Han har hejst flaget, som han plejer, når de ankommer og nu sidder han med en bog ude på den overdækkede terrasse. Herfra har han udsigt til havet, stranden og klitterne på hver side af skrænten. Hun kan endelig gå i gang med artiklen. Kaffen er hældt op og laptoppen summer svagt, mens hun, med et fjernt blik ud over klitten, lader tankerne føle sig frem over emnet.
Hun synes ikke hun har nogen færdige løsninger. Hun har selvfølgelig nogen erfaringer, også af den ømskindede af slagsen. Han kan ikke bidrage med noget. Faktisk var han blevet irriteret over hendes spørgsmål. Det er som om han ikke ønsker at indvie hende i denne dimension. Det har han ikke ønsket før og det ønsker han ikke at gøre nu. Hun føler sig alene - og når hun føler sig alene, er der en sandsynlighed for, at andre i samme situation også føler sig alene. Derfor har hun tilbudt at skrive artiklen. - Men det er svært. Hvordan indvier man andre i problemstillingen uden at afsløre detaljer, som kan virke stødende? Men dem kunne hun måske undgå. På den anden side, så kunne deres særlige situation måske være nyttig at kende til, for andre.
Hun tænker på den gang, hvor hun var kravlet bag om stolen og havde sneget sig til at åbne hans bukser for at sætte en træklemme fast i den løse hud mellem stenene. Der havde været en svag reaktion, men hans hånd på hendes hoved og stemmen der, på en underlig grødet måde, havde sagt: " Lammelsen har ikke gjort mig til switch", havde slået hende helt ud. Siden forsøgte hun ikke igen. Der er andre måder og hun er langsomt ved at udvikle noget der måske kan bruges af andre.
--
Bunkeren er kølig, fugtig og mørk i de indre rum, men nær indgangen og den sprække, hvor maskingeværerne har været placeret, er der lune pletter. Han trækker hende hen til sprækken, hvorfra solens stråler tegner skarpe figurer på vægge og gulv.
- "Vis mig din navle."
- "Hvad?"
- "Gør det nu."
Hun åbner jakken, så han kan se navlen.
- "Nydeligt! Bliv stående sådan", siger han og tager et digitalkamera frem.
- "Nej, det mener du ikke?"
- "Det kan du bande på. Din navle er aldeles .. henrivende."