Dennis svinger det andet ben over hegnet og slipper. Han falder lidt over to meter, lander på benene og spæner videre. Hundenes gøen kommer tættere på og Dennis kan se genspejlingen af de blå lys i de knuste ruder på den forladte fabriksbygning.
Døren er låst og Dennis må lægge al sin vægt i, for at få den op. Det gør ondt i skulderen, men det er der ikke tid til at tænke på. Han knuger kassen lidt hårdere og tænker kun på, at han må skjule den et sted, hvor de ikke kan finde den. Der er ingen mulighed for at undslippe nu, det ved han, men politiet ved ikke, at det er ham der har byttet, og hvis han kan nå at gemme det, er der stadig en chance for, at de aldrig finder det.
Han kommer ind i et lille forkontor. Lugten af olie trænger derind fra fabrikshallen bagved. Der står brevbakker, støvede computere og arkivskabe. Ikke noget sted at gemme en cigarkasse. Han sætter retning modsat hallen, mod det lille tekøkken.
Dennis river skufferne ud og leder efter en plasticpose. De første betjente er over hegnet nu, uden hundene og han kan høre dem råbe til hinanden. Det er et spørgsmål om sekunder, før de kommer ind på kontoret. En af dem råber en advarsel om, at han har set Dennis have noget i hånden.
Endelig finder han en Netto-pose, stopper æsken i, vikler posen omkring og lukker den, så godt han kan. Inden han styrter ud mod toilettet tager han en kniv med fra køkkenet. Posen gemmer han i toiletkummen, så tager han mod til sig, og løber ud mod betjenten, kniven løftet højt imens han skriger.
Af Rasmus | TrackBack