I drømmeløse dage ville de fylde tiden med handling. I fastlagte mønstre ville de væve sig ind og ud af hinandens liv.
"Mennesker er ynkelige væsner. De bekræfter hvor de selv forventer bekræftelse, giver hvor de selv forventer at få noget igen. Knytter kræmmerbånd. Til hvad nytte?
De lider, opsluges af begær, kastes rundt i malstrømme af afmagt uden kontrol over deres følelser og skæbne. Hvad er det godt for?
Sjælløse, åndløse skabninger som vil ses, høres og beundres. Har de en mening med det de gør, som rækker ud over dem selv? Rummer de andre længsler end deres egne? Ser de andre mål end dem deres små kræmmersjæle søger?
Hvor er kærligheden?"
Hun troede på det gode i mennesker.
Hun var ikke længere så sikker på sig selv. På det seneste havde hendes dømmekraft svigtet, men hun vidste at det var vigtigt at tro på det gode; kærligheden - uanset hvad.
Af yin | TrackBack