Personlig weblog for Christian Dalager
14.04.2007
En reminder: der er få billetter til koncerten med Interpol d. 27. juni i Vega.
Der skulle komme et nyt Interpol album ud i starten af juni, så det kunne godt blive en superfed koncert.
(jaja, jeg ved godt at det endnu ikke er den nye forbedrede blog, men jeg har liiige været lidt haltende på tidssiden)
15.03.2007
Stuart Murdoch fra Belle And Sebastian: "Pop music is really just bad poetry with a sweetener".
Fra en udgave af Fresh Air, et amerikansk public service radioprogram.
Det er et væld af interviews med hotshots. Og af en ret høj kvalitet.
Podcastet findes i iTunes music store og er gratis.
Ældre udsendelser kan købes for en 15-24 kroners penge. Søg på Terry Gross på ITMS. Der er guld i gemakkerne.
Jeg kan på det aller aller varmeste anbefale interviewet med Leonard Cohen (itunes link), der blev sendt 1. januar 2007. Det er pokkers godt, og Cohen siger de sejeste ting mens han småflirter med Terry Gross. Han repræsenterer vist den anden ende af spektret i forhold til Murdochs popmusikdefinition. (kan vist også høres i en browser her, hvis man ikke vil have det med i lommen)
Og så selvfølgelig den med Stuart Murdoch (itunes link). Hvis man ser B&S Dvd'en Fans Only kommer man indenfor i den kirke, hvor Murdoch har boet og der tales en del om i udsendelsen, og desuden kigger man med i optagelsen af Lazy Line Painter Jane, der blev optaget i samme kirke. Vær lige opmærksom på at DVD'en kræver en vis dedikation, da den til tider virker som 20 kasser dvd-konverteret smalfilmsmateriale. Lån den af mig, hvis du kender mig.
Ikke mere triviapjat.
21.02.2007
Har købt nogle nye plader i år. Blandet landhandel med en overrepræsentation af Indie Rock, en genrebetegnelse, jeg aldrig rigtig har forstået, men så kan den jo passende stille sig op i køen bag de andre.
Når der tales om pirateri, så har jeg da som alle andre med en computer da også fået stillet mit musikbehov ved mere tvivlsomme kilder, men efter jeg er blevet sådan en hårdtarbejdende morakker, har jeg fået råd til at betale for min musik og gider ikke det andet længere.
Nu betaler jeg tilbage. Det har jeg det fint med, og hvis Steve Jobs så gør alvor af snakken om at fjerne beskyttelsen (DRM) på store dele af Itunes-kataloget, så er der udsigt til at mine indkøb bliver frigivet til andre enheder end lige hustandens iPod-collection.
Tilbage er der så kun irritationen over en lidt for dårlig lydkvalitet. Men jeg har ikke verdens bedste hørelse, og så er jeg ikke HIFI psykopat -- jovist glædes jeg over den lækre lyd, men for mig handler musik ikke primært om Hi Fidelity. Ligesom jeg har det fortrinligt med at læse en god roman på gråt paperbacked genbrugspapir.
Nej, jeg får ikke blogget særligt meget. Men jeg får heller ikke dyrket så meget motion. Eller støvsuget så meget som jeg burde. Og jeg har det med at ignorere min tandlæges telefonbeskeder.
Lover at det bliver bedre. Vil også holde lidt igen med CO
29.11.2006
Jeg har to billetter til en koncert med Badly Drawn Boy på Lille Vega i aften.
Dem er jeg desværre blevet forhindret i at bruge selv :-(
De er til salg for 150,- for begge to (normalt 400,-), og du kan få dem pr. mail som print-selv billetter.
Smid mig en mail på christian-snabel-dalager-punkt-com, hvis du er interesseret.
Update: AFSAT til shevy.dk
26.11.2006
Jeg har jo sådan en ny iPod Shuffle (vundet), og den er super. Den er præcis så stor at man snildt kan have den i munden, eller bare klipset fast til tungen.
En af udfordringerne ved at shuffle er når man hælder 240 vilkårlige sange på den, afspiller dem i tilfældig rækkefølge og pludselig hører et superfedt nummer, som man ikke anede, man havde, og ikke kan finde ud af, hvad er. Før man kommer tilbage til sin computer. Hvor man så skal lede blandt afspillede numre på iPodden i iTunes. Her har alle numrene den samme "last played" dato/klokkeslet, fordi Le Shuffle ikke har noget ur i maven.
