Monitoring Dalager

Er netop landet fra raaaar ferie i der-hvor-solen-næsten-altid-skinner (på en måde det modsatte af der-hvor-solen-aldrig-skinner, men ikke helt alligevel).

Har så fået et par tillykker fordi jeg er blevet månedens blogger i MSDNs danske news flash. Det er rettet mod det danske .Net udviklercommunity og jeg er vældig stolt omend en smule overrasket.

Problemet er nu at jeg ikke har været superskarp til at tech-blogge på det seneste, og selvom jeg har et par små nørdede indlæg i ærmet så har det aldrig været meningen at min blog skulle være en 100% tech zone — jeg vil jo nødigt gøre det helt ulæseligt for non-techies som trods alt stadig fylder mest i mit “publikum”, min “læserskare” eller bare dem der ikke lige orker at arbejde at se tv og derfor kigger forbi…

Nå, men jeg skal nok techblogge igen. Snart. Om en bog måske endda. Eller et oplæg jeg skal holde. Eller om den tabernar der har implementeret taxakøen i lufthavnen.

Enough with the cliff hangers!

Fik den her facebookbesked fra forfatter og tidligere medstuderende Kim Blæsbjerg :

Kære alle

Restoplaget af min debutbog fra 2002 Fælder står foran at blive makuleret fordi der ikke er nok salg i bogen længere. Men jeg vil prøve at redde de resterende 300 eksemplarer. For jeg vil selvfølgelig meget hellere have at bogen kommer i læsernes hænder – eller i det mindste ind i folks reoler – end at den ryger i makulatoren! Derfor har jeg købt hele restoplaget og tilbyder nu alle interesserede et eller flere signerede eksemplarer af Fælder.

Jeg tjener ikke noget på det, beder kun om at få dækket mine omkostninger med at erhverve bøgerne og med porto.

Så hvis du gerne vil modtage et signeret eksemplar af Fælder med posten, skal du bare sende mig en mail med din adresse og så indbetale 23 kr. på min konto i Nordea [...]

På min blog www.kimblaesbjerg.blogspot.com kan du se hvad Fælder er for en slags bog og bl.a. læse to glimrende anmeldercitater samt ét der er temmelig grumt …

Fin idé og god markedsføring.

Jeg kan godt lide tanken om at redde bøger fra makulatoren. Der er sådan lidt bibliofil actionthriller over det.

Læs mere om kontonummeret, den grumme anmeldelse og andre detaljer hos Blæsbjerg selv

Fra min gamle Viborg-homie, JDreng, en rask opsang til visse grupperinger indenfor den siddende regerings stemmegrundlag:

Kære vælger

Og alt skal ikke foregå på twitter, for det er trods alt begrænset hvormange af os der har tid, overskydende koncentration eller multitaskingfunktionalitet.

Er der nogen derude, der kan finde ud af at have snablen nede in Da Twitmachine, og samtidigt koncenterere sig om noget væsentligt?

Selv stikker jeg kun kortvarigt hovedet ind fra tid til anden.

Og dig? Kan du så komme over og læse hvad jdrengen siger!

I softwarebranchens konstruktionslag (det er der, hvor jeg sidder til daglig) har der altid været en spænding mellem positionerne i dette spektrum:

• Puristen: lad os lave software af allerhøjeste kvalitet
• Pragmatikeren: lad os levere software af tilpas kvalitet
• Cowboy’en: lad os bare få noget ud af døren i en helvedes fart. Kvaliteten har de ikke betalt for.

Puristens udfordring er at han har en tendens til at være lidt for forelsket i processen, konstruktionen som kunstform. Elsker abstraktioner. Tid er af ringe betydning.

Pragmatikerens tilgang er naturligvis at man her har fokus på både leverance OG kvaliteten inden for den kontekst man leverer i. Han stræber efter en perfekt afbalanceret tilstand mellem kvalitet og leverance. Har fjender i begge omkringliggende lejre.

