Monitoring Dalager

4 tunge bæreposer med bøger fra et dødsbo i familien.

Den kære gamle dame havde sgu stil. Og god litteratursmag.
Det fantastiske ved bøgerne er, at hun har tagget mange af dem med metainformation. De er fyldt med papirlapper med personlige noter, anmeldelser, relevante artikler og i tilfældet med Kafkas Processen teaterbilletter til K. på Kaleidoskop.
Læsespor. Man kan følge dem henover tid, bøger, aviser, medier og mennesker.

Min grand-moster (eller hvad det nu hedder, når det er en mors moster. Det kunne tok nok have svaret på med noget *minning eller sånt) blev 80 år gammel og havde næsten komplette sæt af Inger Christensen, Villy Sørensen, Tom Kristensen, Rifbjerg (og dét er fandme ikke så lidt, skulle jeg hilse at sige!), Benny Andersen og Peter Seeberg. And then some.

Skarp, skarp dame, der desværre endte sine dage i demensens tåger.

Hvis der er en Gud (hvilket jeg normalt ikke hælder til), så skån mig og mine kære for demens. Så skal jeg nok være rar.

Næste fase er påbegyndt: mikrofiktion.dk er indkøbt og peger indtil videre bare ind på den nuværende placering.

Planerne er i øjeblikket ikke helt fastcementerede, men jeg er blevet enig med mig selv om, at Movable Type ikke er en guddommelig platform til projektet. Det er simpelthen håbløst at modificere det eksisterende publiceringsworkflow, så det er velegnet til det, jeg har forestillet mig.

Jeg overvejer at kigge nærmere på Drupal. Det er open source, skrevet i php og er ret veldokumenteret. Så hosting skulle kunne gøres billigt, når den tid kommer.

99,- for registrering af et .dk-domæne i et år hos gratisdns.dk, hvor man ikke risikerer domain hi-jacking, hvad en del danske webhoteller angiveligt ser som en integreret del af deres forretningsmodel…

Jeg har engang læst en litteraturvidenskablig artikel som sammenlignede spændingskurverne for standardnarrativer (udgangspunktet har sikkert været novellen) og samlejet set fra henholdsvis mandens og kvindens synspunkt.

Pointen kunne godt have været et eller andet kønspolitisk ala “Mænd dominerer alting i hele verden, se bare hvordan de har kidnappet fortællingen og tvangsnormaliserer deres egen evindelige jagt på udløsningen — SÆT LITTERATUREN FRI FRA DERES TYRANNI!”. Eller noget andet meningsfyldt og utroligt revolutionerende i samme stil. Fordi spændingskurven for fortællingen ser ud til at være kalkeret fra mandens klimakskurve (eller hvad den nu hedder), og ikke kvindens.

Nu burde jeg jo komme med en lidt mere præcis reference, men jeg kan simpelthen ikke huske det. Pisseirriterende er det. Læste den vidstnok i noget der ligner 1996.

Siger det nogen noget? Og husker jeg den rigtige konklusion?

Og her fisker jeg efter en reference eller et link og ikke personlige oplevelser af normalsamlejet… (eller, for helgarderingens skyld, afvigelser fra samme).

(en måske uansvarlig, -retfærdig og groft forulempende association til noget fra Frk. Andersen)

Update: Snutten Lone kom mig fluks til undsætning: Her er artiklen skrevet af Jørgen Bang. Hovedpointen er husket forkert. Det er ikke litteraturvidenskab men nærmere en afart af dramaturgisk semiotik (eller semiotisk dramaturgi hvis man vil). Det er ikke kønspolitisk. Men graferne er der, og det er stadig interessant læsning.

Tillad mig at præsentere:
Mikrofiktion — Magasin for danske mikrofiktioner. [ B E T A ]

Til at starte med er der 12 mikrofiktionister tilknyttet, men afhængigt af produktivitet, kvalitet og frekvens (og sikkert nogle flere parametre jeg ikke kan overskue ligenu) kan det være, at der bliver lukket nogle flere ind.

Men kig forbi og læs et par historier: der er allerede 11 små perler derinde, og jeg ved at der er mere på trapperne.

Der kan meget vel være en masse fejl hist og pist, men dem tager jeg løbende.
Og så smider jeg ved lejlighed lige et indlæg om, hvordan man kan bruge Movable Type til at stable sådan en kollaborativ weblog på benene i en rasende fart.

Optaktsindlæg her: Ideen opstår og begynder at tage form.

I sidste uge fik jeg en idé til et Mikrofiktionsprojekt.

Det ligger jeg og roder lidt med bag kulisserne. Til at starte med har jeg inviteret de folk indenfor, som har vist interesse i projektet, hvilket vil sige at det indtil videre ikke bliver med fokus på ‘kendte’ eller ‘ægte’ forfattere. Dvs. der er da faktisk een ægte forfatter imellem.

Nå, men der kodes lidt og mikrofiktioneres lidt i krogene, så der er nogle små historier, når dørene åbnes i den nærmeste fremtid.

Hvis jeg ikke tager meget fejl, bliver der ikke lavet åbning til en funklende fix og færdig side, men nærmere et fænomen i bevægelse. Det har fordele og bestemt også ulemper, men det må man så evaluere og blive klogere af.

Stay tuned.

Kom til at tænke på mikrofiktion, da Jens ‘Bound’ Winther implicit nævnte Nano-publicering.

Det diminutive ‘nano’ henviser til tilvejebringelsen af teksten, den korte vej fra afsender til modtager i f.eks. weblog-genren.

I mikrofiktion er vi ovre i fiktion (surprise…), og ‘mikro’ beskriver nu omfanget af teksten. Det handler om at skabe voldsomt komprimerede narrative forløb.

Jeg er stødt på det tidligere, men det poppede op på wordspy forleden.

Citatet er fra Pif Magazine, der giver kort intro til fænomenet. Lidt om nogle grundlæggende karakteristika og nogle tommelfingerregler for det at skrive mikrofiktion.

Det minder meget om de tanker man kan gøre sig, når man sidder og konstruerer det perfekte blogindlæg. Hvis du vil underholde din omverden, så start med at betragt dit liv som fiktion, strukturer beskrivelsen af det, som ville du skrive en opdigtet historie.

Hold det kort kort kort, så folk gider at læse det.

Så, nu har jeg fået tømt min tanke-buffer, så kan jeg vist godt vælte i seng ;-)

Update: Og dog ikke helt. En tilføjelse:
Det ville være ideelt at lave en dansk litterært mikrofiktionsmagasin i blogformatet. Jeg foreslår, at man er nogle stykker, der går sammen og diskuterer mulighederne, og så sørger for at invitere en række forfattere til at komme med bidrag. Altsammen kunne eventuelt laves under en Creative Commons licens.

Der skal i hvert fald være en eller anden redaktionel instans, så kvaliteten er sikret. Tror jeg.

Traditionelt bliver kvinden frelst igennem ægteskabet. Institutionen absorberer hendes forbudte drifter og forvandler hende til en ufarlig moder. Det erotiske væsen er ikke længere en trussel mod omverdenens stabilitet.

For 10 år siden så jeg denne sten stå i en rodebunke, som jeg gættede på var fra nedlagte, hjemfaldne gravsteder. Siden jeg flyttede herover i 97 har jeg flere gange kigget efter den og havde faktisk opgivet, indtil jeg i dag trissede igennem assistenskirkegårdens afsnit L i det lune forårsvejr.

Lad mig lige slå fast: jeg laver ikke sjov med de døde, men jeg interesserer mig for tekster i mange forskellige genrer. Dette her er en af dem.