iPodder : RSS møder mp3 møder min iPod
Et snildt stykke software, der kører på din computer og automatisk downloader musik direkte til iTunes, så du bare skal sync’e for at få f.eks. de nyeste IT Conversations ind i din iPod.
Det hele foregår gennem RSS2.0 feeds med såkaldte ‘enclosures‘ i. Enclosures er henvisninger til binære filer, som gør det muligt for rss-læsere at forholde sig til f.eks. musik og video.
Det er Adam Curry, som har skrevet den første version af iPodder. Men den er portet i vildskab til andre platforme end den oprindelige (OSX).
Her er en liste over feeds man kan downloade fra.
Der er nogle problemer med det her:
- På et tidspunkt bliver min ipod fyldt op med ting, jeg ikke manuelt har puttet ind i den og derfor ikke ved, hvordan er kategoriseret. Dette er allerede problemet med de sessions, jeg henter på IT Conversations
- ‘artists’ og ‘albums’ er ikke ideelle identifikationskategorier.
- Efter hvilke principper skal man slette automatisk? For det bliver man nødt til.
- Hvornår skal jeg lige høre alt det? Jeg mener, jeg har kun 5.5 km på arbejde, og det er sgu begrænset hvor langsomt man kan cykle…
Ønskes: Et feed med radioavisen i enclosures. Og et script, der sørgede for at det kun er den nyeste radioavis, der ligger på min iPod.
Det ville sgu være cool!
[ Pinden pegede ]
PodCasting update
Hos Engadget er der en PodCasting tutorial
Update: DR podcaster
dr.dk/podcast
29. September 2004 kl. 21:49
Hej Christian
Det der skal du simpelthen forklare noget mere om - det er jo genialt - jeg forstår ikke helt hvordan man gør - det er nok mit indskrænkede-hvad-ved-jeg som spiller mig et pus….:-)
30. September 2004 kl. 15:49
Det er ret genialt. Men Radioavisen? Den varer 30 sekunder. ;-) Næ, det ville være fedt med Orientering fra P1. Gad vide, hvor svært det er at tagge sådan noget op? Programmerne ligger jo på nettet…
30. September 2004 kl. 16:22
@HH: Det er ikke så kompliceret. Essensen er, at en iPodCast (som iPodder abonnerer på) for at kvalificere til betegnelsen skal kunne komme fra kilde til iPod i eet ryk. Uden brugerinteraktion.
@kristoffer: det var et usselt eksempel. Ja, orientering, eller harddisken er mere relevante emner.
Hvis programmerne lå i mp3-format på nettet, skulle det ikke være det største problem at lave et pirat feed.
Men her har vi balladen. For DR og andre radiostationer gør ikke noget tilgængeligt som mp3. (tager jeg fejl, så hjælp mig lidt her.)
Og så er det lidt ligemeget.
Hvis man gerne vil lave et proof of concept på dansk grund, kunne man jo lave et piratfeed af DMI’s mp3-vejrudsigt.
1. October 2004 kl. 20:55
Ja og så var det jeg tænkte… eller.. hvis det nu er så nemt at lave feeds af alt og enhver. Hvorfor så ikke gøre noget ved det ?
Iøvrigt, man kunne jo cykle en omvej for at få det hele med, eller gå i god tid, alle tricks gælder !