Hun indtager kvarteret efterhånden som hun bevæger sig igennem det. Sommeren synes - for dem som uundgåeligt betragter hende kræve sin ejendom - at tilhøre hende, hendes korte, pigede kjole og hendes nyudsprungne fregner. På sin vej formår hun, uden rigtig selv at bemærke det, at dreje hovedet på 7 mænd, som øjeblikkeligt skammer sig, at vinde tre anerkendende blikke fra ældre kvinder, som synes hun minder om den danske sangskat og at stoppe et slagsmål mellem to drenge.
Intet af dette bemærker hun, ligesom hun heller ikke bemærker en mængde glaskugler, som udløser hendes pludselige fald mod villavejens asfalt. Med blodet løbende ned af det ene spinkle ben vender hun om, og går med rank ryg tilbage til sit udgangspunkt.
Af jdreng | TrackBack