Arkiv for kategorien ‘Kultur’

City Garn

Tuesday, 5. June 2007

Der er for lidt garn i byrummet.
maskerade.blogsome.com gør noget ved det.
Det er svensk strik, når det er bedst.

Lone fandt det til mig, og hun er frisk på en DK-fraktion, siger hun, så hiv fat i hende, hvis du vil gennemstrikke din by.

Udsatte børn. Deprimerende.

Saturday, 2. June 2007

Jeg har nu på et gammelt blogindlæg, “dating for børn“, fået tre kommentarer fra børn, der vistnok tror at blogindlægget er en eller anden form for datingsite…

Monica:

hej jeg er en pige på 12 og hedder monica bor på sydsjælland….. vil duh skrive med mig….???

Sandy

hey er en lækker pige som søger en lækker kærste er 11år og går i mode tøj kom drenge

Tim:

Hej… Jeg godt nok kun 10 men snat 11 :P … Ville barge vide om vi kunne skrive lidt sammen… Kan vi det ?? Eller ønsker du ikke vi skal skrive sammen ?

Disse børn er utroligt udsatte.
Jeg har skrevet til børnene og fortalt, at det ikke lige er noget for dem, og at de skal snakke med deres forældre om det.
Damn, hvor må det være deprimerende let at være børnelokker.

Alice Cooper for fanden…

Wednesday, 23. May 2007

Alice CooperI forbindelse med sin nye bog (!?) “Golf Monster” (?!) gav Alice Cooper forleden et interview på fresh air.

Alice Cooper, From Ghoul-Rock to ‘Golf Monster’

Det starter meget godt, og Aliceboy er helt normal og nærmest lidt hyggelig, men lidt efter lidt bliver der skruet op for megalomanien, og Alice Coopers indflydelse på verden er, ifølge Alice Cooper intet mindre end revolutionerende, selvom han hævder at det var publikum og ikke ham, der slog kyllingen ihjel.

Stik den mand en skæppe.

- Hovhov var det janteløven, der kom der?
- Ja. Den kommer så sjældent ud.

Reboot 9.0

Sunday, 18. March 2007

Så er det Reboot 9.0 tid.

Programmet er så meget under udarbejdelse at tavlen er ganske ren, men det bliver den ikke ved med at være. Desuden er det udenfor tavlen en stor del af det, så billetten er købt.

Websitet er lidt grønt på mere en een måde, men i tidens ånd er det med indbygget social networking service, så det er ganske festligt.

Vil du være min reboot-ven?

Ses vi?

Vederlag for danserinder i natklub

Sunday, 11. March 2007

På vores allesammens yndlingsskats website kan man finde en fantastisk afgørelse af en klagesag om aflønningsforhold af danserinder på natklubber:

Vederlag for danserinder i natklub - A- eller B-indkomst.

Det er uddannende læsning, f.eks. lyder det:

ToldSkat skal endvidere gøre opmærksom på, at Udlændingestyrelsen har en klar definition af kunstnerisk virksomhed:

Og herefter kommer passagen:

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt de omtalte dansere kan være omfattet af fritagelsesreglen i udlændingebekendtgørelsens § 33, stk. 2, nr. 2 (artister m.v.), skal styrelsen bemærke, at dette som udgangspunkt ikke vil være tilfældet, idet der kun vil kunne være tale om fritagelse, såfremt der som anført i bestemmelsen er tale om en væsentlig kunstnerisk begivenhed og artisten har større betydning herfor (plakatbærende).

Jeg ved ikke rigtigt om udlændingestyrelsen er de rette til at definere kunstnerisk virksomhed, men for mange mænd er det da så afgjort en væsentlig kunstnerisk begivenhed, når kvinder smider klunset foran dem.

Denne rene fornøjelse får dog lagt en dæmper på sig, hvis hun under hele forløbet skal være plakatbærende.