De forkerte timestamps har en anden uheldig bivirkning: man kan ikke submitte tracks (eller scrobble) fra en iPod shuffle til sin Last.FM konto. Og det er mildest talt irriterende. Hverken iScrobbler eller yamipod kan klare den opgave.
Og det er rigtigt ærgeligt, når der ikke er den helt samme fornøjelse ved at høre musik uden at folk ved, hvad man hører...
Nå, men så kan man jo eksponere sig selv med et billede. Sådan. Det var rart.
02.09.2006
Public service announcement:
Der er bunkerpop i nørrebroparken i eftermiddag, med blandet indie på programmet. 14-20, sådan cirkus.
Slå evt. et smut forbi ungdomshuset og kig på det inden det bliver raseret af hellig krig.
Du kan gå gennem jægersborggade, hvis du skal have narkohandlet lidt inden weekenden.
Hot: bunkerpop og ungdomshus.
Not: skummel gadehashhandel og hundelorte på fortovet.
Update
Har smidt et par billeder på flickr
06.05.2006
Det var en fantastisk koncert.
Indrømmet, jeg har aldrig været en decideret fan af Radiohead, og i aften havde jeg det lidt som om jeg var en af de eneste, men det var gennemført tjekket og musikalsk varieret og fuld knald på.
KB hallen kogte.
Og jeg var så også en af de eneste, der ikke kan pifte, viste det sig.
23.04.2006
Har i den sidste uge hørt Lou Reeds Berlin (album) nogle gange. Selvom jeg har haft pladen i omkring tolv år kan jeg stadig finde nye gode ting i den.
Jeg er i øjeblikket ret forelsket i trommerne, der sine steder lyder lidt som klumpet mælk der nøje afmålt bliver hældt ud over musikken.
Mere musik:
Hvis du kan komme til det, så sørg for at se Fearless Freaks -- en Flaming Lips dokumentar, der blev vist i musikprogrammet fornylig.
Og så kan du passende nappe C.V. Jørgensen portrætfilmen "CV Jørgensen - skygger og skønhed" (kan ikke finde et godt link, desværre), nu du er i gang. Den blev genudsendt i en DR2-tema i eftermiddags.
Flaming Lips update
Hvis du køber det nye -- og i øvrigt vidunderligt skæve -- album, At War With the Mystics, på iTunes, skal du være opmærksom på, at pladen findes i to tilsyneladende ens versioner til samme pris. Men på den ene er der 3 bonus tracks, bl.a. en udgave af Bohemian Rhapsody. Der holder. Dér.
25.03.2006
Det er ikke en time siden at Kashmir stod på scenekanten og sagde adjø til en tætpakket KB-hal efter en intens koncert.
Sådan starter en rigtig koncertanmeldelse, sagde han og fortsatte ufortrødent i samme rille.
Der blev spillet nyt og knap så nyt og endda noget gammelt, som de ikke har spillet i årevis, som f.eks. Jamie Fame Flame der tilhører den bagkatalogkategori, som Eistrup og Co vist er en smule trætte af på den der tilbageskuende lad-os-nu-komme-videre facon. I nabolaget af skam. Men gammelt stads kan alligevel godt bruges til at fyre godt op under kedlen, og det virker sgu.
Af en eller anden grund var koncerten markant bedre end da jeg så dem på vega 25. november (kashmirs egne billeder derfra). De spillede længere og virkede mere tight og oplagte.
På billetten stod der Kashmir + Special Guest. Jeg tror at gæsten meldte afbud, for der var ingen gæster at se. Med mindre opvarmningsbands er blevet specielle gæster, hvilket jeg ville kalde en regulær uskik.
Uskik eller ej, Figurines varmede op og jeg tror, jeg skal have deres nye plade.
PS: ved nogen, hvor mange billetter der går på en fyldt KB-hal?
23.03.2006
Forbrugerinformation: Billetter til Radiohead i KB-hallen 6. maj kan købes her.
Update: Udsolgt senere samme aften.
15.02.2006

Belle & Sebastian spiller på Vega den 19. maj.
Køb billetter eller dø fortryd.
For lige pludselig er de udsolgt, og så er tårer ekstrasalte og der er langt hjem og du sidder kold og alene i mørket og det viser sig til alles overraskelse (ikke min, jeg vidste det) at der alligevel er enddog rigtig god grund til at græde over spildt mælk. Tøs.
