Monitoring Dalager

Har lige gået min første tur i byen med aktivt lyddæmpende Audio Technica ANC7 hovedtelefoner.

Det er fascinerende med et tryk på en knap at kunne skrue ned for Amagerbrogade og Føtex. Man bliver opmærksom på at der ikke bare er meget decideret støj fra identificerbare lydkilder, men også rigtigt meget baggrundsstøj.

Som jeg nu kan lægge et seriøst dæmpende låg på.

Jeg glæder mig næsten til at køre med 250S på mandag.

Update, et par dage efter:

Det er en fornøjelse at have dem på i offentlige transportmidler. Nej, de fjerner ikke al lyd, men de tager måske de øverste 30-40%, hvilket gør det tåleligt at sidde en bus der har et lydtryk, som fra tid til anden sætter sig lige i tænderne på mig. (Bemærk: stærkt uvidenskabelige tal. Der er noget med at ændringer i tryk er logaritmiske eller et eller andet, så jeg aner vitterligt ikke hvad jeg taler om, men det føles som 30-40),
Lyddæmpning i kontormiljø er også topdollar. Specielt med noget yndlingsmusik i ørerne. Det kunne f.eks. være den nysudkomne med Joan as Police Woman.

Man kan godt høre musik uden at tænde for lyddæmpningen, men man skal skrue markant højere op, faktisk helt til max på min iPod, og det tyder på at der udover noisecancelling også foregår noget forstærkning af lydsignalet. Jeg kan rigtigt godt lide lyden med lyddæmpning - den er crisp og lækker. Uden bliver den lidt mere vatindpakket i lige knap tålelig.
Batterilevetid kan jeg ikke sige noget om endnu, da jeg endnu ikke har brændt det første batteri af endnu, og jeg har nok hørt i omegnen af 7 timer. Skal nok opdatere tallet (producenten siger op til 40, men mon ikke det ligger noget under)

Snask 1: hvis man er i meget stille omgivelser og hører meget stille musik (eller ingen musik overhovedet) kan man høre en svag susen af hvid støj, der bevæger sig lidt. Og ja, det virker som om det er hvid støj i surround. Lettere desorienterende, men det har i praksis ikke været noget problem.

Snask 2: uskærmede mobiltelefoner kan godt give inteferens. Har oplevet det to gange i løbet af de 7 timers effektiv brug - og begge gange var i metro eller bus.

Hvis du kan huske Kathy Sierra fra Creating Passionate Users, kan du sikkert også huske at hendes bloggeri stoppede efter noget temmeligt usmageligt webchikaneri. Havde du glemt det sidste, kan du læse op på Salon.com: Men who hate women on the Web (tak til wager for link)

Nå, men hun er tilbage i kortformat på twitter. Snack sized i tidens ånd.

Leger lidt med Polar Rose.

Det er en service, der gennem browser plugins gør det muligt at genkende mennesker på fotografier på nettet, og bruger avanceret billedgenkendelse sammen med crowdsourcing til at opbygge en omfattende database over ansigter. Så når man ser et billede af et ansigt på en eller anden webside, får man mulighed for at fortælle Polar Rose, hvem billedet forestiller. Og hvis andre har været der før en selv, kan man finde ud af, hvem det er.

Det er kun i beta, hvilket kommer lidt til udtryk, når jeg f.eks. hopper ind på facebook for at prøvekøre teknologien.

Jeg vidste godt at Morten Frederiksen var politisk aktiv, men var ikke klar over hvor omfattende hans virke og metoder i virkeligheden er…

Når man lige ser bort fra at polar rose ikke spiller så godt sammen facebook, så synes jeg faktisk at det er rasende cool teknologi.

Nu mangler jeg bare at finde ud af, hvordan man fortæller polar rose at Harrison Ford ikke er min kæreste…

Så skal det være antimethod (cole rise).

Han laver nogle decideret magiske ting, som man bare wow’er over gang på gang.

Den, der søger, finder ikke. Den, der ikke søger, bliver fundet.

- Kafka, Aforismer (frit efter hukommelsen, evt korrektion kan smides i kommentarsporet)

Så er videooptagelsen af den præsentation, som jeg nævnte forleden, smidt online på blip.tv, da det var det eneste sted man kunne få en fornuftig opløsning.

Kollega Jesper har lavet et godt opsummerende blogindlæg.

Den er skåret i 3 chunks: 1) præsentation, 2) spørgsmål og et 3) afsluttende lyndyk ned i noget kode.

NB: Til en anden gang (og folk der vil gøre noget lignende): sørg for at lave en paralleloptagelse med en screencast recorder som kan klippes ind i videofilen bagefter. Det ville gøre det noget nemmere at formidle kodegennemgang, som var min aktie i præsentationen. Med andre ord: det er ikke optimalt, men for den der søger kan der findes.

Efter en sviptur til Jylland i lånt bil hældte jeg diesel på dyret for 666.11 dkr.

Den lidt blege teenagepige bag disken i YX: “Du har tanket djævlens tegn!”

Så er man tilbage i byen.

Min kollega Jesper Rønn-Jensen (fra justaddwater.dk) og jeg holdt i går et SmartLunch oplæg på Capgemini om REST, OIOREST og det ruby library som vi har arbejdet lidt med på det sidste.

SmartLunch er små interne 30-minutters præsentationer over frokosttallerkner, så det er ret kompakt vidensdeling. Hvis de ikke indeholder altfor interne ting og sager, er tanken at videovarianten (som vi i forvejen vil distribuere internt) bliver lagt ud til offentligt skue, som den præsentation om Scrum, som Jesper skrev om i marts. Det bliver også tilfældet med fredagens præsentation + powerpoint, når jeg lige får fundet ud hvordan iMovie fungerer.

