Det var bare for sjov

Indlægget Para-hvaffornoget?? fra forleden var bare for sjov. Gæk. Spas. Hahaha.

Jeg troede så at det var så langt ude og ret tydeligt. Hvad det ikke var. Det sidste altså.

Dummede mig så ved i morskab at bringe løgnerparadokset på banen med kommentaren til Jonas: “Nej, jeg lyver ikke”, hvilket resulterede i endnu mere forvirring og mudrede vande.

Undskyld, hvis nogen føler sig holdt for nar.

Et eller andet siger mig, at min eksperimenterende ‘Løgn’-kategori ikke er helt så nem at kapere, som jeg havde forventet.
Måske har min generelle troværdighed endda fået ridser i lakken.

Nuvel, jeg har fortsat tænkt mig at benytte mig af ironi (fy føj, det må man jo ikke på skrift!) og lejlighedsvise løgne. Men jeg skal nok fare lidt mere med lempe.

Morten F’s brug af udtrykket tragikomisk i kommentarerne er intet mindre end rammende ;-)

Fortsat god søndag!

6 kommentarer til “Det var bare for sjov”

  1. Robert Piil siger:

    Der er da ikke meget løgnerparadoks i at sige “jeg lyver ikke”, når du gør det. Så er både udsagnet og blogposten jo bare løgn, eller?

  2. dalager siger:

    Men så er “jeg lyver ikke”, jo sandt og det er paradokset.

    Men dumt ;-)

  3. Jonas siger:

    Nåh, men altså. Jeg tror bare jeg holder min kæft fremover når du laver ting i løgne-kategorien. Jeg bliver sgu’ mere end almindeligt forvirret (:

  4. Robert Piil siger:

    Tja, hvis kriterierne for et løgnerparadoks er at du skal tabe mig, så giver jeg mig. Det er et paradoks!

  5. jdreng siger:

    bør løgneren ikke sige “jeg lyver” for at det bliver paradoksalt? :)

  6. dalager siger:

    Well. Right.
    Så er jeg pludselig den dumme.
    Alt er ved det gamle ;-)

Skriv en kommentar

Hvad er 2 plus 2? (antispam spørgsmål...)