Tag den seng

Saturday, 10. February 2007

Post grand prix sms fra Horsens:

Har fået lov at sove i en take that seng i nat. Efter de er rejst.

Det slår mig at min egen seng i grunden er ret god.

Rodløs pølseret

Saturday, 3. February 2007

Jeg arbejder sammen med en håndfuld svenskere.

Måtte lige høre om de havde noget kendskab til svensk pølseret.
Nej.
Så slog det mig at de måske kendte retten som dansk pølseret — en spise i forståelig landflygtighed.
Heller ikke.
Nå.

Ungern Blir - Revisited

Wednesday, 15. November 2006

Jeg er på mange måder forstående for ungdomshuset og deres problemer med brudte løfter.
Og jeg synes skal blive, hvor det er, som det er, selvom det skulle kræve indgåelse af kompromisser.

Men deres aktivister eller sympatisører eller spraycan-marketingafdeling har altså ikke det vilde overblik når de tager fat på byens facader.

På Korsgade ligger der en børneinstitution (vugge/børne/integreret/hvadvedjeg) og den har fået det klassiske, glædelige, og meget slapt udførte spraymalingbudskab

UNGER’N BLIR!

Fantastisk kontekst!

Det mindede mig om dengang man som barn lige havde det allermest sjovt og nogle voksne stod i døren og raslede med bilnøglerne og det eneste man kunne gøre var at råbe “VI VIL IKKE HJEM NU!” og engang imellem lykkedes det faktisk at købe hele halve timer hvor man virkeligt kunne lege igennem. Men hjem kom man altid.

Jeg tror der bliver knald på d. 14 december.
Men jeg tror desværre også jeg ved, hvordan det kommer til at ende.

update, 16. december: hold da fast hvor der er gang i den i dag…
Tog et par billeder ud af vinduet da tåregassen begyndte at sive.
Relateret og nyere indlæg: Nørrebro on Fire m. video und alles.

It is today a sunny day

Monday, 6. November 2006

I elvte time fik jeg lavet mit bidrag til
Classys kulturafkløftningskonkurrence:

L. Holsteins lalleglade forårssang i engelsk sovs

It is today indeed a sunny day
Oh, sweetest spring, no longer you’re away
I will forget for sure, that it was winter
go shopping hyacinths that I will send there
or bring myself just so he knows I care

A buying spree she launched for white and blue
she bought away of beauty and of hue
Behold the weather bright! The sun is shining!
Around me fairy thoughts that I’ll go mining
and bottle up for my beloved one

And they came floating by like here and there
Among them her, a happinated flare!
The sun is shining like it never did, man!
Think it should suffice for a day or two, and
I can’t resist to kiss that greenish leaf!

She kissed them one by one with focused lips
she walzed away with flowry swinging hips
My friend, the hyacinths are just for you, love
Forget the winter’s freezing grasp of cold, dove
It is today indeed a sunny day!

Så nu kan du spænde lutten om halsen og gøre dine hoser grønne som angelsaksisk gademusikant.

PS: du har to timer til at flikke et bidrag sammen. Og det kan gøres hurtigere. Tro mig.

Update: Consummatum Est!
Jeg vandt sgu!
Omend det nærmest var en delt førsteplads, hvor jeg stod på skamlen med “My heart is always wanking”.

Syng med Classy

Friday, 3. November 2006

Det er kulturbærende.
Det er ikke særligt digitalt.
Det er musik.
Det er ikke Nik & Jay.

Det er sangaften m. Classy.
Og det er på tirsdag d. 7. nov.
Og du skal med.
Og hvis du ikke hørte, hvad jeg sagde: du skal med.

PS: Det er ikke for sent, i anden Classy-sammenhæng, at vinde en iPod shuffle

Update: Efter utallige henvendelser må jeg tilføje: nej, jeg tror ikke Classy tager smølferne med. Det er bare ham alene. Men det er skam heller ikke så skidt.