Nu kan alle lege med Imity.

Hvis du er til bleeding edge socialteknologiske eksperimenter, så er der ingen undskyldning for ikke at lege med.
Personligt kan jeg ikke helt overskue rækkevidden af imity. Om det er noget jeg på sigt vil kunne bruge til noget. Om det overskrider mine grænser for, hvad der er privat. Om det er social, distribueret overvågning af folk, der ikke har bedt om det. Og meget andet.

Men indtil videre leger jeg med -- fordi det er godt tænkt, hurtigt realiseret og ultraåbent.

- hvis du tilmelder dig, så tag lige at giv lidt feedback tilbage på deres forum. Det har drengene fortjent.

En af de ting, jeg går og tænker rigtigt meget over i øjeblikket, det er verifikation af brugergenereret indhold.

For hvor det i rigtig mange af de opblomstrende webapplikationer derude kan lade sig gøre at have et ret optimistisk forhold af brugergenereret indhold, så er der nogle tilfælde, hvor man godt vil have indhold af en vis korrekthed.

mitKbh, f.eks. er et nyt dansk eksempel på en webapplikation, hvor det ikke er supervigtigt at få verificeret indhold. Man kan dog oprette fiktive caféer og rate dem vildt højt. Og så kommer der måske nogen forbi og bliver lidt skuffede, hvilket i sidste ende risikerer at give et problem med mitkbh's kvalitet. Men hvis folk placerer forkert data i mitkbh, betyder det ikke umiddelbart stor gene for ret mange mennesker. Med lidt held vil nogen, der støder på fejlen, gøre noget ved det, inden det gør nogen skade. Når det er sagt, så kan man hos mitkbh ikke umiddelbart stemple "falske steder".

Men man kan godt forestille sig et noget andet flow for deling af brugergenereret indhold, hvor det er vigtigt, relativt hurtigt at få verificeret korrektheden af oplysningerne. Hvor kvalitet og korrekthed hænger tæt sammen.

Der er tre muligheder for verifikation:

1. En moderator verificerer
2. Applikationen verificerer
3. Brugerne verificerer

Verifikation vha en eller flere moderatorer skalerer dårligt og kræver i sidste ende mange ressourcer på få personer.

Maskinverifikation er ideelt, men kan tit være vanskeligt, da man programmatisk kan have svært ved at sige noget klogt om virkeligheden.

Det er den sidste, der skal satses på: Udfordringen må være at få spredt denne verifikation ud blandt brugerne, så man så let for muligt for den enkelte kan få forhøjet kvaliteten for alle.

Og det tænker jeg så lidt videre over.

Har du nogle links til gode eksempler på distribueret verifikation eller gode blogposts om emnet, så vil jeg blive superglad for at finde dem i kommentarerne herunder :-)

Social Network Services har, i det omfang de virker, ikke virker eller bare stinker, uanset deres kvalitet det tilfælles at de er udtryk for en slags netværksøkonomi - dit netværk er din sociale kapital, eller hvad man nu siger.

Men i en netværksøkonomi er det blevet utroværdigt at have for mange bekendtskaber. Det er unaturligt. Det er overfladisk og slet og ret "slet ikke meningen med det hele," som Marc Canter fandt ud af, da dugfriske Orkut i 2004 bannede ham da han fik 300 venner på en uge.

I netværksøkonomien er de velforbundne velhavere blevet ramt af et transformeret mundheld:

Venner lugter.

Personligt har jeg det fint med overfladiske bekendtskaber, og de kan bruges til mangt og meget, om ikke alt. Men det er ikke sjældent at man løber ind i venner-lugter-mentaliteten, og den er jeg sgu ved at være lidt træt af.

(Nu tror jeg ikke vi lever i en netværksøkonomi som sådan. Vi lever også i en informationsøkonomi, en oplevelsesøkonomi, en opmærksomhedsøkonomi og en ganske uøkonomisk uansvarlig ikke-økonomi)

Med Foldershare kan man snildt dele filer med sine venner. Eller holde foldere i sync mellem flere af sine computere.