Den nye plade er på tung rotation, forfriskende ny og dog temmelig velkendt. Anmeldelser er ikke noget jeg normalt giver mig i kast med. Så det må være tilstrækkeligt.
12.01.2006
Koncerten med :: Death Cab For Cutie :: den 11. februar er netop blevet flyttet til store vega.
Det betyder at der ikke længere er udsolgt.
Og at jeg er holdt op med at tude.
Køb billetter mens tid er og hør noget musik. Evt i den anden rækkefølge, hvis du tvivler på Den Gode Smag(tm).
Tak til Mikkel of Ampel fame for tippet. Du reddede min dag.
(han længe leeeeeeve!)
28.11.2005

Jeg håber at den satans influenza, der har bemægtiget sig min usle krop er væk på fredag.
Hvis du ikke kender dem, så er det nu du skal lytte lidt. Her er fire trin:
13.09.2005
Det var fantastisk at se Kaiser Chiefs trykke den af i Vega i aftes.
Af en eller anden grund havde man valgt at lade 5 stroboskober i megawatt-klassen pege ud mod publikum, muligvis for at stimulere folks hjernebølger i den rigtige retning.
Men hold da fast, hvor det virker.
Gruppen af sporadisk eksploderende epileptikere, hvor selv de latente var med, virkede bare som et festligt bonusindslag.
Jeg er tosset med gode koncerter.
Opvarmingsbandet hed noget med "[mumlemumle] black alps", tror jeg, men jeg gider ikke slå dem op, da det var pænt sløjt. Nirvana rip-offs med masser af ungdommelig attitude og instrumentkasteri. Og pandehår. Masser af det.
10.05.2005
Mit første køb i iTunes Music Store
Det blev The Kills : Love is a Deserter (EP) (music store link)
De gode tider er kommet til mit musikmig.
De dårlige tider er kommet til mit visakortmig.
PS: danske weblogs bliver oversvømmet med hurralignende eksalterede indlæg som dette fra NU af. Nej fra NU af. NU!
update:
Et album, som "Fevers and Mirrors" med Bright Eyes, som angiveligt koster 9.99kr, kaster en fejl i hovedet på mig:

Det burde jeg have sagt mig selv. For godt og billigt til at være sandt... Men hvad det betyder, det ved jeg sgu ikke.
Når det så er sagt, så kan man også finde ting, man ikke lige ville finde ellers, bl.a. købte jeg nummeret "When the president talks to God" (i musicstore)med Bright Eyes -- et nummer, der også kunne opleves hos jay leno.
28.04.2005
Mit hører-hele-tiden-band hedder i øjeblikket Kaiser Chiefs og spiller på loppen d. 4. maj.
"resterende billetter i døren kl. 21:00" er sgu lidt deprimerende. Men måske skulle man alligevel tage derud.
Iført en skudsikker vest, sidste års tennissko, et overskæg og en krave, man bare må tale til i ny og næ. Så skulle man være pretty safe og hardcore Helle.
Kan nogen skaffe billetter udenom døren, dér?
Update
Koncerten var fantastisk! Sikkert... det er jeg bange for i hvert fald. Jeg kom nemlig aldrig afsted. Faldt om på en sofa, mast knækbrødsflad af træthed. Så festlig er jeg. Tadaaaa...
10.04.2005
Spontant Hørt (og højt) på Loppen
Konceptet er enkelt: Få nye musikalske input ved at gå til koncerter, hvor du absolut intet må vide om dem, der spiller.
Loppen var udgangspunktet, og vi tog derud i aftes, fordi Kristjansson (læs ham, det er godt) bloggede, at der bl.a. kom et islandsk "episk rock"-band. Allerede der vidste vi for meget, men så længe man ikke har hørt musikken, set deres website eller googlet kunstneren, er det ok.
60,- i døren og 4 bands (her sorteret efter subjektiv kvalitet):
Will Sartain var (lidt groft sagt) perlen i mudderet. Som man måske siger. Eller kunne sige. 20-årig indie-dreng fra Utah. En artikel i Salt Lake City Weekly beskriver ham som en rigtig local hero, og sådan ser han også ud. Da jeg købte pladen efter koncerten, kvitterede han med "Send me an email and tell me what you think". Også en historie i Daily Utah Chronicle: The talent next door: Will Sartain is a local nobody whose music makes him a somebody (man skal oprette sig som bruger for at læse det hele, pisseirriterende). Musikken er fin, skæv og svær at beskrive, men der ligger et par soundbites på sitet.
