Smagen af det syltede ingefær gav våde øjne. Sushi-restauranten summede, der var fyldt. Hun var en fersk oase midt i alt livet, et stilleben. Der var et tryk og et sug omkring hende, som når man står ved en afgrund og længes mod faldet, som når toget drøner ind på perronen og skinnerne lokker, som når man stirrer i poolens syntetiske blå og kan mærke lungerne fyldes af vand. Det var det, at være alene. Hun hvæssede sit blik, som en kat hvæsser klør, klar til at stirre alle de tosomme i gulvet.
Af emme | TrackBack