Nå, men til det mere tekniske.

I tirsdags var der et hackathon i copenhagenrb regi, hvor 10-11 rubyhoveder sad sammen og hackede på dit og dat, og i den forbindelse var der nogle stykker der var med til at skrue på det rubylibrary til OIOREST.dk, jeg har arbejdet noget på på det sidste.

Projektet hedder oiorest og bor her på Google Code, men for at kunne distribuere udviklingen bedre og for at følge tidens trend, flyttede vi kodebasen over på github (med kyndig hjælp fra Jacob Atzen) og skiftede dermed source control systemet fra subversion til git. Det er vildt cool til open source projekter, men man skal liiiige have den mentale tunge lige i munden før konceptet sætter sig rigigt fast.

Det, som indtil videre må betragtes som main-branchen af grundbiblioteket kan findes her:

http://github.com/dalager/oiorest/tree/master.

Og så har vi oprettet et nyt projekt til eksempler på anvendelse: oiorest-rails-examples, som kan findes her:

http://github.com/dalager/oiorest-rails-examples/tree/master

Det er måske lidt lamt at have et projekt på google code og koden på github, men ligenu pusher jeg kode fra github til google code en gang imellem, men som udgangspunkt vil det altså være friskest at checke koden ud eller downloade den fra de github links ovenfor.

Jeg sidder i et tog og har mellem København og Århus implementeret adressesøgning, så det nu skulle kunne lade sig gøre at lave en klon af findvej.dk med ruby-biblioteket, men da jeg af en eller anden grund ikke kan lave en “git push” igennem min N82-som-modem-forbindelse uden at få en “fatal: The remote end hung up unexpectedly” i hovedet, så ryger det først op senere i dag eller i morgen aften.

Hvis nogen har lyst til at lave nogle fancy rails-eksempler eller synes det er sjovt at lave lækre generaliseringer af eksisterende kode af varierende lækkerhed eller har nogle gode ideer til, hvordan man bedst laver unittests og integrationstests til en REST-klient, så gå amok på de to links ovenfor. Og spørg endelig, hvis der er noget, så vil jeg prøve at svare.

Det var meget. Og nu ruller jeg ud fra banegården i Århus.

UPDATE: nu er github opdateret med oiorest plugin’et. Problemet var man åbentbart ikke kan pushe til et repository fra et git submodule, men skal gøre det fra et “main” repository. Har endnu ikke opdateret google code projektet. Hm, det begynder at ligne lidt noget organisatorisk rod. Må prøve at finde noget tid det at skrue en løsning sammen.

UPDATE 22/5: har commitet det nyeste github kode til projektet på google code. Check det ud derfra, hvis du ikke gider det der git-shite.

Jeg har gået lidt stille med dørene, hvad det angår, men jeg er faktisk et kæmpestort fjols.

For nogle måneder siden valgte jeg at forlade en London-taxa uden mit Canon EOS 400D med den gode 17-85IS linse på. Det var dumt. Og dumhed bør straffes dyrt, selvom jeg ville være tilbøjelig til at fravige princippet bare lige her. Men det fik jeg ikke lov til — straffet blev jeg og en lost & found efterlysning gav ikke andet resultat en en bekræftelse af min indledende DOH! fornemmelse.

Derfor fik jeg et naturligt sted at kanalisere min retur-skat hen.

Plasteret på såret er at Canon lige har smidt deres nye DSLR på gaden: Canon EOS 450D.

Så nu har jeg lige pakket den ud. Med medfølgende IS kit lens, da der ikke lige var nok returskat til at smide en ordentlig linse på. Men det må jeg så spare lidt op til.

Kameraet er niiiice, og jeg glæder mig til at skyde vildt omkring mig!

Jeg var til One Two koncert på Vega i aftes.

Nu er det ikke et band jeg som sådan dyrkede da jeg var knægt — faktisk tror jeg at jeg i lange perioder kun ville have haft hårde ord til overs for den slags poplort.  Eller hvad man nu kunne have kaldt det.

Men sandheden er at hvis man blev teenager da den første plade kom i 86, så var alle deres hits en tvunget del af soundtracket til ens forvirrede ungdom. Og hvis man er ung og bor i provinsen, så er det altså pigerne der får lov til at bestemme musikken. Kan være det er det samme i storbyen, men det kan jeg ikke rigtigt udtale mig om.

Nå, men den her koncert, som jeg var til af udenomstændighedsmæssige grunde, tog lidt røven på mig. Jeg havde nok forventet at blive en lille smule skuffet, men det viste sig at være overraskende fedt og et nostalgisk trip af den gode slags. Meget folkeligt og meget langt fra min daglige musiksmag og de meget ens numre til trods.

Bandet var primært det originale line-up, velspillende og jeg kan godt forstå, hvorfor de var ret store i 80erne.

Salen kogte. Bedst illustreret ved disse 23 sekunder af “Den bedste tid,” hvor publikum skråler godt igennem. Egentlig havde jeg mere af nummeret, men mikrofonen i min telefon overstyrer når lyden er for høj, så det er ikke så rart at høre på. Dette klip siger også nok.

Note: Når folk skråler igennem til “Jeg var midt i en drøm,” kan det godt lyde lidt vredt og hen i retning af “JEG LÅ LIGE OG SOV!”. Jeg er faktisk ikke helt sikker på hvad sangen i virkeligheden handler om.