31.05.2005

M.I.S og min bare R**
[ Kategori : Blah Blah ]

I et decemberindlæg skrev jeg "På en togtur indtastede jeg 684 ordsprog i notepad. ".

Nu ville jeg så lave en lille ordsprogs-web-service med alle mulige fjollede features og featuretter her til aften.

Og konstaterede at jeg er blevet 684 ordsprog fattigere. Jeg har gjort det let for mig selv og på et eller andet totalt hjernedødt oprydningstrip wush wushet en lidt for effektiv støveklud igennem gemmerne.

Jeg orker ikke at taste 684 ordsprog ind igen, så det var lissom den historie.

Klogere?
Næppe...

20:51 (#) / Kommentarer (5)

29.05.2005

Betabøger
[ Kategori : Teknologi ]

Dave Thomas har skrevet bogen Agile Web Development with Rails.
Og inden den ryger i trykken har Pragmatic Programmers udsendt den som beta-bog.

Den er ikke færdig, der er stadig fejl i, men nu kan man købe den som PDF og få den endelige version, når den kommer.

Finten er, ligesom med de utallige online beta-services, at få en kunde til at acceptere, bruge og måske endda betale for et halvfærdigt produkt, og derved indgå i et feedbackloop hvor producenten får gratis evaluering af dimsen/websitet/bogen. Brugeren og kunden får til gengæld væsentlig hurtigere adgang til produktet, og hvis feedbackcyklen virker også et bedre produkt i sidste ende -- endda et man selv har haft mulighed for at påvirke.

Det giver naturligvis mest mening, hvis det er noget, som folk, virkelig gerne vil have fingrene i, og denne bog handler da også om et af de mest hypede frameworks jeg nogensinde har set.

Princippet kendes fra software som Release early - release often og er blevet en af grundprincipperne i Agile Software Development.

PS: jeg har selv købt betabogen ;-)

Update
For at minimere pirateri af pdf-versionerne har pdf-bogen denne footer på alle sider: "This BETA-BOOK is prepared exclusively for Christian Dalager".

[ via Loud Thinking ]

14:10 (#) / Kommentarer (2)

28.05.2005

Supermand som designer
[ Kategori : På farten ]

Supermand som designer

Da supermand trak sig tilbage fra det hæsblæsende liv som superhelt, tænkte han, at han kunne udnytte sit brand i det nye job.
Som bruseafløbsristsdesigner.

15:49 (#) / Kommentarer (5)

24.05.2005

Hos blogtoren
[ Kategori : Blah Blah ]

faktabox Infrekvens er en lidelse, der fra tid til anden rammer weblogs.
Symptomerne er sløvhed og nedsat koncentrationsevne.
Infrekvens er en nyere sygdom, og der findes endnu ingen kendte midler mod den.
Søvn er dog aldrig helt skidt.
- "Blogtor, jeg har et lille problem."
- "Ja?"
- "øeh, det er sådan lidt svært at tale om..."
- "Du kan sige alt til mig, Dalager, som din blogtor har jeg tavshedspligt"
- "... den er galt med frekvensen, blogtor... "
- "ja?"
- "Jamen før har jeg kunnet hver eneste dag, og nogle gange flere gange om dagen, men nu er det lissom blevet sværere."
- "Hvorfor tror du selv, der går længere tid imellem?"
- "Årh, jeg arbejder en del og er så træt om aftenen når jeg kommer hjem, og så er det bare så FUCKING SVÆRT AT KOMME I GANG!!!"
- "Så så så, ingen grund til at råbe op!"
- "undskyld... det er bare så frustrerende"
- "De fleste bliver faktisk ramt af infrekvens, det er ikke så usædvanligt, men det kan godt være svært at tale om."
- "Kan man ikke gøre noget?"
- "Jo, ved du hvad, her har du nogle piller. Det er ... nej ved du hvad, jeg gider ikke lyve for dig..."
- "???"
- "Det er helt almindelige kalktabletter."
- "Øeh, jamen hvad skal de gøre godt for"
- "Det er et placebopræparat, du skal bare tro på det, så virker det."
- "Jeg er infrekvent, og så fodrer du mig bare med kalk?!?!"
- "Ja, og smut så."
- "... "

19:17 (#) / Kommentarer (4)

18.05.2005

Atkins, Hvedemel og den sande fare
[ Kategori : Blah Blah, Blogging, Forbrugerinformation ]

I disse tider, hvor Atkins diætale antikulhydrære prædikener har erstattet selveste Guds Ord, er man tilbøjelig til at lade sig lulle ind i den trygge drøm om at hvedemel er noget farligt stads.

Men her kommer bomben:
Det er langt værre.

Hvis du spiser 4dl hvedemel og 20g gær og skyller det hele ned med cirka en halv liter lunkent vand risikerer du at blive VIRKELIG STOR!

Helt galt går det, hvis du runder måltidet af med at smide dig under et tæppe et tørt og varmt sted i 45-60 minutter.

