Personlig weblog for Christian Dalager
29.08.2004
Ordbog til brug for oversættelse af kontaktannoncer
[ Kategori : Blah Blah ]
Ego-boosting er altid rasende charmerende...
Og så kan man ellers overveje hvad man skal bruge det til. Ikke rigtigt noget, er jeg bange for. Slet ingenting. Intet.
- Så mon ikke bare jeg skulle holde min kæft?
- Jo, det lyder som en god idé
- Ok.
Har fornyligt konstateret at jeg taler i dialoger når jeg er træt. En gang imellem laver jeg stemmen om for at kunne kende forskel på de to parter, hvilket gør det noget nemmere og mere behageligt for dem at tale sammen.
Hov, måske kunne man bruge en variant af ordbogen når man læser folks jobansøgninger.
28.08.2004
Jeg har en kat
[ Kategori : Blah Blah ]
Stella Hansen, 13 år
Hej, jeg her en kat på 12 år. Vi fik den da jeg hvar 1 år. Den kan godt lide at ligge hos mig. Den hedder Timmi. Det sagde jeg den skulle hedde. Når den dør, skal vi ha' en hund.
knus mig
27.08.2004
OL sejlere udsat for hajangreb
[ Kategori : Blah Blah ]
Studsede lidt over denne komposition på politiken.dk.
Det er forbudt at blogge fra den olympiske landsby.
Det er typisk at de prøver at kontrollere medierne mens deltagerne en efter en bliver fortæret af havets dræbere.
Typisk.
Dansk artikel om LinkedIn
[ Kategori : Social Software ]
Peter Busch fra Crealize har skrevet en intelligent artikel om LinkedIn: Sociale netværk på hovedet.
Hans centrale pointe er, at LinkedIn ikke fungerer på samme måde som sociale netværk i kød og blod, og derfor ikke lever op til løftet om at løfte eksisterende sociale relationer et niveau op ved at sætte strøm til dem.
Og det vil jeg bestemt give ham ret i.
26.08.2004
Kortal.dk - set lidt fra oven
[ Kategori : Teknologi ]
Forleden skulle jeg vise rundt i min hjemegn. Og da mit topografiske danmarkskort ikke helt kunne give de rigtige detaljers stemning, måtte jeg ty til Kortal.dk,
Her boede jeg til mit 18. år (NB: Kun windows + Internet explorer, og ja, det er synd at man ikke har valgt en lidt mere bred platform)
Der er to interessante ting at sige om den service.
Men hvis de nu tog sig sammen og tilbød nogle cool services så man kunne lægge forskellige former for informationslag ovenpå kortet og oveni tilbød nogle API'er, så man selv kunne kode op mod det lækre kort, så ville de nok få stigende trafik og salg af deres produkter.
Ikke at jeg skal køre deres biks.
25.08.2004
En stime af rockfilm
[ Kategori : Musik ]
Først var det Kashmir-filmen Rocket Brothers. God.
I aften var det så Metallica og filmen Some Kind of Monster. Også rigtig god, faktisk.
Næste gang bliver det Sort Sol med deres bud på en rockumentary Sort Sol – 422 dage i dybet. Interessant, nu hvor Lars Top-Galia er skredet.
Nu venter jeg blot med spænding på filmen om shubberne, der passende kunne hedde noget i stil med "Os og så Harry tog på safari" eller noget i den stil.
Der er ekspeditioner og så er der ekspeditioner
[ Kategori : Blah Blah ]
Man planlægger en ekspediton: Galathea 3.
Personligt vil jeg bare glæde mig til at få fornyet inventaret på Galathea Kroen. Det sted plejer at gøre det ud for en ekspedition i sig selv.
24.08.2004
Beskyttelse af demokratiet
[ Kategori : Blah Blah ]
Hvis man som jeg er flittig læser af demokratiets depecher, så falder man fra tid til anden over ting, som sætter virkeligheden i et ganske nyt og måske forklarende lys.
Nyt fra Beskæftigelsesministeriet nr. 8 - August 2004:
Det uformelle ministermøde den 9. juli 2004 i Holland blev afholdt på en helt ny måde. Ministrene diskuterede i arbejdsgrupper og samlede cykler på et beskyttet værksted. Den nye form styrkede mødets uformelle karakter og gav en mere fri og åben debat.
[ via Jonas Linky Thing ]
20.08.2004
IT-samtaler
[ Kategori : Teknologi ]
I øjeblikket flyder der mere tale end musik igennem min iPod.
Det er IT Conversations, der tillader download af interviews, paneldiskussioner og hele taler fra diverse tech-konferencer. Streaming, mp3-download og en forfriskende prissætning, nemlig gratis.
Her til morgen var det O'Reilly Radar - Tim O'Reilly snakker om nye, halvnye og halvgamle trends fra sin talerstol på O'Reilly Emerging Technology Conference i februar.
Der er rigtigt meget godt at komme efter, blandt andet en cool panelsnak om XML syndikering - bedre kendt som RSS (med scoble, pirillo og Joi Ito.
Og en om journalistikkens udfordringer og e-Demokrati etc, med bl.a Dan Gillmor.
Så tror jeg vist, jeg har overskredet min namedroppingkvote.
[ via Le Danois ]