De små tændstiksæsker hvirvler ind og ud mellem hinanden, alt imens den midaldrende herre med en ubestemmelig østeuropæisk accent opfordrer de omkringstående til at komme med deres bud.
"Hvor ligger kuglen? Hvor ligger kuglen?"
En anden mand træder frem og lægger en halvtredser, og manden med æskerne løfter dem og viser, at der rent faktisk er en kugle under én af dem. Så kører han igen, ind og ud, ind og ud, indtil han pludselig stopper og ser op på ham, som skal gætte.
Der er en kort pause, og det er næsten som om hele mængden holder vejret. Til sidst peger han på æsken i midten, men lige inden æsken bliver løftet taler han.
"Nej," siger han. "Jeg gætter på at kuglen er i denne her, men hvis du nøjes med at løfte de to andre, kan vi jo se, om jeg har ret. Hvis kuglen ikke er under én af dem, må jeg have vundet."
Det gibber i østeuropæeren og han ryster på hovedet, men den anden sætter sin fingerspids på æsken i midten, og presser den ned mod det lille klapbord. En mumlen breder sig gennem mængden af tilskuere.
Tøvende løfter østeuropæeren den ene af de to andre æsker, og der er ingen kugle. Han smiler, nervøst måske, og tøver igen, inden han også løfter den anden. Heller ingen kugle. Tilskuernes mumlen bliver til jubel. Kuglen må være under den midterste æske.
Langsomt bliver pegefingeren løftet, og kunden siger til østeuropæeren.
"Hvad siger du til at fordoble væddemålet? Hvis jeg nu løfter den sidste æske, og der heller ikke er noget dér, så vinder jeg. Hvis kuglen rent faktisk er der, beholder du min halvtredser, og får en til."
Østeuropæeren ryster langsomt på hovedet, men det er for sent. Den sidste æske er løftet, og der er ingenting under den.
Jublen bliver afløst af vrede.