Cowboy’en udfordring er at for ham er tiden så knap at den ikke skal sløses væk på at læse bøger, men på at levere noget til kunden. Elsker konkret problemløsning. Tiden er knap.

I øjeblikket kører der en ret ophedet diskussion i .Net softwaredesignkredse, startet af Joel Spolsky da han i Stack Overflow podcasten sagde:

Last week I was listening to a podcast on Hanselminutes, with Robert Martin talking about the SOLID principles. (That’s a real easy-to-Google term!) It’s object-oriented design, and they’re calling it agile design, which it really, really isn’t. It’s principles for how to design your classes, and how they should work. And, when I was listening to them, they all sounded to me like extremely bureaucratic programming that came from the mind of somebody that has not written a lot of code, frankly.

Det har naturligvis affødt en del debat på blogs og twitter, som handler om de indbyggede spændinger der er indenfor softwarekonstruktion og -leverance.

Bob Martin: ‘”Quality Doesn’t Matter That Much” — Jeff and Joel’

Jeff Atwood : The Ferengi Programmer (Spolskys side kick på StackOverflow)

Rob Conery : Patterns, Purists, and Sinkholes

Justin Etherridge: Today I’ve Realized How Far We Have To Go

Hør først podcasten, læs så bloglindlæggene og deres kommentarer.

Efter svippert til London.

Har

• hjembragt Salt & Vinegar chips. Det er chipsenes konge, dronning eller Bach. Pick one.
• oplevet 70 årig ældre herre skrige “I’LL KILL YOU TONIGHT!” på gaden. (overvejede om det var en fortrop til en zombieinvasion, men han var for pæn at se på)
• konstateret at England kan gå i knæ af 20 cm sne og at britiske nyhedsjournalister er rystede over 1) at skulle tage vanter på og 2) at temperaturen om natten forleden faldt til -4°C
• haft en overnatning i et kørestolsvenligt hotelværelse med dørspion i skridthøjde og håndvask i knæhøjde
• spist godt på Paradiso i St. Christopher’s Place (den småhemmelige ø ml. oxford street og wigmore street)
• gået 13.596 skridt iflg den nokia stepcounter jeg har installeret i min telefon

Det er en udsøgt rar by, selvom der ikke i denne omgang blev tid til vildt meget parker, shopping und so.

Jeg skulle idag finde et citat fra en podcast jeg hørte forleden, og det ligger et eller andet sted i en 30:37 blok. Mere midt i end ikke. Tror jeg.

Til gengæld er jeg fuldstændig sikker på at citatet kom idet jeg cyklede præcist her på vej til arbejde.

Det er smart med al den geocodingteknologi der er på banen these days, men hjernen har hele tiden gjort det hele tiden og helt af sig selv.

Nu mangler vi bare noget teknologi til at foretage geomentale søgninger i lydfiler.

Og så tænker jeg, hey, når Microsoft kan lave Songsmith (se den fantastiske reklame på tuben), så må det være tæt på at blive til virkelighed!

Jeg kunne forestille mig noget i stil med “you sing into a microphone” og vupti!

Go go, MS Research, just make it happen

Nå, men for de nysgerrige lyder citatet:

You use MEF to manage a set of unknown things. You use IoC containers to manage a set of known things.

Fra Hanselminutes podcast #148 “MEF – Managed Extensibility Framework with Glen Block”, [10:59].

Kan selv godt lide lister af gode blogs og podcasts om specifikke emner, så her kommer der lige en fra mig også.
Dette er et tidsfikseret snapshot af hvilke .Net blogs og podcasts jeg læser/hører ligenu.

Podcasts
Hanselminutes (Scott Hanselman – god teknisk dybde)
Herding Code (K. Scott Allen, Kevin Dente, Scott Koon, and Jon Galloway)
Deep Fried Bytes
Alt.Net podcast (Bringing you the Alt-est of .NET-ery in podcast form)
Stack Overflow (podcasten bag sitet. Jeff Atwood og Joel Spolsky snakker løs)
.Net Rocks (klassiker. Cool gæster som dog tit får lidt for dumme spørgsmål)
Polymorphic podcast
Software Engineering Radio (Lidt blandet landhandel men gode ting ind imellem)
ANUGCast – podcast fra ANUG, Århus .Net User Group.

