Arkiv for kategorien ‘Websites’

Tidsregistrering uden så meget p*s

Tuesday, 20. November 2007

Hvis man er sådan en der har brug for at registrere, hvor meget tid man bruger på forskellige ting og måske også har brug for at få et overblik over det bagefter, så hedder den slimtimer.com.

Det er et superfedt tidsregistreringsprodukt og gratis. Der kommer vist en kommerciel power-version på et eller andet tidspunkt.

Jeg er blevet slimtimerjunkie, så det er en anbefaling.

God anvendelse af Yellow Fade

Sunday, 1. October 2006

I HTML kan man lave links til specifikke sektioner i en større side ved at indsætte bookmarks i siden (af typen <a name=”blah”></a>, som man så kan linke til ved at sætte bookmarknavnet ind bagefter en havelåge (#) i urlen: www.jyttescorner.dk/mitliv.html#blah) og det har man mere eller mindre altid kunnet gøre (så længe jeg kan huske i hvert fald).

Klikkede på dette link hos scoble:
techmeme.com/060929/p21#a060929p21, og noterede at techmeme har puttet den gode yellow-fade teknik på den sektion, man linker til, hvilket løser det problem der altid har været med den type af links: det kan i en større tekst være hulens svært at, hvad det egentlig er man skal rette sin opmærksomhed mod.

Det er vitterligt en kæmpeforbedring, og bør smides i værktøjskassen.

Vejrkalender

Thursday, 18. May 2006

Morten Genstart Just har skruet en dims sammen, der kan give os vejret i iCal format.

Weather Calendar hedder den og den leverer nu københavnervejr til min Google Calendar.
Det er pissesmart.

Just bør også hædres for Just Dropped In Script 2.0, der giver macbrugere mulighed for at føle sig knapt så marginaliseret ensomme.

Update
Det hele kommer fra Genstart Labs, fandt jeg ud af fra hakkekøkkenet.
Ligenu får jeg uanstændigt meget lyst til også at have et kodelaboratorium.
Og overskud til at putte ting i det.

Celebrity Tracker Part Deux

Wednesday, 15. March 2006

For næsten to år siden bloggede jeg en mareridtsvision.

Nu har Nick ‘Gawker’ Denton realiseret den:
Gawker Stalker.

Jeg er deprimeret.

[via lars pind]

Blandede onlinekalendere

Monday, 13. March 2006

Med udgangspunkt i Spongecell en liste af webbaserede kalendere.

TechCrunch » SpongeCell, an Ajax Calendar

Jeg har kigget på et par stykker af dem.
Planzo virker faktisk rigtig nice, men kan ikke æde æøå-tegn. Skidt. Spongecell bombarderer mig med popups fra et lige lovligt responsivt interface.

Prøvede også hipcal, men det er simpelthen for langsomt. Måske noget med atlanten eller lidt for meget trafik.

30 boxes er ikke fantastisk heller. Man kan ikke umiddelbart oprette en 4-dages ferie. Der er ikke drag’n'drop og det er umuligt at klikke noget sted uden at blive popuppet.

Konklusionen, hvis man kan tillade sig at have sådan en oven på en så overfladisk gennemgang, er vist at jeg vil vente til calendar.google.com bliver peget over på den rigtige service. Subdomænet er i hvert fald aktiveret (asdf.google.com giver fejl, så der er ikke *.google.com subdomains)

Nå ja, så havde min weblog 3 års fødselsdag forleden. Og gid at det må gå den vel da hønsehuset brændte en af vor egne bravissimo.

Track ‘n’ Trace Hell

Wednesday, 4. January 2006

WeLike.dk, hvor jeg købte min telefon, har ligesom så mange andre en track’n'trace feature, så man som forbruger har en idé om, hvor ens produkt er henne og så virksomheden sparer supporttid på hvor-er-min-vare henvendelser.

I dette tilfælde, hvor produktet er en telefon, kan varen ikke sendes direkte, men kræver en underskrevet kontrakt og altså en ekstra postgang.

Se her:
weliketrackntrace.png

Sådan så min track’n'trace status ud her til middag, d. 4. januar.

Umiddelbart får man den følelse, at de har printet min kontrakt ud og at den har ligget og ventet i par dage på at nogen gider sende den.

Hvis man vælger at eksponere sine interne processer, så må man sørge for kun at vise de processer, som har relevans og detaljer i et omfang så kunden forstår, hvad der foregår.
Vil man ikke det, må man hellere reducere track’n'trace til en mere enkel variant:

  1. Vi har varen
  2. Du har varen

Det er da til at finde ud af.

Nu er den imidlertid på vej, og forsinkelsen skyldes at “Telias online systemer var nede” – en information man godt kunne putte ind i en venlig brugergrænseflade: hvad er det lige vi venter på?

Ontologi på dba.dk

Monday, 26. September 2005
Gravsten

Når man skal foreslå kategorier til folk, der gerne vil sælge ud af deres indbo, skal man hjælpe dem med at gætte.

Men hvorfor den blå avis vil kategorisere en gravsten som et tv mellem 22 og 28 tommer er mig en gåde.

1 stk land i Berlingske

Saturday, 27. August 2005

Hvis man gerne vil læse en artikel på berlingske tidende, skal man registrere sig.

Jeg kom så vidt som til at vælge land. Og blev så lidt i tvivl:

Nu vil jeg ikke hovere over fejl af denne slags, da jeg selv laver min del.
Men tit kan symptomerne sige noget om sygdommen, når man ser fejl i software:
“Aaaah, det er fordi han/hun ikke har ***** inden *** blev ****”.
Bare ikke her.
Jeg er blank.

Composite Copenhagen, Wonderful?

Tuesday, 10. May 2005

Københavns officielle turistwebsite:
Wonderful Copenhagen.

Et par kommentarer.

  • Alle side-url’er er af formatet “composite-<id>.htm”
  • Websitet er lavet af et firma der hedder…Websitet bruger et CMS, der er leveret af et firma, der hedder… composite(surpriiise!)

Det er interessant at man som leverandør får lov til at lave så tung en product plugging på bekostning af brugeren, der nok hellere ville have sigende URL’er.

En ting er at man ikke får sigende url’er, en anden ting er at man lader en leverandør putte sit firmanavn mere eller mindre permanent ind i url’en på et website. Det forstår jeg ganske enkelt ikke.

PS: De har også “søgemaskineoptimeret” title tags på forsiden.

Eng: “Wonderful Copenhagen – accommodation in copenhagen, cheap hotels in copenhagen, copenhagen budget hotel, copenhagen denmark tourism, copenhagen hotel, copenhagen hotel booking, copenhagen hotels,copenhagen tourism, denmark copenhagen, copenhagen b&b”

Og på dansk: “Wonderful Copenhagen – københavn, billige hoteller i københavn, ferie københavn, forlystelser i københavn, hotel i københavn, hotel københavn, hoteler københavn, hoteller i københavn, hoteller københavn, kultur københavn, københavn hotel, københavn.dk”

Så skulle folk sgu nok kunne finde den side!’

Update:
Det mest bizarre er sket: Jeg brokkede mig i morges, og woco.dk relancerede inden middag!!
Alle problemer er løst.
Jeg tror desværre kun, det er et absurd sammentræf. Selvom det da ellers kunne have været cool :-) — Tony fortalte mig det.

Ustyrlige Forbrugere

Thursday, 24. February 2005

forbrugerstyrelsen.gif
Tidligere i dag så www.forbrugerstyrelsen.dk mildest talt lidt skummel ud…