Det var bare for sjov
Indlægget Para-hvaffornoget?? fra forleden var bare for sjov. Gæk. Spas. Hahaha.
Jeg troede så at det var så langt ude og ret tydeligt. Hvad det ikke var. Det sidste altså.
Dummede mig så ved i morskab at bringe løgnerparadokset på banen med kommentaren til Jonas: “Nej, jeg lyver ikke”, hvilket resulterede i endnu mere forvirring og mudrede vande.
Undskyld, hvis nogen føler sig holdt for nar.
Et eller andet siger mig, at min eksperimenterende ‘Løgn’-kategori ikke er helt så nem at kapere, som jeg havde forventet.
Måske har min generelle troværdighed endda fået ridser i lakken.
Nuvel, jeg har fortsat tænkt mig at benytte mig af ironi (fy føj, det må man jo ikke på skrift!) og lejlighedsvise løgne. Men jeg skal nok fare lidt mere med lempe.
Morten F’s brug af udtrykket tragikomisk i kommentarerne er intet mindre end rammende ;-)
Fortsat god søndag!
19. September 2004 kl. 18:00
Der er da ikke meget løgnerparadoks i at sige “jeg lyver ikke”, når du gør det. Så er både udsagnet og blogposten jo bare løgn, eller?
20. September 2004 kl. 08:33
Men så er “jeg lyver ikke”, jo sandt og det er paradokset.
Men dumt ;-)
20. September 2004 kl. 20:52
Nåh, men altså. Jeg tror bare jeg holder min kæft fremover når du laver ting i løgne-kategorien. Jeg bliver sgu’ mere end almindeligt forvirret (:
20. September 2004 kl. 22:16
Tja, hvis kriterierne for et løgnerparadoks er at du skal tabe mig, så giver jeg mig. Det er et paradoks!
21. September 2004 kl. 10:27
bør løgneren ikke sige “jeg lyver” for at det bliver paradoksalt? :)
21. September 2004 kl. 16:32
Well. Right.
Så er jeg pludselig den dumme.
Alt er ved det gamle ;-)