05.12.2004

Man er så længe død V

Når hun dør vil hun være en af de få, der farer vild i valgene undervejs til den anden side. For en evighed vil hun være fanget i skyggerne mellem lyset og mørket, indtil nogen forbarmer sig eller bliver så forstyrrede over hendes gengangeri, at de sender bud efter en sjælesørger. Så vil hun spøgende lade som hun ingenting forstår, for ligesom hun i levende live var hvileløst ubeslutsom, så har hun heller ikke i døden et ønske om at se realiteterne i øjnene.

Men måske vil nogen vælge at bede for hendes sjæl og derved hæve den forbandelse, som blev kastet over hende dengang lyset ikke var mere end en ridse i mørket. Dengang hun i overmod ønskede det hele, fordi hun ikke evnede at vælge.
- ”Det skal du få.”

Kan et menneske, der har alt, rumme det hele på samme tid?
Høres bønnen? Lærer hun at vælge?

Af yin | TrackBack