Ordenes mening opløser sammenhænge. Erkendelsen splintrer i et skrig. Hvor der før var orden, kastes erindringer rundt i fragmenter og forvandler den kendte fortid til ukendt grund. Sommeren 2000 er en flænge i hendes bevidsthed.
Den sommer voksede hans kim i en anden kvindes skød. En forelsket kvindes skød. Han var ved denne kvindes side da det blev fjernet. Det var i børnenes efterårsferie.
Perspektivet ændres konstant. Hun forsøger at finde sammenhænge. Hvorfor? Hvordan? Hvad følte han? - kvinden? Hvorfor opdagede hun ingenting? Hvorfor er han her stadig? Hvad skal hun gøre ved smerten?
Smerte kan indvarsle forandring og nyt liv. Fandt hun ud af. Og nødvendig død.
Af yin | TrackBack