Og dagene blev så korte, selvom sekunderne var lange. De troede først at det var dem selv der var blevet kuldrede, de kaldte det 'stress' og mange andre lange ord. De gik på kursus og på rekreationshjem, de trappede ned og byggede sig selv op, men lige meget hjalp det. Tiden sivede fra dem og sekunderne udvidede sig, som en tot hår der først er blevet touperet og siden føntørret, den rene, tørre lidelse. Og så en dag kunne dagene ikke blive kortere og verden forsvandt med et lille 'blip', som når man slukker fjernsynet.
Af emme | TrackBack