Monitoring Dalager

Det er med grøde i stemmen at jeg må præsentere et nyt webprojekt, jeg har været med til at lave:

Tag godt imod Arena365.com!

Det er et niche-netværk for sportsudøvere og aktiv-livsstilere og har et klart social aspekt: planlægning for hold og grupper med diverse features.

Udover det sociale er der også en individuel vinkel med træningsværktøjer, som træningslog, ruteplanlægning og en personlig motivations GTD-style feature der hjælper dig med at holde nallerne fra kagerne.

Og så er der brugt en bunke tid på at lancere på seks forskellige sprog fra starten af – check f.eks. denne screencast på italiensk (lidt grynet, desværre, men sproget ræser derudaf!)

Vi har en masse spændende ting vi gerne vil med sitet, og vi har fyldt et tegnebræt på et par hektar og der er flere ideer i kø bagved.

Det er mange år siden jeg har været med til at launche ting, som må vises til verden, og det er vildt fedt og minder mig om, hvorfor jeg overhovedet havnede i denne branche. Yay!

Nå, men den lidt officiel konceptbeskrivelse lyder sådan her:

Vi har udviklet Arena365, fordi vi gerne vil hjælpe dig med at leve et sundere og mere aktivt liv. Derfor har vi skabt rammerne og værktøjerne til at hjælpe dig godt på vej. Planlægning, kommunikation, motivation og kontakten til dit netværk er i højsædet hos os. Vores mål er at gøre sport og aktiv livsstil lidt sjovere og langt lettere for dig, dit hold, din familie og alle dine venner.

For de tekniske

Sitet er bygget i ASP.NET MVC med et NHibernate datalag. Det er mit første projekt med den teknologi, så der er naturligvis blevet smidt nogle lærepenge over disken undervejs, men det er en meget motiverende arkitektur at arbejde med.

Jeg har i et tidligere blogindlæg beskrevet stacken, og siden da er der kommet nogle yderligere ting til.

Om

Arena365 er lavet i et samarbejde mellem kommunikations- og PR-bureauet Essencius og softwarebiksen Eksponent, hvor jeg arbejder.

Omtale

• Overskrift.dk: Arena365 – Sociale netværk bliver niche-orienterede
• Bo Juni: I dag har vi lanceret arena365.com. kom og vær med!

I sidste uge kom twittertinget.dk, der viser folketingspolitikernes twitter-aktivitet.

Forleden kom den anden siden af disken, folketwinget.dk, der viser tweets om politikere og folketinget.

I går kom Classy med sin egen double damage variant: Politwik – for og imod

I dag har Steffen Christensen fra 23 opensourcet koden bag folketwinget.dk så alle nemt kan lave en tilsvarende tweet aggregator på googles cloud platform AppEngine

Det er supercool!

Joel Spolsky og Jeff Atwood har sammen lavet stackoverflow.com, et Q&A (spørgsmål & svar) site for programmører, hvor folk kan stille spørgsmål og svare på andres.

Udover at rette sig mod det behov som nyhedsgrupper i årtier har dækket, er stackoverflow implementeret som en slags socialt vidensspil.

Med inspiration i XBox Lives scorings-system (hvor gamere kan måle sig mod hinanden på nettet) har man på stackoverflow valgt at skabe social motivation ved at give folk point for at stille spørgsmål, besvare spørgsmål, rate spørgsmål og svar etc.

Efterhånden som man får flere og flere point åbnes der for en række funktioner. F.eks. skal man have 50pt for at kunne skrive kommentarer og 2000pts for at kunne rette andre folks spørgsmål.

Som en anden motivationsfaktor er der en række badges som belønning for forskellige typer af handlinger, som markerer ens bevægelse op ad erfaringsstigen.

Det er et superinteressant projekt og et fint eksempel på social engineering.
Hvis man gerne vil være med på en lytter fra designprocessen (og det kan klart anbefales) så har Atwood og Spolsky kørt deres StackOverflow Podcast gennem hele tilblivelsesprocessen, og der bliver diskuteret interessante ting, både teknologisk og om hvordan man kan (prøve at) styre adfæd gennem socialt design.

Jeg har leget lidt med remember the milk(RTM), en ret avanceret og gratis opgavestyrings-webapplikation.