Det må være lidt mærkeligt at komme fra Utah som 20-årig følsom indie-dreng og blive fuget ind mellem tre ret brutale metalbands foran et publikum, som primært består af piercede/tatoverede/dreadlockedup kind-of-guys/gals på et spillested, hvor man godt kan mixe sig en joint ved bordene, hvis man er ved at løbe lidt tør.
Children of Fall leverede "politisk hardcore" og var faktisk også rigtigt cool, spillede tight og serverede politiske budskaber mellem numrene: "Vi er en modkraft til systemet"
IOTA var også på hardcorevognen men spillede ikke særligt tight og næsten alle detaljer forsvandt i støj og lidt for mange pauser. Måske er jeg bare for gammel.
Sólstafir spillede sidst. Og vi blev simpelt hen nødt til at gå efter et par numre. Sorry Kristjansson, men det var SINDSSYGT højt growler-metal og lyden var meget meget mærkelig.
06.04.2005
Syng salmer med Classy og start her med en lidt frisk Four Jacks melodificering af en gammel støvet salme.
Ret stort.
PS: jeg har et svagt punkt for Four Jacks. Og Gustav Winckler. Og Otto B. Osv.
28.02.2005
GAFFA.dk - Bright Eyes - Store Vega, København (live-anmeldelse)
Jeg havde ellers tænkt mig en episk malende beretning med stor indlevelse og detaljerigdom.
Blandt andet ville jeg have givet en nærmest fotorealistisk beskrivelse af de sorthårsfarvede ynglinge, der stylet som deres helt stod mast helt op af rækværket med al den ægte weltschmertz, som den plagierende heltedyrkelse levner plads til.
Når det er sagt, så er det den bedste koncert jeg har været til i meget meget meget lang tid.
18.02.2005
Aaah, ganske gratis og med stor fredagsunderholdningsværdi og -nostalgi bringes her linket til
The Fools' 1979 "recover" version af Talking Heads' "Psycho Killer".
Personligt opdagede jeg den først i '89, men den er stadig fjollet og sprælsk i sværen.
Update1: Jeg må lige understrege, at jeg ikke kan gennemskue, om det er et lovligt link, så jeg forbeholder mig retten til at fjerne det, hvis nogen bliver sure.
13.12.2004
Koncerttid: Cake og Bright Eyes
Fik lige nyhedsbrev fra Musikbutikken, og i eksalteret morgenkådhed købte jeg biletter til to koncerter i februar: Cake d. 7/2 og Bright Eyes d. 26/2. Begge i Vega.
Man glæder sig i det lille julepyntsbesmykkede, krybbespilsscenograferede og lyskædebehængte pussenussehjem. Hurraaa!!
- Hvis nogen ikke kender Bright Eyes, så lyt lidt til dem, men gør det for Guds skyld inden, der bliver udsolgt.
09.12.2004
En eller anden psykopat har skudt Panteras guitarist, Darrell Dimebag Abbott under en koncert i Ohio.
Jeg har cyklet rundt med Vulgar Display of Power i ørene i vintermørket og været lidt trist. For mange år siden puklede jeg med at få mine fingre til at gøre det samme som Abbots. Og fuck, hvor er der knald på Pantera. Stadigvæk.
Update: Bedre dækning + pantera musikvideoer på MTV.
29.09.2004
iPodder : RSS møder mp3 møder min iPod
Et snildt stykke software, der kører på din computer og automatisk downloader musik direkte til iTunes, så du bare skal sync'e for at få f.eks. de nyeste IT Conversations ind i din iPod.
Det hele foregår gennem RSS2.0 feeds med såkaldte 'enclosures' i. Enclosures er henvisninger til binære filer, som gør det muligt for rss-læsere at forholde sig til f.eks. musik og video.
Det er Adam Curry, som har skrevet den første version af iPodder. Men den er portet i vildskab til andre platforme end den oprindelige (OSX).
Her er en liste over feeds man kan downloade fra.
Der er nogle problemer med det her:
Det ville sgu være cool!
[ Pinden pegede ]
PodCasting update
Hos Engadget er der en PodCasting tutorial
Update: DR podcaster
dr.dk/podcast
25.08.2004
Først var det Kashmir-filmen Rocket Brothers. God.
