Mit hører-hele-tiden-band hedder i øjeblikket Kaiser Chiefs og spiller på loppen d. 4. maj.

"resterende billetter i døren kl. 21:00" er sgu lidt deprimerende. Men måske skulle man alligevel tage derud.
Iført en skudsikker vest, sidste års tennissko, et overskæg og en krave, man bare må tale til i ny og næ. Så skulle man være pretty safe og hardcore Helle.

Kan nogen skaffe billetter udenom døren, dér?

Update
Koncerten var fantastisk! Sikkert... det er jeg bange for i hvert fald. Jeg kom nemlig aldrig afsted. Faldt om på en sofa, mast knækbrødsflad af træthed. Så festlig er jeg. Tadaaaa...

Så er der en version 1.1.9 af Albino Gorilla Tray

Hent den her(.msi, 474kb)

Change List

• Man kan nu vælge at gemme sine billeder med et billed-ID i filnavnet, hvis man f.eks. bruger den samme titel flere gange. På den måde vil tre billeder med titlen 'ølbrik' blive gemt som 'ølbrik_123.jpg', 'ølbrik_234.jpg' og 'ølbrik_345.jpg' eller lignende. (ideen kom fra Mikkel Petersen Bach i en kommentar til sidste version)
• Genveje og indstillinger bliver slettet, når man afinstallerer
• Løst problem med et minimeret vindue ved opstart
• Fixet encoding i RSS biblioteket fra Codeproject
• Bruger nu Strong Named Assemblies

Smid endelig bugs og ønsker til nye features i kommentarerne. Dimsen er under stadig udvikling, og bliver brugt som et lille kodeeksperimentarium.

PS:
Albino Gorilla Tray er en lille applikation, du kan køre på din computer, så de billeder du moblogger til Albino Gorilla automatisk og wush wush løbende bliver lagt ned på din harddisk.

For nogen tid siden sad jeg og mæskede mig med en brunch på en nydelig østerbrocafé.

I den forbindelse kom jeg til - helt uforvarende, ama'r - til at overhøre en samtale mellem en übertrendy cafégæst og en funky bartender, der udstrålede at bartending-is-my-way-of-life og bestemt ikke noget så profant som bare-en-måde-at-tjene-penge-på.

kunde: hvad eh, er du god til computere og sådan?
tender: jeg kan da godt finde ud af det og sådan, men det er ikke noget jeg bruger ret meget.
kunde: nej, sådan har jeg det også... Jeg tror lidt det er lidt lissom at lære at cykle - når man først kan det.
tender: jah

Politiets nye website er en tiltrængt update, der blandt andet skulle gøre det muligt at lave bedre rss-feeds af deres døgnrapport end hidtil.

Bedst af det hele er dog den malebog, man finder under menupunktet borgerservice....
Det er et glansbillede af den danske virkelighed malet med pussenussede borgerlige penselstrøg, der skingert skriger "Der er intet at se her, passér gaden!!!"

Vi ville gerne se noget mere realisme, nogle demonstranter i benlås, nogle ludere, nogle voldsmænd, nogle tyveknægte og noget christiania.

En eller anden med kreative evner bør lave en modmalebog.
Anyone?

Så har Mygdal m.fl. igen tryllet med de globale kontakter:
Reboot 7.0 10-11 juni.

Jeg har allerede puttet arrangementet ind i min kalender, da programmet (der løbende vokser som i en roskildefestival bare uden stofferne, fællesbadet og det dejlige dejlige mudder) nærmest er delikat.

update 1
Det kunne være cool at få båndet talerne til IT-Conversations ell. lignende, både for dem der kommer og dem, der er forhindret.

Nu vil jeg lade web være web og visse være vasse og hip hap.
Grundet aktiviteter i Val Thorens bliver der (endnu mere) stille her indtil næste uge.

Jeg vil prøve at skyde misundelsesbilleder til Albino Gorilla og hertil med min telefon, men ellers må I nøjes med at misunde mig uledsaget af multimedier.

À lundi!

Konceptet er enkelt: Få nye musikalske input ved at gå til koncerter, hvor du absolut intet må vide om dem, der spiller.

Loppen var udgangspunktet, og vi tog derud i aftes, fordi Kristjansson (læs ham, det er godt) bloggede, at der bl.a. kom et islandsk "episk rock"-band. Allerede der vidste vi for meget, men så længe man ikke har hørt musikken, set deres website eller googlet kunstneren, er det ok.

60,- i døren og 4 bands (her sorteret efter subjektiv kvalitet):
Will Sartain var (lidt groft sagt) perlen i mudderet. Som man måske siger. Eller kunne sige. 20-årig indie-dreng fra Utah. En artikel i Salt Lake City Weekly beskriver ham som en rigtig local hero, og sådan ser han også ud. Da jeg købte pladen efter koncerten, kvitterede han med "Send me an email and tell me what you think". Også en historie i Daily Utah Chronicle: The talent next door: Will Sartain is a local nobody whose music makes him a somebody (man skal oprette sig som bruger for at læse det hele, pisseirriterende). Musikken er fin, skæv og svær at beskrive, men der ligger et par soundbites på sitet.
Det må være lidt mærkeligt at komme fra Utah som 20-årig følsom indie-dreng og blive fuget ind mellem tre ret brutale metalbands foran et publikum, som primært består af piercede/tatoverede/dreadlockedup kind-of-guys/gals på et spillested, hvor man godt kan mixe sig en joint ved bordene, hvis man er ved at løbe lidt tør.

Children of Fall leverede "politisk hardcore" og var faktisk også rigtigt cool, spillede tight og serverede politiske budskaber mellem numrene: "Vi er en modkraft til systemet"

IOTA var også på hardcorevognen men spillede ikke særligt tight og næsten alle detaljer forsvandt i støj og lidt for mange pauser. Måske er jeg bare for gammel.

Sólstafir spillede sidst. Og vi blev simpelt hen nødt til at gå efter et par numre. Sorry Kristjansson, men det var SINDSSYGT højt growler-metal og lyden var meget meget mærkelig.

Med Programming Ruby foran mig, kombineret med en billig hosting-konto hos textdrive($132 for et år) træder jeg et skridt længere ind i ruby on rails land.

Mine gamle sjukker fra humaniora må betragte mig som en frafalden stakkel, når jeg taler sort på den der entusiastiske måde, der normalt hører hjemme under distriktspsykiatrien...

Han var et særsyn blandt teologer - han nød hverken brændevin eller røgtobak (Pontoppidan, De Dødes Rige)