig ind i Nings ret lidt mystiske php data api’er, og framework-design. Ting der ikke just er rasende veldokumenterede, med den konsekvens at jeg blev så træt så træt inden det billedholdige rss-feed blev til noget. Deres dokumentation er dog sidenhen blevet noget bedre, kan jeg se.

I virkeligheden er det ikke overraskende. Det er blot sidste skud på stammen af illusionen om standardsystemet, der kan alt.
Det generaliserede standardsystem kan primært bruges til generelle ting. Så snart man vil afvige fra det normale, så skal man alligevel til at have handskerne på.

Og jeg smider handsken i ringen. Øh. Håndklædet.

Så der bliver ikke kodet mere på dimsen. Sorry, men jeg har større fisk at stege. Tag en kopi af dyret og tag over, hvis du vil. (Jeg ved ikke om man kan overdrage applikationer til andre, men sig til, hvis du vil overtage den, så kigger vi på det.)

Jeg har peget min mail over på Googles nye hosted email service Gmail for your domain
Så nu kører min mail på christian-snabel-dalager-com gmail.

Det er godtnok voldirriterende at man ikke kan merge alle sine google-aktiviteter under et login, men det kommer forhåbentligt en dag.

Nu leger jeg lidt. Og leder efter en stabil måde at importere gammel email på.

Sidste år på Reboot var jeg ret meget online.
Men i år tager jeg kun min maskine med, hvis der er noget jeg eksplicit bliver nødt til at førfølge. Jeg har ikke planlagt liveblogging eller ophold i Le Backstabbing Backchannel.
Ydermere, så er det en 12″ IBM thinkpad så jeg kan ikke være helt smart med de smarte ævlebævledrenge.

For at citere Dana Boyds “Autistic Social Software” ( fra Spolskys glimrende antologi “Best software writing I:

Many of you are staring at your laptops, multitasking. Although you will only remember a fragment of this talk, you will probably tell me that you remembered the important part or that you were practicing your continuous partial attention. Some of you may already be ninja masters at this, but the majority of you are probably paying poor attention to both the computer task and to me. But you *want* to be a continuous partial attention ninja master because you’ve been told that all of the cool kids are. [det hele her]

Jeg er en idiot til at multitaske og ingen ninja, så jeg går efter mit serielle single point of attention i dag. Kan man sige.

Bis Denn.