Hun skriver i sin dagbog:
Jeg var så længe død og nu hvor jeg vågner gør livet ondt, for jeg ser hvad jeg har forsømt og hvad jeg burde gøre. Det gør så ondt at jeg får lyst til at dø igen. Lukke af for smertefuglenes flaksende vinger i kreds over min ømme sjæl.
Jeg er atter tilstede i mit liv, på trods af den kraftanstrengelse det er at forholde mig til verden på dens præmisser, uden det filter som normalt beskytter mig. Min dødsmaske af ‘det kan ikke være anderledes’, ‘jeg har jo selv valgt’ og ‘man har ansvar for det man gør tamt’ dækker ikke længere.
Et strejf af nåde vækkede mig til live, men jeg er ikke parat.
Jeg burde gå. Jeg bliver. Og om lidt dør jeg igen.
Undskyld.
Af yin | TrackBack