Christian Dalagers 100 ting

En del af Højbergs Projekt100 ting

  1. Jeg har ikke noget mellemnavn
  2. Oprindeligt kommer jeg fra opland til opland til Viborg
  3. Jeg flyttede til københavn i 1997
  4. Har indtil videre en bachelorgrad i Dansk.
  5. Stemmer på de radikale. Men spørg mig ikke hvorfor.
  6. Har en forkærlighed for at begynde sætninger med 'og'
  7. Og det er efterhånden ved at miste sin stilistiske virkning.
  8. Har to udstoppede dyr: And og Egern.
  9. Elsker at møde nye mennesker.
  10. Et træ væltede ned vores bil i 1981
  11. Derfor har jeg et lille ar i højre øjenbryn
  12. Og ondt i ryggen, hvis jeg ligger for længe i min seng.
  13. Jeg har politiparanoia.
  14. Jeg opfører mig pænt i trafikken.
  15. Jeg har engang klippet en ko.
  16. Jeg har læst rigtig meget Dostojevskij.
  17. Jeg har læst ligeså meget Stephen King.
  18. Jeg er dårlig til at multitaske.
  19. Jeg er god til at få ideer.
  20. Jeg ville gerne være bedre til at følge dem alle til dørs.
  21. Jeg faldt i søvn i EM-finalen i 92.
  22. Betragter mig selv som sportsblind.
  23. Har haft en profil på dating.dk
  24. Er en af de sidste der går fra en fest.
  25. Jeg kan godt lide at vaske gulv.
  26. Spiller computer en gang i mellem.
  27. Lidt af hvert. Men aldrig strategi.
  28. Jeg synger i et klassisk kor.
  29. Sang engang 4. bas i 'Der abend' af Strauss
  30. Det var sindssygt dybt og lød nærmest som en rallen.
  31. Keder mig lynhurtigt, hvis jeg skal ligge på en strand.
  32. Er ret hurtig til at skrive blindskrift.
  33. Men hurtigere til at bruge backspace.
  34. Jeg synes karaoke er vanvittigt sjovt.
  35. Jeg synes karaoke er tåkrummende forfærdeligt.
  36. Jeg storhader pinlige scener i film. Forlader gerne lokalet til de er færdige.
  37. Jeg har et stærkt ambivalent forhold til tv.
  38. Som barn smadrede jeg en masse ruder med løg.
  39. Skammer mig stadig over episoden, selvom det er 20 år siden.
  40. Har været lead-guitarist i Metallica cover-bandet KC92
  41. Mit hår egner sig ikke til at blive langt. Ved jeg nu.
  42. Jeg er en saltperson. Bruger rigtig meget salt.
  43. Min far og min farfar bruger/brugte også meget salt.
  44. Jeg stinker til penge og privatøkonomi. Det er for komplekst.
  45. Har ikke det vilde temperament. Nærmest flegmatisk vil nogen sige.
  46. Har arbejdet på en gård.
  47. Et skolebibliotek.
  48. En superkiosk.
  49. En kirke.
  50. En købmand.
  51. En institution for psykisk udviklingshæmmede.
  52. En kommune.
  53. Et universitet.
  54. Et PR-bureau.
  55. En Java-kursusvirksomhed.
  56. Har en uhyggelig god hukommelse på nogle områder.
  57. Andre gange kan jeg ikke huske de mest banale ting.
  58. Tit er de banale ting de vigtigste at huske.
  59. Mine fingre bliver lige lovligt kolde, når jeg sidder ved min computer.
  60. Jeg har en gang svejset en statue. "Poseidon fra Pederstrup"
  61. Jeg er god til og slapper af af at lave simpel mad.
  62. Jeg slapper ikke af med at lave superlækkertviskalhavegæstermad.
  63. Jeg leder efter en, der kan lære mig at bage et godt brød.
  64. Jeg har aldrig fået arbejde på en ansøgning.
  65. Og jeg er aldrig blevet fyret. Endnu.
  66. Jeg har ikke noget i mod at låne penge.
  67. Futonsenge er hårde. Og gode. Hurra for futon.
  68. Har engang vidnet i en retssag.
  69. Jeg hører meget musik. Men er altid lidt bagefter de smarte.
  70. Komedier er jeg ikke så forfærdelig glad for.
  71. Jeg kan bedst lide små biler.
  72. Jeg er 184 centimeter høj.
  73. Jeg har ingen forestilling om en karriere.
  74. Jeg vil gerne det gode liv.
  75. Jeg tænker meget på, hvordan man gør det rigtige.
  76. Det er helvedes svært at gøre det rigtige.
  77. Jeg vil gerne være under uddannelse hele livet.
  78. Dog ikke i den mest konkrete forstand.
  79. Jeg kan ikke lide krig.
  80. Jeg synes die-hard pacifister er naive.
  81. Jeg har i øjeblikket besøg af en varmeaflæser.
  82. Jeg har nedsat hørelse på højre øre.
  83. Omtaler gerne det venstre som høreøret.
  84. Jeg er et bimrebarn. Kan godt lide at rokke med mit ene ben.
  85. Det kan drive folk til vanvid. Undskyld.
  86. Jeg går kun med sorte sokker. Eller strømper.
  87. Jeg vejer pt i omegnen af 82 kg.
  88. Jeg ejer ikke en vægt.
  89. Denne liste af ting består af mange par.
  90. Fik mine ører syet ind, da jeg gik i 6. eller 7. klasse
  91. Har haft bøjle på i en årrække.
  92. Jeg lyder lidt forfængelig.
  93. Det er jeg også, men kun lidt.
  94. Jeg er bange for at lyde som en prætentiøs idiot.
  95. Jeg er ikke bange for at dø.
  96. Jeg er bange for, at folk der står mig nær skal dø.
  97. Jeg er notorisk højre/venstre-blind.
  98. Jeg er den lykkelige indehaver af en stort set vedligeholdelsesfri Kronan cykel.
  99. Jeg tror vitterligt på, at man bliver i bedre humør af at shoppe.
  100. Inde i mit hoved kører Stevie Wonder på med "I belive".
9. september 2003