Da jeg arbejder på halvt mac og halvt windows bliver det nødt til at være lidt platformsuafhængigt, og lifehacker sagde at RTM var fin. (Link til RTM artikler på lifehacker)

RTM har, udover muligheder for integration med mail og kalender og widgets og windowsklienter og fanden og hans pumpestok, integration til Twitter, så man kan twitte “d rtm køb mælk” og vupti bliver der oprettet en task i din RTM inbox. Og det gør du selvfølgelig pr. sms.

Det er kreativt og ret cool, men også interessant, at man vælger at skabe en afhængighed til et produkt med så store stabilitetsproblemer som twitter. Men skulle man lave den integration selv, skulle man både have egen sms gateways og en jabber server eller noget i den stil. Så hvis ens kunder kan leve med tilgængelighed i blinklys-kategorien, så har man fået en gratis relay og sms service.

Men pointen er, synes jeg, at ens kunder nok i længden ikke kan leve med det. Og lukker man for det varme vand igen, så har de lige nået at snuse til noget, der kunne være rigtigt fedt, men som er blevet fjernet igen. I det tilfælde taber alle.

Så galt behøver det naturligvis ikke at gå — RTM vil nok bare hælde den feature over i en kommerciel PRO konto, som så kan financiere det hele.

Leger lidt med Polar Rose.

Det er en service, der gennem browser plugins gør det muligt at genkende mennesker på fotografier på nettet, og bruger avanceret billedgenkendelse sammen med crowdsourcing til at opbygge en omfattende database over ansigter. Så når man ser et billede af et ansigt på en eller anden webside, får man mulighed for at fortælle Polar Rose, hvem billedet forestiller. Og hvis andre har været der før en selv, kan man finde ud af, hvem det er.

Det er kun i beta, hvilket kommer lidt til udtryk, når jeg f.eks. hopper ind på facebook for at prøvekøre teknologien.

Jeg vidste godt at Morten Frederiksen var politisk aktiv, men var ikke klar over hvor omfattende hans virke og metoder i virkeligheden er…

Når man lige ser bort fra at polar rose ikke spiller så godt sammen facebook, så synes jeg faktisk at det er rasende cool teknologi.

Nu mangler jeg bare at finde ud af, hvordan man fortæller polar rose at Harrison Ford ikke er min kæreste…

Har lige færdiglæst Clay Shirkys nye bog, Here Comes Everybody: The Power of Organizing Without Organizations (bogpriser-link).

Den er faktisk vældig fin, selvom den på mange måder er spredt ud på et ret stort stykke brød, hvilket lidt er dens svaghed.

Det er en rigtig god overblikshistorie over social software og formår at kæde en række fænomener og teoridannelser helt ok sammen, fornemmer jeg. Ikke at jeg forstår mig særligt meget på social systemteori bortset fra det Luhmann man læste på universitetet.

Hvis man har har en feed reader, der er stillet ind på rss feeds om nyere sociale teknologier på nettet (og hvilke nyere webteknologier og -værktøjer er ikke sociale, kan man så spørge), så er der temmelig mange passager, som man kan læse rigtigt hurtigt henover, medmindre man ligefrem har sovet i et par år.

Men der er også en lang række illustrative anekdoter, som jeg ikke kendte i forvejen, og som jeg vil glæde mig til at underholde med under frokosten, indtil folk hælder mig ud af vinduet, eller jeg glemmer dem. Hvad der sker først er ikke til at sige, these days.

Og så er bogen et stensikkert must-read, hvis man går og har tænkt sig at hælde det hotteste, übersociale web 2.0 site på gaden i den nærmeste fremtid, eller bare gerne vil forstå, hvorfor det sociale site, man smed på gaden sidste, år ikke rigtigt rykker.

Trine-Maria har flere gange omtalt bogen og lovet en decideret anmeldelse, så hold øje med hende. Hun ved noget om den slags ting på fuld tid.

Bogen har selvfølgelig også sin egen blog.

Åh ja: et af bogens omdrejningspunkter er paradigmeskiftet fra filter-then-publish til publish-then-filter. Det her er måske lidt hurtigt skrevet og er måske i lidt højere grad publish-don’t-filter, så du må selv sortere lidt i det.

Kampen mod midtlivskrisefedtet er sat ind.

Jeg vil fremover sige nej til wienerbrød.

Egentlig burde jeg oprette en blog dedikeret til projektet.

I stedet for vil jeg adaptere Scott Hanselmans “Twittering my Diabetes“, hvor han for at skabe opmærksomhed omkring, hvor meget diabetes fylder i diabetikeres hverdag, postede til twitter, hver gang han skulle forholde sig til sin diabetes.

