Monitoring Dalager

Har lige færdiglæst Clay Shirkys nye bog, Here Comes Everybody: The Power of Organizing Without Organizations (bogpriser-link).

Den er faktisk vældig fin, selvom den på mange måder er spredt ud på et ret stort stykke brød, hvilket lidt er dens svaghed.

Det er en rigtig god overblikshistorie over social software og formår at kæde en række fænomener og teoridannelser helt ok sammen, fornemmer jeg. Ikke at jeg forstår mig særligt meget på social systemteori bortset fra det Luhmann man læste på universitetet.

Hvis man har har en feed reader, der er stillet ind på rss feeds om nyere sociale teknologier på nettet (og hvilke nyere webteknologier og -værktøjer er ikke sociale, kan man så spørge), så er der temmelig mange passager, som man kan læse rigtigt hurtigt henover, medmindre man ligefrem har sovet i et par år.

Men der er også en lang række illustrative anekdoter, som jeg ikke kendte i forvejen, og som jeg vil glæde mig til at underholde med under frokosten, indtil folk hælder mig ud af vinduet, eller jeg glemmer dem. Hvad der sker først er ikke til at sige, these days.

Og så er bogen et stensikkert must-read, hvis man går og har tænkt sig at hælde det hotteste, übersociale web 2.0 site på gaden i den nærmeste fremtid, eller bare gerne vil forstå, hvorfor det sociale site, man smed på gaden sidste, år ikke rigtigt rykker.

Trine-Maria har flere gange omtalt bogen og lovet en decideret anmeldelse, så hold øje med hende. Hun ved noget om den slags ting på fuld tid.

Bogen har selvfølgelig også sin egen blog.

Åh ja: et af bogens omdrejningspunkter er paradigmeskiftet fra filter-then-publish til publish-then-filter. Det her er måske lidt hurtigt skrevet og er måske i lidt højere grad publish-don’t-filter, så du må selv sortere lidt i det.

Kampen mod midtlivskrisefedtet er sat ind.

Jeg vil fremover sige nej til wienerbrød.

Egentlig burde jeg oprette en blog dedikeret til projektet.

I stedet for vil jeg adaptere Scott Hanselmans “Twittering my Diabetes“, hvor han for at skabe opmærksomhed omkring, hvor meget diabetes fylder i diabetikeres hverdag, postede til twitter, hver gang han skulle forholde sig til sin diabetes.

Som konsulent er det ikke småting, man bliver budt.

Og det er på twitter.com/dalager jeg fornægter i 30 dage.

Tweets burde egentlig flyve videre til mit jaiku feed, men det virker ikke så stabilt, så hvis du ikke vil gå glip a noget, så sæt twitter til at sende dig sms updates af mit twitter feed. Så ved du PRÆCIS hvornår jeg fornægter. Timing is everything

Og det er fraaaaa NU! af.

Nu kan alle lege med Imity.

Hvis du er til bleeding edge socialteknologiske eksperimenter, så er der ingen undskyldning for ikke at lege med.
Personligt kan jeg ikke helt overskue rækkevidden af imity. Om det er noget jeg på sigt vil kunne bruge til noget. Om det overskrider mine grænser for, hvad der er privat. Om det er social, distribueret overvågning af folk, der ikke har bedt om det. Og meget andet.

Men indtil videre leger jeg med — fordi det er godt tænkt, hurtigt realiseret og ultraåbent.

- hvis du tilmelder dig, så tag lige at giv lidt feedback tilbage på deres forum. Det har drengene fortjent.

En af de ting, jeg går og tænker rigtigt meget over i øjeblikket, det er verifikation af brugergenereret indhold.

For hvor det i rigtig mange af de opblomstrende webapplikationer derude kan lade sig gøre at have et ret optimistisk forhold af brugergenereret indhold, så er der nogle tilfælde, hvor man godt vil have indhold af en vis korrekthed.

mitKbh, f.eks. er et nyt dansk eksempel på en webapplikation, hvor det ikke er supervigtigt at få verificeret indhold. Man kan dog oprette fiktive caféer og rate dem vildt højt. Og så kommer der måske nogen forbi og bliver lidt skuffede, hvilket i sidste ende risikerer at give et problem med mitkbh’s kvalitet. Men hvis folk placerer forkert data i mitkbh, betyder det ikke umiddelbart stor gene for ret mange mennesker. Med lidt held vil nogen, der støder på fejlen, gøre noget ved det, inden det gør nogen skade. Når det er sagt, så kan man hos mitkbh ikke umiddelbart stemple “falske steder”.

Men man kan godt forestille sig et noget andet flow for deling af brugergenereret indhold, hvor det er vigtigt, relativt hurtigt at få verificeret korrektheden af oplysningerne. Hvor kvalitet og korrekthed hænger tæt sammen.

Der er tre muligheder for verifikation:

1. En moderator verificerer
2. Applikationen verificerer
3. Brugerne verificerer

Verifikation vha en eller flere moderatorer skalerer dårligt og kræver i sidste ende mange ressourcer på få personer.

