Monitoring Dalager

For et par uger siden hørte jeg Twit, episode 133, hvor Jonathan Coulton var gæst. Sådan opdagede jeg en superfed singer/songwriter med en smånørdet vinkel, som det er lykkedes at skabe en fanbase og en karriere udenom pladeselskaber ved at lave sine helt egne ting til et ret snævert nichepublikum. Mange af sangene kunne være soundtracks til Coupland-romaner.

Twit-episoden giver Coulton mulighed for at fortælle sin solstrålehistorie og de andre paneldeltager giver god kvalificeret perspektivering om niche. Så det er en dobbeltanbefaling. Der er i øvrigt nogle gratis Coulton ting på hans site. Start med skymall og creepy doll.

Samme fænomen beskrevet i rigtig god blogpost om, hvordan kunstnere som Coulton kan nøjes med at have 1000 ægte dedikerede fans er Kevin Kellys 1000 True Fans.

Det danske perspektiv kan man få i Kommunikationscast #46, hvor Mikkel og Emme får snakket med IFPI og Johan Olsen fra Magtens Korridorer om fremtiden for musikken i den digitale tidsalder (som det ville sige det i Harddisken).

Så nu skal jeg gøre det nemt for dig:

1. Hør twit
2. Download noget Coulton og hør det
3. Læs 1000 true fans
4. Hør Kommunikationscast #46

Hvis du ikke gør det, finder jeg ud af, hvor du bor og sørger for, at du bliver kvalt i 5 forskellige varianter af gratisaviser. Så er du advaret.

I øvrigt: vil du være min ægte fan? Så mangler jeg kun 999…

Så har jeg fået billetter til Lou Reed i Operaen d. 7. juli!

De er lidt dyre, men jeg glæder mig som et lille barn.

Eller et lidt rigeligt stort barn, måske.

Hvis du vil med skal du nok skynde dig ind på Billetnet…

I gymnasiet og året efter brugte jeg mange mange guitartimer foran min Marshall Valvestate 8240, trampende løs på et blandet pedalboard mens Metallica covers blev tæsket igennem.

Så gik min up-moddede discountguitar på pension (jeg havde ikke råd til det vilde grej, så jeg udskiftede pickups og kontroller løbende, som jeg fik penge).

For en måneds tid siden kom min første spillekonsol, en Playstation 3, ind ad døren.

I dag var jeg på posthuset og hente Guitar Hero III: Legends of Rock, komplet med trådløs Les Paul af sort plastik. Så nu er der spade igen.

Det lyder underligt, men w00t, det er fandme sjovt!!

For at få screen time til at game lidt, har jeg i den sidste måneds tid op til flere gange taget mig selv i at stå op klokken 6 for at køre DiRT. Jeg er dog ikke sikker på at Guitar Hero egner sig til før-7 gaming.

Sludrede med en ven på messenger forleden.

Han: “jeg kan se på last.fm at du voldlytter Fiery Furnaces i øjeblikket - skal du til koncerten på vega?”

Nu skal jeg.

Mit gamle koncertkalenderprojekt er i øjeblikket parkeret. Pga altmuligt tid-penge-motivation-blah. Men ikke mindst fordi last.fms recommended events gør det rigtigt fedt og dækker mit personlige behov.

1. Man kobler sin iTunes konto op mod last.fm, så ens musikvaner bliver registreret.
2. Recommended events finder så koncerter, der matcher din musiksmag.
3. Så tager man et iCal feed fra last.fms recommended events og putter ind i Google Calendar.
4. Og mere enkelt kan det ikke gøres. Nu skulle jeg være mere sikret.

Nogle af mine all time bedste trommer er

1. Watermelon Man, Herbie Hancock, den version der er på Head Hunters pladen. Trommerne falder ind på den skarpeste og sprødeste måde.
2. Berlin, hele pladen med Lou Reed. Har sagt det før. Overraskelsen er lidt, at den samme trommeslager, Aynsley Dunbar, 14 år senere var det store rytmeæg på et Whitesnake album, jeg hørte en del på engang (men ikke mere) - et faktum, jeg først lige så nu.

Jeg vil nok vende tilbage og opdatere det her indlæg. Måske endda med musik, der ikke er fra 1973, hvor jeg blev født. Mystisk sammentræf i øvrigt.

Nogle andre gode bud?

Har lige set MC Fight Night fra KB Hallen. Ikke i KB Hallen, desværre.

Kender I det, hvor man har været ude for en eller anden situation, og man bagefter tænker pis os, jeg skulle have sagt det og det og så havde jeg rigtigt givet ham og så ville jeg have vundet situationen og rigtigt vist dem, hvem der er overhund?

Hvis jeg havde været battle-victim for Pede B (aka den onde vinder), ville jeg ikke engang bagefter have nogensomhelst idé om hvordan jeg skulle komme tilbage med andet end et patetisk “det kan du selv være”. Eller måske endda “spejl!” hvis det gik rigtigt højt.

New York Times er gået amok i datavisualisering på 7 koncerter med Bright Eyes. Farverig klummekvalitet og uvidenskabeligt, så Tufte nok ville fnyse af det.

Ovenstående er kun et fragment, her er det hele.

Forsinket festivalbonus: 10 festivaltips fra Conor Oberst. Den mand er ikke ubetinget tosset med festival-konceptet…

Midt i en stærkt fortravlet hverdag og med ikke så langt til ferien kan det være godt at blive peppet lidt op.

Interpol i aften og Rufus Wainwright på tirsdag.

Så er der ikke helt så lang tid til Italien. Hvor Antony spiller mens vi er der, men lidt for langt væk, desværre.

En reminder: der er få billetter til koncerten med Interpol d. 27. juni i Vega.

Der skulle komme et nyt Interpol album ud i starten af juni, så det kunne godt blive en superfed koncert.

(jaja, jeg ved godt at det endnu ikke er den nye forbedrede blog, men jeg har liiige været lidt haltende på tidssiden)

Stuart Murdoch fra Belle And Sebastian: “Pop music is really just bad poetry with a sweetener”.

Fra en udgave af Fresh Air, et amerikansk public service radioprogram.
Det er et væld af interviews med hotshots. Og af en ret høj kvalitet.

Podcastet findes i iTunes music store og er gratis.
Ældre udsendelser kan købes for en 15-24 kroners penge. Søg på Terry Gross på ITMS. Der er guld i gemakkerne.

Jeg kan på det aller aller varmeste anbefale interviewet med Leonard Cohen (itunes link), der blev sendt 1. januar 2007. Det er pokkers godt, og Cohen siger de sejeste ting mens han småflirter med Terry Gross. Han repræsenterer vist den anden ende af spektret i forhold til Murdochs popmusikdefinition. (kan vist også høres i en browser her, hvis man ikke vil have det med i lommen)

Og så selvfølgelig den med Stuart Murdoch (itunes link). Hvis man ser B&S Dvd’en Fans Only kommer man indenfor i den kirke, hvor Murdoch har boet og der tales en del om i udsendelsen, og desuden kigger man med i optagelsen af Lazy Line Painter Jane, der blev optaget i samme kirke. Vær lige opmærksom på at DVD’en kræver en vis dedikation, da den til tider virker som 20 kasser dvd-konverteret smalfilmsmateriale. Lån den af mig, hvis du kender mig.

Ikke mere triviapjat.