Som konsulent er det ikke småting, man bliver budt.

Og det er på twitter.com/dalager jeg fornægter i 30 dage.

Tweets burde egentlig flyve videre til mit jaiku feed, men det virker ikke så stabilt, så hvis du ikke vil gå glip a noget, så sæt twitter til at sende dig sms updates af mit twitter feed. Så ved du PRÆCIS hvornår jeg fornægter. Timing is everything

Og det er fraaaaa NU! af.

Nu kan alle lege med Imity.

Hvis du er til bleeding edge socialteknologiske eksperimenter, så er der ingen undskyldning for ikke at lege med.
Personligt kan jeg ikke helt overskue rækkevidden af imity. Om det er noget jeg på sigt vil kunne bruge til noget. Om det overskrider mine grænser for, hvad der er privat. Om det er social, distribueret overvågning af folk, der ikke har bedt om det. Og meget andet.

Men indtil videre leger jeg med — fordi det er godt tænkt, hurtigt realiseret og ultraåbent.

- hvis du tilmelder dig, så tag lige at giv lidt feedback tilbage på deres forum. Det har drengene fortjent.

En af de ting, jeg går og tænker rigtigt meget over i øjeblikket, det er verifikation af brugergenereret indhold.

For hvor det i rigtig mange af de opblomstrende webapplikationer derude kan lade sig gøre at have et ret optimistisk forhold af brugergenereret indhold, så er der nogle tilfælde, hvor man godt vil have indhold af en vis korrekthed.

mitKbh, f.eks. er et nyt dansk eksempel på en webapplikation, hvor det ikke er supervigtigt at få verificeret indhold. Man kan dog oprette fiktive caféer og rate dem vildt højt. Og så kommer der måske nogen forbi og bliver lidt skuffede, hvilket i sidste ende risikerer at give et problem med mitkbh’s kvalitet. Men hvis folk placerer forkert data i mitkbh, betyder det ikke umiddelbart stor gene for ret mange mennesker. Med lidt held vil nogen, der støder på fejlen, gøre noget ved det, inden det gør nogen skade. Når det er sagt, så kan man hos mitkbh ikke umiddelbart stemple “falske steder”.

Men man kan godt forestille sig et noget andet flow for deling af brugergenereret indhold, hvor det er vigtigt, relativt hurtigt at få verificeret korrektheden af oplysningerne. Hvor kvalitet og korrekthed hænger tæt sammen.

Der er tre muligheder for verifikation:

1. En moderator verificerer
2. Applikationen verificerer
3. Brugerne verificerer

Verifikation vha en eller flere moderatorer skalerer dårligt og kræver i sidste ende mange ressourcer på få personer.

Maskinverifikation er ideelt, men kan tit være vanskeligt, da man programmatisk kan have svært ved at sige noget klogt om virkeligheden.

Det er den sidste, der skal satses på: Udfordringen må være at få spredt denne verifikation ud blandt brugerne, så man så let for muligt for den enkelte kan få forhøjet kvaliteten for alle.

Og det tænker jeg så lidt videre over.

Har du nogle links til gode eksempler på distribueret verifikation eller gode blogposts om emnet, så vil jeg blive superglad for at finde dem i kommentarerne herunder :-)

Social Network Services har, i det omfang de virker, ikke virker eller bare stinker, uanset deres kvalitet det tilfælles at de er udtryk for en slags netværksøkonomi – dit netværk er din sociale kapital, eller hvad man nu siger.

Men i en netværksøkonomi er det blevet utroværdigt at have for mange bekendtskaber. Det er unaturligt. Det er overfladisk og slet og ret “slet ikke meningen med det hele,” som Marc Canter fandt ud af, da dugfriske Orkut i 2004 bannede ham da han fik 300 venner på en uge.

I netværksøkonomien er de velforbundne velhavere blevet ramt af et transformeret mundheld:

Venner lugter.

Personligt har jeg det fint med overfladiske bekendtskaber, og de kan bruges til mangt og meget, om ikke alt. Men det er ikke sjældent at man løber ind i venner-lugter-mentaliteten, og den er jeg sgu ved at være lidt træt af.

(Nu tror jeg ikke vi lever i en netværksøkonomi som sådan. Vi lever også i en informationsøkonomi, en oplevelsesøkonomi, en opmærksomhedsøkonomi og en ganske uøkonomisk uansvarlig ikke-økonomi)