Monitoring Dalager

Jeg har nu endelig taget mig sammen til at høre Kaffeklubben på DR P1 fra 1. maj, med Pernille Rosenkrantz-Theil, Mette Frederiksen, Helle Sjelle og Blogbogstavers Line Pedersen.
Programmet starter med noget jeg har plapret på twitter, og det var ikke specielt kløgtigt, men med kildeangivelse kunne det måske have fungeret som et preemptive strike mod Pernille Rosenkrantz-Theil inden hun snip-snap-snude får kaldt mig et stikkersvin. Indirekte altså. Eller bare næsten: Jeg vil sige at jeg synes det der stinker langt væk af stikkervirksomhed.

Det er selvfølgelig noget sludder og handler om det videoindlæg jeg skrev 16. december 2006, hvor ungdomshus og ordensmagt diskuterede med raketter og tåregas for enden af min gade.
Om politiets brug af materialet citeres jeg i programmet fra dette blogindlæg et par dage efter, og det er en holdning jeg stadig står ved.

Et tak til Line P., der runder af med: Han gør det jo ikke for at være stikker. Der er den forskel. Phew.

Billedet er Niarn, der med sin skønne sang, Stikkersvin, næsten skal have det sidste ord her: Stikkersvin, du redder sengen som du ligger i’en.
Sådan.

Der er ikke ild over alt. Og man har lidt lyst til at hente kaffe til de betjente, der er kaldt ind på overarbejde fra helvede. Ikke mindst når de har overskud til at snakke med små nysgerrige drenge.

Det er nok ikke det nemmeste at forstå situationen fra børnehøjde.
Jeg synes selv det kan være svært nok.

Præmieskud af iAndy. Bemærk teksten på containeren.

Min del af den nørre bro ånder fred og ro krydret med ikke helt så fjerne sirener.

Dropper aftentur.

Betjent: Klokken er 17:05 og du er anholdt
Hashboy: Okay?!

Jægersborggade. Gaden der fortæller dig, hvad klokken er når du går forbi.

Jeg blev tidligere i dag ringet op af journalist Niels Tradsfeldt fra TV2, der ville høre hvordan jeg havde det med, at min youtube strimmel fra dramaet i lørdags bliver brugt af politiet til indsamle bevismateriale.

Det har jeg det principielt fint med. Politiet får adgang til tv-stationernes billedmateriale, og jeg kan ikke se, hvorfor de ikke må se på mit.
Min historie er, at jeg opdager en mindre borgerkrig for enden af min gade, stikker et kamera ud af vinduet og dokumenterer det online på youtube. Jeg har selv valgt at offentliggøre min optagelse, og så er det vel fair nok at politiet også ser den.
Desuden er det en mørk optagelse, hvor man ikke kan identificere andet end en enkelt raket, så i det konkrete tilfælde med denne optagelse er der ikke så meget at bruge den til.

Så spurgte han om jeg havde lyst til at sige det samme foran et kamera.

Der blev jeg ærligt talt lidt fersk i det og sagde pænt nej.
Jeg vil prøve at forklare.
Stemningen på Nørrebro er, som nogen måske har opdaget, en smule oppisket i øjeblikket. Og hvis man stiller sig op foran en journalist er der en risiko for at man bliver vinklet og at der bliver kørt cut-up på råbåndet lige til grænsen. Når man så bor her på Nørrebro og bevæger sig omkring ungdomshuset nærmest dagligt, er jeg ikke sikker på at jeg har lyst til ufrivilligt at provokere som urban snitch, en fascimens villige lejesvend.

Hvis jeg skal forholde mig til problemstillingen så vil jeg hellere gøre det her, hvor jeg har kontrollen.

Sidst. For ikke at lyde al for objektiv, så vil jeg lige pointere at jeg synes at ungdomshuset har sat deres sag over styr og skudt sig selv alvorligt i fødderne ved at sende soldater på gaden. Det står i underlig kontrast til altid veltalende Flinke Adam og husets meget venlige og velproducerede skrivelser til lokalområdet. De ryger ud, og det kan ikke være anderledes nu.

Tags: nørrebro, ungdomshuset

Min første youtube video indeholder tåregas, kanonslag og vrede megafoner.

Og så blev det også til et par slørede billeder på flickr

Altsammen fra mit vindue.
Det er herreklamt.
Og ret tæt på.

Tags: nørrebro, ungdomshuset

Update, 20:00
Kasper har smidt en håndfuld videoer op på youtube, se dem her
+ Riots in Cph, et flickr set fra kedasc

post war update, 0:44
Efter en lille gåtur kan man se, hvor demonstranterne er blevet anholdt: der ligger sorte handsker og nylonstrømber spredt med let hånd.
Og bare efter et par timer begynder Nørrebro at ligne sig selv igen. En hundelufter smider artigt sin hømhømpose i en skraldespand, og kiosker og barer på Jagtvej er åbne, så folk kan få deres ting. Bilerne kører igen og ruller op på fortovet for ikke at køre igennem de ulmende og smeltede plastrester fra de brændte containere.