Monitoring Dalager

Tilbage fra julesul. Meget spredte noter fra hullet lige mellem første og anden halvej i den årlige madfest følger.

Siden sidst er jeg løbet ind Søren Mørk fra 3tv på en tapasbar, hjulpet af imity, som vi begge tester. Viel spass!

Min youtube ud-af-vinduet-oplevelsesvideo fra “urolighederne på Nørrebro” er blevet set 5.895 gange, hvilket er en del, synes jeg. Kommentarerne på youtube er fortrinsvist lagt af klaphatte fra den ene eller den anden fløj, dog er contra-siden foran på trusler om vold & død ™. Tænk engang at få ødelagt brusk og knogler af en ingeniør. Puhada.

Ny iPod i hus: sort, 80gb. Nu har jeg haft min 20gb’er i to et halvt år. Så en upgrade er vel på sin plads. Den er fiiin. Også med Pollas

Parallels Desktop for Mac er på tilbud i applestore indtil 2. januar. 427,50. Dansk applestore, klik på “top recommended accessories” og scroll lidt ned.

Min næste telefon skal være en Nokia N95 når den kommer til marts/april.

Den dårlige samvittighed, som kommer af overforbrug kan man prøve at fortynde en smule med en donation til Grameen Foundation.

Hvis du ikke møder mig personligt inden da: husk sikkerhedsbriller og ørepropper og hjelm. Godt nytår.

Tre crunchy chunks fra en lørdag formiddag (ved godt det lyder lidt som Stock Aitken Waterman, men det gør vist ingen ære)

1. Et par musikvideoer med Marie Key Band . Rigtigt godt at vågne på når man for ikke så mange timer siden sad og skrålede “write a song about a dream of horses, call it Judy and the dream of horses, dream of horses, da da da, dream of horses” i Vega til Belle & Sebastian.

2. Transkription af et oplæg Bloglines-skaberen Mark Fletcher holdt på SDForums Startup SIG. Det er en lidt startup-orienteret ting, som er interessant, selvom jeg ikke har planer om at starte noget op eller ned.

3. Eric Sink sammenligner Java med Tiger Woods. Om Sun og java som open source.

[..] Sun needs to stop thinking of itself as Java’s owner and start thinking of itself as Java’s proud parent. Sun, your child was born to change the world, and the only thing preventing that from happening is you.

Over & Out, mig ud i virkeligheden!

Lars og jeg sad i går og talte om blandt andet social software. Orkut, Friendster, Tribe.net, LinkedIn og hvad der ellers findes.

Nu har jeg selv kun prøvet Orkut — dvs. jeg har en konto flere andre steder, men har 1-2 eller ingen venner derinde (Ynk mig).

Jeg har tidligere brokket mig over Orkuts irriterende binære måde at behandle en relation på. Enten kender man ikke personen, eller også er man en ‘trusted friend’. Right.
Update: Og det har de så lige ændret. Nu kan man være “har aldrig mødt”, “bekendt”, “ven”, “god ven” eller “bedste ven”. Men de bruger det ikke til noget endnu. Spannend.

Lars og jeg talte om, hvordan man kan lave kvalificerede relationer automatisk. En måde at mappe egentlige relationer på, baseret på mining af f.eks. kommunikation, der er blevet logget.
Det kunne være telefonsamtaler, emails, IM-sessions, weblog-kommentarer, møder man har været til sammen. Alt er data, der principielt kan registreres i en større virksomheds it-systemer.

Det leder mig frem til den gamle danske “De” vs. “du” tiltaleform. Indtil man kender hinanden godt nok til at sige “du”, siger man “De”. Høfligt. Og på et eller andet tidspunkt efter x antal samtaler af mere og mere personlig karakter, er der en af parterne, der foreslår “Hør, skal vi to ikke være dus?”. Overgangen kan evt. markeres ved en rituel skål.

Min pointe — efter et lidt tåget oplæg — er, at relationer bliver tættere gennem fælles aktiviteter, og at den bevægelse burde markeres i social software.

Jeg foreslår udtrykket “transcendentale relationer”. Ikke at man behøver et udtryk, men det lyder fedt.

Disclaimer: jeg er endnu ikke kommet til grundig research på det her emne. Derfor virker mine betragtninger måske ret banale. Synes du det, så giv mig links eller bogtitler, så jeg holder op med at kæfte op om ting jeg ikke har det fjerneste begreb om ;-)

PS: Hvis De gerne vil se nærmere på Orkut, der kræver invitation indefra, kan De bare kaste en email efter mig, så inviterer jeg Dem. Og nej, vi behøver ikke at være dus af den grund ;-)