Blogs
Direkte og live eksporteret fra Google Reader

Eller her de samme feeds som opml fil, hvis nogen skulle have lyst.

Det er ikke store mængder blogindlæg jeg har produceret henover julen, er jeg klar over. Et par tweets i ny og næ er hvad jeg har kunne svinge mig op til, og jeg har i det hele taget været ret computerfri. Som Emme vist engang sagde: “offline er det nye online”.

Julen har været rolig i familiens jyske skød, og min puls var vist højest, da jeg fik en enkelt sejr over 7-årig nevø i FIFA09 i multiplayer på nevøens og niecens Nintendo DS sæt.

Efter endt krimilæsning (2 x Nesbø m. Harry Hole) er det nu tid til at vende blikket mod sjælens tempel aka min fedelade kandiserede dovenkrop og få gang i løbeskoene igen.

Og så skal jeg vist igang med den lange, ulæste .NET liste i min google reader.

Og så skal jeg have klippet mine negle da de lige præcist er blevet så lange at de begynder at klakke mod tasterne når jeg skriver.

Nytårsforsæt? Nope. Bruger det ikke. Men prøver at gøre det så godt som jeg kan. Hele året.

Håber at se jer allesammen derude et eller andet sted – on or off.

Jeg modtog i dag IT- og Telestyrelsens OIORest nyhedsbrev med overskriften “Ønskeseddel udbedes”, hvor ITST efterlyser borgernes (det er os) ideer og ønsker til hvilke åbne data vi allerhelst vil have kløerne i.

Uddrag:

I forbindelse med OIOREST arbejdet kunne jeg godt tænke mig at høre dig, om hvilke data du gerne vil kunne tilgå, samt hvordan disse data kunne anvendes med nytteværdi i form af innovation, problemløsning, effektivisering, indtjening mm. Lav en prioriteret liste (ønskeseddel) over hvilke data du gerne så var tilgængelige, hvad de skal bruges til, samt hvilken nytteværdi det vil skabe. Send ønskesedlen til fhj@itst.dk. Inspiration til hvilke data det kan dreje sig om, kan du få fra Offentlig fællesviden i Det Digitale Danmark[word doc, SIC!] .

Øverst på min personlige ønskeseddel står primært at de eksisterende services på OIORest.dk får permant opbakning og løbende opdateringer. Det kan bruges som en eksemplarisk platform hvor folk kan innovere ovenpå. Og hvad der så ville blive bygget ovenpå, kunne tjene som inspirationskilde for både dataudstillere og datakonsumenter.

Når jeg ikke bruger ordet “dataejere”, så er det fordi at det jo er vores allesammens data som vi naturligvis skal have fri adgang til.
Så nytter det ikke noget at denne adgang med lovgivningen i rykket bliver afgiftsbelagt.

Hvilke data ønsker du dig? Smid det i en mail til ITST og vær med til at lægge lidt pres på Systemet!

Læs hele nyhedsbrevet (ikke word-doc)

Julen nærmer sig. Og derfor er det blevet til Sweet Christmas #14 med den umættelige mazarinbrownie Mr Nom Nom.

I dagens afsnit viser Mr Nom Nom lidt mere af sin luskede side. Han vinder kynisk og manipulerende den godmodigt buldrende citronmånes venskab og æder ham i noget der minder om 21 bidder.

Mr Nom Nom kan trygt beskrives som en superintelligent kage med psykopatiske egenskaber.

Er det virkelig den slags kager vi i vores samfund vil have som rollemodeller?

(Til dem der ikke har opdaget julekalenderen endnu (der må være et par stykker, derfor denne post), kan alle afsnit ses her hos Emme. Start nedefra.)