I aften var det så Metallica og filmen Some Kind of Monster. Også rigtig god, faktisk.
Næste gang bliver det Sort Sol med deres bud på en rockumentary Sort Sol – 422 dage i dybet. Interessant, nu hvor Lars Top-Galia er skredet.
Nu venter jeg blot med spænding på filmen om shubberne, der passende kunne hedde noget i stil med "Os og så Harry tog på safari" eller noget i den stil.
18.08.2004
Efterårets første to koncerter er fundet
Meget apropOL spiller EPO-555 på RUST torsdag aften klokken 22 (og ja, det er i morgen) for den uhyrlige sum af 50,-
Bandet er ny-signed (som det jo hedder i pop-kulturen) af Crunchy Frog, dem med Junior Senior, Superheroes og Raveonettes (de lidt sortklædte, som lyder ret meget som Jesus & Mary Chain).
Nå, men det bliver helt sikkert en fin koncert som forhåbentligt bliver nemmere at huske end den sidste epo-555 koncert jeg var til...
Har også shoppet billetter til Magnetic Fields d. 2. oktober på Vega. Er jeg i øvrigt den eneste, der er ved at få klassespat af navigationen på Vegas website? Den der latterlige uscrollbare koncertliste får mig jævnligt til at råbe. Til gengæld kan man ikke linke til koncerter. Eller noget som helst, for den sags skyld. Og det er da for åndssvagt, når nu der er så mange fine koncerter derinde. Aaaaarrgh. Phew. Fik lige lidt luft der...
Hvor kom jeg fra... Jo, Magnetic Fields er relativt nye for mig og jeg har kun hørt triple-albummet 69 Love Songs, men det er til gengæld usædvanligt lækkert:
Come back from San Francisco.
It can't be all that pretty,
when all of New York City misses you.
Should pretty boys in discos distract you from your novel,
remember I'm awful in love with you.
You need me like the wind needs the trees to blow in.
Like the moon needs poetry, you need me.
Come back from San Francisco and kiss me; I've quit smoking.
I miss doing the wild thing with you.
Will you stay? I don't think so,
but all I do is worry, pack bags, call cabs, and hurry home to me.
**
When you betray me, betray me with a kiss.
Damn you. I've never stayed up as late as this.
01.08.2004
I dag blev der chillet til Stella Polaris i Østre Anlæg bag statens museum for kunst.
Når man chiller laver man faktisk ikke rigtigt noget. Man er bare sløv på et tæppe mens man hører elektronisk musik i spande- og timevis.
Der var også en håndfuld bloghoveder, man løb ind i henover dagen (1, 2, 3, 4, 5 og 6)
10.07.2004
Ampel, koncert, søndag, gratis
AFLYST ! ! !
Kulkafeen havde glemt dem... Det er vi ret skuffede over, faktisk :-(
Deres 6-spors demo "Drink Your Milk" ligger som mp3 under en Creative Commons licens, hvis man vil smuglytte lidt, inden man dukker op.
Musikken er så absolut indie. En slags twee-pop uden andre trommer, end en enkelt en gang imellem. Alle bandets sange lægger stor vægt på en let genkendelig melodi med den mest skrabede lyd.
Jeg kan godt lide lyden -- melodisk, sørgmuntert skrøbeligt og skramlet.
Og så er det gratis.
07.07.2004
Oplevede Benny Holst på Mojo i aften. Sammen med Martin Andersen (fiol) og Jacob Rathje (guitar).
Det var fine viser og røverhistorier -- personligt og nærværende.
Der kommer en plade 1. september og jeg tror jeg skal have den.
Din rygmarv visner
din rygmarv visner
din rygmarv visner
hvis du ikke danser med din bedstemor.
04.06.2004
Koncerten, som jeg egentlig kun troede var en solooptræden med David Eugene Edwards fra 16 Horsepower og Woven Hand, lagde ud med en intens præstation fra et syngende og guitarbehængt træ.
Århus-udgaven er koncerten er strålende anmeldt af Fogde på Frekvens , men personligt kunne jeg enddog rigtigt godt lide Br. Danielson, som sang forpint og intenst med sin sære komprimerede falset inde fra træet. Men også lidt mærkeligt, jo.