(Weblogs har med deres uafhængige stemmer potentialet til at bringe de farlige historier, historier som de konventionelle medier ganske enkelt ikke tør røre ved.)

20:23 (#) / Kommentarer (0)

17.05.2005

Googlebombesupport
[ Kategori : Blah Blah ]

Det er identitetskrise, ikke terror.

For dem, der tror, jeg er blevet sindssyg, kan jeg bløde lidt op på vrangforestillingerne: google giver flere søgepoint til en side, som linkes til med eksplicitte linktekster. Tanten skulle altså gerne ryge lidt op i den identitetskritiske søgning.

Teknikken er gammel og kendt som "google bombing".

Selv er tilfreds med at være på den danske meta top 10.

Åh så META.

Update
Jeg er imbecil.
Pointen med google bombing er, at modtageren af linket (tante lilla i dette tilfælde) ikke behøver at have søgeordet på sit website. Hvis der er nok, der linker til en side med det samme vilkårlige søgeord, vurderer google at der nok er noget om snakken. Så Google spiller lidt kispus, kan man sige.

Pointen her: pas på med at lytte til mig. Jeg aner vitterligt ikke, hvad jeg taler om.

21:03 (#) / Kommentarer (6)

16.05.2005

Karneval
[ Kategori : Blah Blah, Foto, Kultur ]

Impressed young manVed et tilfælde fik jeg knægten med på billedet, da jeg stak kameraet op i luften for at fange nogle sambabimser. Eller hvad vi nu skal kalde dem...

En af de gange hvor det utilsigtede bliver gevinsten. Den unge mand er tydeligt overvældet.

Det er tidligt at stå overfor det uforståelige og det må være svært at forklare et barn at visse fænomener aldrig lader sig forklare helt.

- hvad laver de?
- de øh danser.
- hvorfor?
- fordi de synes det er sjovt
- hvorfor?
- ...

10:36 (#) / Kommentarer (5)

14.05.2005

Tulipanmark
[ Kategori : Foto ]

tulips
Ikke så meget snak, bare nogle blomster.


16:58 (#) / Kommentarer (6)

10.05.2005

Composite Copenhagen, Wonderful?
[ Kategori : Websites ]

Københavns officielle turistwebsite:
Wonderful Copenhagen.

Et par kommentarer.

  • Alle side-url'er er af formatet "composite-<id>.htm"
  • Websitet er lavet af et firma der hedder...Websitet bruger et CMS, der er leveret af et firma, der hedder... composite(surpriiise!)
Det er interessant at man som leverandør får lov til at lave så tung en product plugging på bekostning af brugeren, der nok hellere ville have sigende URL'er.

En ting er at man ikke får sigende url'er, en anden ting er at man lader en leverandør putte sit firmanavn mere eller mindre permanent ind i url'en på et website. Det forstår jeg ganske enkelt ikke.

PS: De har også "søgemaskineoptimeret" title tags på forsiden.

Eng: "Wonderful Copenhagen - accommodation in copenhagen, cheap hotels in copenhagen, copenhagen budget hotel, copenhagen denmark tourism, copenhagen hotel, copenhagen hotel booking, copenhagen hotels,copenhagen tourism, denmark copenhagen, copenhagen b&b"

Og på dansk: "Wonderful Copenhagen - københavn, billige hoteller i københavn, ferie københavn, forlystelser i københavn, hotel i københavn, hotel københavn, hoteler københavn, hoteller i københavn, hoteller københavn, kultur københavn, københavn hotel, københavn.dk"

Så skulle folk sgu nok kunne finde den side!'

Update:
Det mest bizarre er sket: Jeg brokkede mig i morges, og woco.dk relancerede inden middag!!
Alle problemer er løst.
Jeg tror desværre kun, det er et absurd sammentræf. Selvom det da ellers kunne have været cool :-) -- Tony fortalte mig det.

09:19 (#) / Kommentarer (3)

Mit første køb i iTunes Music Store
[ Kategori : Musik ]

Det blev The Kills : Love is a Deserter (EP) (music store link)

De gode tider er kommet til mit musikmig.
De dårlige tider er kommet til mit visakortmig.

PS: danske weblogs bliver oversvømmet med hurralignende eksalterede indlæg som dette fra NU af. Nej fra NU af. NU!

update:
Et album, som "Fevers and Mirrors" med Bright Eyes, som angiveligt koster 9.99kr, kaster en fejl i hovedet på mig:
itunesError.jpg
Det burde jeg have sagt mig selv. For godt og billigt til at være sandt... Men hvad det betyder, det ved jeg sgu ikke.

Når det så er sagt, så kan man også finde ting, man ikke lige ville finde ellers, bl.a. købte jeg nummeret "When the president talks to God" (i musicstore)med Bright Eyes -- et nummer, der også kunne opleves hos jay leno.

08:35 (#) / Kommentarer (5)