Revisoren er næsten helt holdt op med at kigge på vejen, efter han fik den lille ny installeret. han kalder den ikke andet end det. Den lille ny. En smart dingenot som kan fortælle ham, hvor han er, hvornår han skal dreje og hvor langt der er til destinationen. Hvis bare alt kunne sættes i system på den måde, tænker han. Man er vel revisor.
På motorvejen lader han især den lille ny få megen opmærksomhed. Det er jo ligeud hele vejen, og hvis man bare kører i en fornuftig hastighed, sker der vel ikke noget. Han har et godt liv, en smuk kone og to dejlige børn. De kan også godt lide den lille ny. I midterrabatten bor en mand i et papskur. Revisoren har lagt mærke til ham på trods af den hypnotiserede skærm. Manden irriterer revisoren. Hvem er han? Hvilken ret har han til at leve et liv, hvor der hverken er brug for systemer, revisorer eller dingenoter? Revisoren ser ikke motorcyklen foran ham, før motorcyklisten ryger ind gennem forruden.
Lidt længere fremme står en bropille. Den er ligeglad med dem allesammen og nøjes med at sætte endnu en streg i regnskabet.
Uafhængig fortsættelse af 'På en øde ø'.
Af Rasmus | TrackBack