Sufjan Stevens var fedt og han fortalte om sin opvækst i Michigan udfra en planche, som Edwards holdt under hele settet. Om kæresten Robin, som han havde da han var 14 og hun var nitten. "I was too young to open any doors for her. I wrote a song about this: That dress looks nice on you".
Edwards var skøn. Og naturligvis lidt besat, men noget mere tilstede end da jeg så ham med woven hand for et par år siden. Dengang så jeg væsentlig mere hvidt i hans øjne og, bilder jeg mig ind, antydningen af lidt skum om munden...
27.05.2004
Og sådan sluttede aftenens koncert med Metallica. Det var tungt og højt og tight og fedt, selvom årenes gang har sat tempoet ned: der traves ikke helt så energisk rundt på scenen mere. Men det er der sgu ikke noget at sige til. Der er stadig knald på og der blev spillet store mængder af det gamle, hvilket jeg bestemt ikke beklager.
Afslutningsvis fik Lars Ulrich lige fortalt eventyret om dengang han tog til USA for 20 år siden og dannede et rockband, som i aften headlinede på danmarks hjemmebane foran 40.000 af hans bedste danske venner. Jubel. Og mere jubel. Lige lovligt meget jubel faktisk. Sagde ham den sure idiot.
update: Hvis du også var der, så marker på billedet, hvor du stod, og send det til mig, så opfrisker jeg det ;-)
24.05.2004
Spørgsmålet stilles til børn i en 1. klasse.
Der svares her og her (mp3).
På spørgsmålet "hvad er musik?" falder der en række klare svar:
- "det er kunst"
- "det er hyggeligt"
- "det er bas"
Desuden gode genrediskussioner, musikhistorie og bud på, hvad god og dårlig musik er. Kvalitet er helt klart forbundet med en kropslig oplevelse. De må have læst noget fænomenologi i børnehaveklassen.
Det lyder lidt akademisk, men det kan jo heller ikke være p3 det hele.
[ Mikkel Ampel fandt guldet på undertoner ]
18.04.2004
Præsentation af nye lokaler for gamle venner
Jeg er flyttet og har overstået den første overnatning.
Er begyndt at vise lejligheden frem for en masse af mine gamle plader. Det er en helt speciel fornemmelse at opleve Cohen's Songs From a Room flyde nysgerrigt, undersøgende ud i krogene.
Pladerne kan godt lide at være her, og når man kommer en tre-fire numre ind, smider de sig i sofaen, slænger sig i de brede vindueskarme og blafrer flabet med stearinlysene.
Jo, det skal nok blive godt.
06.04.2004
Hvis du ikke har set det, så se det da!
B&B International har en af mine ældste venner, JDreng, inde i maven og de smider en plade på gaden senere på måneden.
Der er release party (som i: gratis) for dem, der er forrest med møllen. Det er på Rust d. 23/4-2004.
B&B international er de elektroniske rester af det hedengangne industrielle støjrockorkester Industri, der udgav kasettebåndet "In Dust We Trust" med et utroligt undergrundset og subkulturelt fotokopieret sleeve med noget, der vistnok var motiver fra russiske propagandaplakater.
De har været undervejs længe.
Og de er også meget meget fede live.
Ses vi?
24.03.2004
Nogle koncerter får mig til at blive latterlig lalleglad og omniforelsket.
Belle & Sebastian havde præcis den effekt i aften.
Det var så sitrende farligt, at jeg overvejede, om pigen som jeg kun fornemmede stod skråt bagved mig ikke kunne blive en god mor til mine børn.
Nåede aldrig at se hende.
Update: Donald har med kommentar nr. 1000 på Monitoring Dalager vundet en fiktiv frugtkurv. Tillykke til ham og holdafast...
23.02.2004
Jeg faldt over Steven Garrity's fine radioprojekt forleden. Eller: radio er vist ikke et dækkende ord.
Han er en canadisk blogger og webmand, der har fået den idé at lave små radioindslag, hvor han præsenterer noget musik, som han godt kan lide. Og så snakker han imellem numrene på en afslappet og hyggelig manuskriptløs måde.
Indtil videre er der syv sessions á 40-60 minutters varighed, man kan downloade -- med vidt forskellige temaer.
Spørg så. Kom nu. nu. spørg. gør det.
- Jamen det er der sgu da ikke noget nyt i, er der??
Måske ikke, men jeg kan godt lide Garrity's meget personlige stil, og så pusher han noget rigtigt fint musik.
