Og hun sang til ham, så han mistede alle ord og næsten ikke længere turde ånde, af frygt for at lyden skulle overdøve de smukke toner som strømmede fra hende. Og hun sang så al tid forsvandt, og han vidste heller ikke længere hvor han var. Eller hvem. Det var som om stråler af lys stod fra hende, som hun stod der med de lukkede øjne og et lille smil. Og hun sang til ham. Kun til ham.
Af Rasmus | TrackBack