Gangene havde det helt rigtige dystre lys, selv ved middagstid når solen står højt. Der var så mange værelser, at hun ved tredje rundvisning stadig ikke kunne tælle dem. Hele det lille slot nærmest skreg sin historie ud, fra de små revner i væggene til de tunge, svært dekorerede trædøre. Hun spekulerede på, om der mon var hemmelige gange at finde, og mente at det var der nok. Det var perfekt. Nu skulle hun bruge pengene fra arven rigtigt og udleve sin drøm. Nu skulle hun gøre alvor af det og endelig åbne hotellet - og så oven i købet på et gammelt slot.
Der gik ikke mere end tre år, før hun fandt ud af, hvorfor det havde været så billigt at købe. Billigt, naturligvis, i forhold til stedets størrelse og placering. Jo, der havde da været en række mystiske, eller som hun foretrak at kalde det, interessante hændelser siden hun åbnede hotellet, men i det tredje år skete det første dødsfald.
Og det skete i samme uge som kokkelærlingen havde fundet det fugtige rum under vinkælderen. Den hvor man i sin tid havde muret folk inde.
To dage senere kunne de ikke få den tyske turist i værelse fjorten ned. Han hænger stadig frit svævende i luften, dér i det nu forladte slot. Det er til salg, hvis du vil have det. Og det er billigt.
Af Rasmus | TrackBack