Det nye er, at jeg er solgt. Og at jeg sikkert kommer til at købe nogle af de plader han introducerer mig for.
Jeg har nu hørt 4½ time over et par dage, og det kan anbefales at tage en lytter.
Session six er skøn at vaske op til.
17.02.2004
Henrik FunzaFunza Føhns var til koncert med kraftwerk forleden.
Hvis jeg havde haft flere penge eller været fanatiker, så havde jeg nok også været der.
Der er link til et par optagelser med videotelefon:
"Kvaliteten er ret rådden, men der var så mange mobiltelefonfotografer til koncerten, at forbudsplakaten mod foto, video og båndoptagelser ved indgangen til KB-Hallen virkede langt mere ude af takt med tiden end Kraftwerk selv"
At videoklippene er så korte er en væsentlig pointe: et videoklip af den type skal være præcist så langt, at det formidler en stemning, og præcist så kort at jeg ikke føler, jeg spilder min tid.
16.02.2004
Min sjuk JDreng, kendt (utroligt kendt) fra b & b international, har skruet en weblog sammen.
Indtil videre bliver der talt om elektronisk musik og morgenbolledamer. Og hvis det er stilen fremover, så hænger jeg gerne ved den herres læber!
Kender jeg ham ret, hvilket jeg vistnok gør, skal der dog nok også blive plads til lidt revseri i hans cocktail.
15.01.2004
The last couple of years this song has been one of my favourites and it's suitable for this time of year.
I hear it all the time these days, and although I don't share the same amount of winter depression and weltschmerz with a twist of spleen, It has become dear to me.
Bright Eyes (@allmusic): "If Winter Ends", from the album Letting off the Happiness.
I dreamt of a fever, one that would cure me of this cold, winter-set heart With heat to melt these frozen tears burned with reasons as to carry onInto these twisted months I plunge without a light to follow
But I swear that I would follow anything
just get me out of hereBut you get six months to adapt
and you get two more to leave town
And in the event that you do adapt
we still might not want you aroundBut I fell for the promise of a life with a purpose
but I know that that's impossible now
And so I drink to stay warm and to kill selected memories
cause I just can't think anymore about that
or about her tonightAnd I give myself three days to feel better or else I
swear I'll drive right off a fucking cliff
because if I can't learn to make myself feel better
how can I expect anyone else to give a shit?and I scream for the sunlight
or a car to take me anywhere.
just get me past this dead and eternal snowcause I swear that I'm dying
Slowly, but it's happening
and if the perfect spring is waiting somewhere
just take me there
just take me there
just take me there
and say and lie to me and say and lie to me and say
it's gonna be alright ..
07.01.2004
Fin film om kunstens kriser, musik, rockstars, smøger, cowboytøj, appelsinskrælning, konflikter og sådan lidt af hvert derudover.
1 time og 39 minutter i selskab med drengene fra Kashmir under tilblivelsen af albummet Zitilites.
Jeg er ikke en anmelderjørgen, men den film gjorde mig i rigtigt godt humør.
Ses godt fra bagerste række i Empire Bio.
update: Kashmir i Kronsj 7. december 2003. Hør 1 times radio her.
28.12.2003
Am7b5 -- Boldly Go Where Books Are Real
If you know am7b5 you will probably find quite a few old friends here: The Realbooks
Literally hundreds of jazz standards.
These pdf treasures will be useless if you don't play an instrument. Sorry.
Oh, and I think I should add this disclaimer: this link is provided for evaluation purposes only. You should buy the real real books, if you like what you find.
19.12.2003
Xmas in Frisco is a alternative christmas music streaming station.
"Santa Claus is an old Bitch".
"Christmas on acid".
Classic carols.
Classic carols spiffed up.
We're listening to it right now: "Grandpa got ran over by a beer truck" (???)
Christmas is Coming.
Over and out.
Upd: "Weird Al Yankovic: Christmas at Ground Zero" ... "The Mushroom Tabernacle: The 12 Drugs of Christmas".
[via angermann]
17.12.2003
Upcoming Concert: Belle & Sebastian
March 24, 2004 -- Belle & Sebastian (@am) will be playing at Vega, Copenhagen.
I've got a ticket. An early christmas gift from one of my stuffed animals. The Duck, I think, as I'm personally kind of broke. Thank you Duck.
Tickets here
I am really looking forward to this one!
We could grab a beer before the concert, if you're going too?