Luften var umanerlig frisk den morgen og han snusede grådigt den kolde fugt ned i lungerne, mens han forgæves forsøgte at erindre barndommens lyde. Det havde altid sneet om vinteren da han var barn – eller måske var det blot sådan han huskede det.
Lidt rørt så han, at træerne på villavejen var vokset til og det stadig var de samme gule murstenshuse der lå side om side i umiskendelig parcelhusstil. Vinduerne var malet hvide i stedet for de bejsede brune trærammer og årenes havde ændret facaderne en smule.
Gruset knasede da han gik ind af indkørslen til sit barndomshjem og modvilligt mærkede han en nostalgisk følelse bane sig vej, der dog hurtigt blev fortrængt af glæde. Glæde over at have undsluppet provinsbyens middelklasse, lugten af brun sovs og naboernes nysgerrige hilsner.
Han nåede døren og fiskede nøglerne, de havde sendt med posten, frem. Nu skulle der ryddes op.