Maskinverifikation er ideelt, men kan tit være vanskeligt, da man programmatisk kan have svært ved at sige noget klogt om virkeligheden.

Det er den sidste, der skal satses på: Udfordringen må være at få spredt denne verifikation ud blandt brugerne, så man så let for muligt for den enkelte kan få forhøjet kvaliteten for alle.

Og det tænker jeg så lidt videre over.

Har du nogle links til gode eksempler på distribueret verifikation eller gode blogposts om emnet, så vil jeg blive superglad for at finde dem i kommentarerne herunder :-)

Social Network Services har, i det omfang de virker, ikke virker eller bare stinker, uanset deres kvalitet det tilfælles at de er udtryk for en slags netværksøkonomi - dit netværk er din sociale kapital, eller hvad man nu siger.

Men i en netværksøkonomi er det blevet utroværdigt at have for mange bekendtskaber. Det er unaturligt. Det er overfladisk og slet og ret “slet ikke meningen med det hele,” som Marc Canter fandt ud af, da dugfriske Orkut i 2004 bannede ham da han fik 300 venner på en uge.

I netværksøkonomien er de velforbundne velhavere blevet ramt af et transformeret mundheld:

Venner lugter.

Personligt har jeg det fint med overfladiske bekendtskaber, og de kan bruges til mangt og meget, om ikke alt. Men det er ikke sjældent at man løber ind i venner-lugter-mentaliteten, og den er jeg sgu ved at være lidt træt af.

(Nu tror jeg ikke vi lever i en netværksøkonomi som sådan. Vi lever også i en informationsøkonomi, en oplevelsesøkonomi, en opmærksomhedsøkonomi og en ganske uøkonomisk uansvarlig ikke-økonomi)

Med Foldershare kan man snildt dele filer med sine venner. Eller holde foldere i sync mellem flere af sine computere.

Sødt tool, der kan bruges til lidt af hvert, men først og fremmest løser problemet med at dele indhold i en gruppe, uden at skulle gøre det på alle mulige og umulige groupcaristiske platforme.

Del f.eks. mappen “My Pictures\decent stuff” med dine forældre og giv dem ret til at læse, men ikke at gemme eller slette billeder.

Foldershare kan dog ikke håndtere konflikter der måtte opstå hvis flere arbejder på det samme dokument på samme tid. I det tilfælde er det den sidste ændring, der overskriver resten, så det kræver en smule disciplin at bruge det til den type samarbejde.

Mingler - Danmarks sociale netværk.

Mingler er ikke færdig endnu, men tager præregistreringer.

Jeg er lidt spændt på at se, hvordan det vil gå denne service (formuleringen for at undgå den bestemte form ’servicen’).

Indtil videre kører de (eller Morten Sønderqvist i hvert fald) en tilsyneladende fornuftig blog på mingler, som man kan læse lidt i, indtil der er showstart.

Peter Busch fra Crealize har skrevet en intelligent artikel om LinkedIn: Sociale netværk på hovedet.

Hans centrale pointe er, at LinkedIn ikke fungerer på samme måde som sociale netværk i kød og blod, og derfor ikke lever op til løftet om at løfte eksisterende sociale relationer et niveau op ved at sætte strøm til dem.

Og det vil jeg bestemt give ham ret i.

Så ville jeg benytte mig af LinkedIn.

1. Der er 9196 danske brugere.
2. Der er et professionelt fokus (intet lir her)
3. IT-, kommunikations- og mediebranchen er stærkt repræsenteret
4. Listen med tidligere arbejdspladser fungerer som et CV
5. Tidligere chefter og kolleger kan hæfte udtalelser/anbefalinger på din ansættelse.

Fremgangsmåden?

Jeg ville

1. Oprette en profil
2. Lave listen over mine tidligere arbejdspladser — hvis jeg er den første bruger, der er forbundet til virksomheden, så skal jeg lige tænke i 3 minutter over nogle stamdata
3. Tilføje kontakter — hvis de ikke er der i forvejen skal de inviteres.
4. Sende sæskilte emails til tidligere og relevante arbejdsgivere, hvor jeg fortæller dem, hvad der foregår, og hvad vi hver især kan få ud af det.
5. Jeg ville afslutte denne email med at bede dem om at give en kort udtalelse på min profil

Noget i den retning.

Men det er jeg ikke :-)

Jeg har i en rum tid været en trofast bruger af del.icio.us, der er en intet mindre en fremragende service der gør din browsers bookmarkfunktion overflødig. For altid. Forhåbentlig.

del.icio.us/dalager er min linkopsamler. (Og ja, der er et link til et swinger-dating site. Check det ud, det er interessant på adskillige måder).

Nå, men Furl, som det her egentlig handler om, kan det samme som del.icio.us, men også lidt mere:

• De sider man bookmarker bliver faktisk arkiveret.
• Det er nemmere at stave
• Man kan arkivere og dele passwordbeskyttede sider

Når det er sagt, så publicerer begge services RSS både fra personlige profiler og fra den samlede pøl af hotte links.

Jeg sværger nu stadigvæk til Del.icio.us. Lyder også federe.