Jeg ved godt at politiken.dk lever af deres annonceindtægter, hvilket gør det muligt for mig at få noget journalistisk indhold uden at skulle betale for det, og det respekterer jeg egentlig.
Men reklamerne på politiken er efterhånden blevet så aggressive, at min computers ydeevne og mit tålmod presses i bund, når jeg åbner siden. Det er primært filmhelvedet, der ætser min tålmodighed.
Så nu har jeg installeret et politiken cleanup greasemonkey script, der giver mig lidt fred. Desværre træder renseriet først i kraft når siden er loadet, hvilket selfølgelig tager et ondt år og giver mig mulighed for at se Zodiac traileren 2 gange inden jeg frelses.
Rasmus Rasmussen har tidligere fået nok af det samme, blot er Rasmus mest plaget af lyden, hvor jeg er træt af både lyd, ressourcevold og visuelle angreb.
Update: Henrik Aasted siger i kommentarerne at adblock plugin’et til Firefox er løsningen. Det har han ret i, og det virker perfekt.
Men det er en hårfin balance, for jeg er som sagt tilhænger af reklamefinancierede websites, sålænge de ikke vipper udover smertegrænsen: når reklamer kræver mere opmærksomhed ind indholdet på værtssiden.