Monitoring Dalager

Er i Lübeck med Capgemini på det årlige Kick-Off. For dem, der ikke har prøvet den slags, så er det sådan noget hvor man bl.a. ser nogle powerpoints og konstaterer at det går godt men at der dog er plads til forbedringer.

Vejret er usselt, men jeg får netværket en del, hvilket er absolut nødvendigt for at orientere sig i en virksomhed med hundreder af kolleger som man ikke kender. Så der bliver snakket smånørdet rundt omkring i krogene.

Nej, vi har endnu ikke været på Tanz-Café. Men det er på listen over alternativer hvis aftenens high-paced festivitas ikke passer til mit lettere forkølede vrag af en krop.

Er havnet i Perpignan.
Mariae himmelfart.
Alt er lukket.
Undtaget restauranter. Katolikker spiser. Trods alt.

Teltet ligger i bilen nogle dage mens regn og torden goer deres arbejde.

Er lige kommet tilbage efter en ualmindelig herlig uge i Berlin, primært hængende ud i Prenzlauer Berg. Et par enkelte afstikkere men ellers stærkt koncentreret lokalbedøvelse.

Jeg kunne pive over dengang en ATM åd mit visakort og banken trak på skulderen og sagde at de ikke kunne gøre noget.
Eller over den tand, der bukkede under for et stykke matadormix, så jeg måtte lade en mareridtsvision af en kvindelig “it’s okay”-repeterende tandlæge udskifte en fyldning på en ellers helt almindelige tysk tirsdag.

Men jeg er en lystig fyr, det er ikke min stil og den slags begiver jeg mig ikke af med.

Indtil videre en håndfuld billeder på flickr af berlinske mure, primært.

Coming up: Ode Til Schnitzlen.

Touch screen bag i taxa. prøvede at pinge dalager.com med virtuelt tastatur og en prompt. Der var ikke hul igennem.

Update, tilbage i privaten

Den lille lcd-skærm som sidder bag på chaufførens nakkestøtte er trykfølsom, og selvom den viser noget taxareklamelir, så er det bare en omgang Active Desktop. Placerer man sin finger i nederste venstre hjørne, kommer menubjælken frem, hvilket gør det muligt at navigere frem til accessories->accesibility->on-screen-keyboard.

In Control.

Jeg sidder fast i en elevator og venter på, at de kommer fra otis og lukker mig ud.
Hov! Nu bevægede den sig lidt… Hm. Ingen ændring. Nu er der gået 15 minutter.

Update:
Ude igen efter 17 minutter. Billeddokumentation følger. Krisehjælp, jeg må have krisehjælp.

Update 2:

Nej, det var ikke Brassel, men en Hr. Ole Hansen

Vandfarver bliver man aldrig for gammel til.

Men tilsyneladende heller ikke særlig god til…