Sødt tool, der kan bruges til lidt af hvert, men først og fremmest løser problemet med at dele indhold i en gruppe, uden at skulle gøre det på alle mulige og umulige groupcaristiske platforme.

Del f.eks. mappen "My Pictures\decent stuff" med dine forældre og giv dem ret til at læse, men ikke at gemme eller slette billeder.

Foldershare kan dog ikke håndtere konflikter der måtte opstå hvis flere arbejder på det samme dokument på samme tid. I det tilfælde er det den sidste ændring, der overskriver resten, så det kræver en smule disciplin at bruge det til den type samarbejde.

Mingler - Danmarks sociale netværk.

Mingler er ikke færdig endnu, men tager præregistreringer.

Jeg er lidt spændt på at se, hvordan det vil gå denne service (formuleringen for at undgå den bestemte form 'servicen').

Indtil videre kører de (eller Morten Sønderqvist i hvert fald) en tilsyneladende fornuftig blog på mingler, som man kan læse lidt i, indtil der er showstart.

Peter Busch fra Crealize har skrevet en intelligent artikel om LinkedIn: Sociale netværk på hovedet.

Hans centrale pointe er, at LinkedIn ikke fungerer på samme måde som sociale netværk i kød og blod, og derfor ikke lever op til løftet om at løfte eksisterende sociale relationer et niveau op ved at sætte strøm til dem.

Og det vil jeg bestemt give ham ret i.

Så ville jeg benytte mig af LinkedIn.

1. Der er 9196 danske brugere.
2. Der er et professionelt fokus (intet lir her)
3. IT-, kommunikations- og mediebranchen er stærkt repræsenteret
4. Listen med tidligere arbejdspladser fungerer som et CV
5. Tidligere chefter og kolleger kan hæfte udtalelser/anbefalinger på din ansættelse.

Fremgangsmåden?

Jeg ville

1. Oprette en profil
2. Lave listen over mine tidligere arbejdspladser -- hvis jeg er den første bruger, der er forbundet til virksomheden, så skal jeg lige tænke i 3 minutter over nogle stamdata
3. Tilføje kontakter -- hvis de ikke er der i forvejen skal de inviteres.
4. Sende sæskilte emails til tidligere og relevante arbejdsgivere, hvor jeg fortæller dem, hvad der foregår, og hvad vi hver især kan få ud af det.
5. Jeg ville afslutte denne email med at bede dem om at give en kort udtalelse på min profil

Noget i den retning.

Men det er jeg ikke :-)

Jeg har i en rum tid været en trofast bruger af del.icio.us, der er en intet mindre en fremragende service der gør din browsers bookmarkfunktion overflødig. For altid. Forhåbentlig.

del.icio.us/dalager er min linkopsamler. (Og ja, der er et link til et swinger-dating site. Check det ud, det er interessant på adskillige måder).

Nå, men Furl, som det her egentlig handler om, kan det samme som del.icio.us, men også lidt mere:

• De sider man bookmarker bliver faktisk arkiveret.
• Det er nemmere at stave
• Man kan arkivere og dele passwordbeskyttede sider

Når det er sagt, så publicerer begge services RSS både fra personlige profiler og fra den samlede pøl af hotte links.

Jeg sværger nu stadigvæk til Del.icio.us. Lyder også federe.

Unwired.dk linker til bl.a. en artikel om blogging som parallel til alkoholisme. Og at mange taler for ikke døve men fraværende øren. Ud i det tomme rum.

Et mantra, som jeg selv går og mumler er, at weblogs er sociale. Weblogs er sociale (se selv, der gjorde jeg det igen).

Men den primære kvalitet ved weblogs er måske ikke, at de er sociale, men at vi ønsker, at de er sociale!

Med andre ord: det er drømmen om et socialt fællesskab, der holder os kørende, også når det ikke er der. Vi er afhængige af at være sammen med andre mennesker. Og hvis vi ikke kan være det eller ikke kan finde ud af at være det, så konstruerer vi en social virkelighed med usynlige venner.

Det samme er lidt tilfældet med sociale netværksservices (orkut, linkedin, friendster etc) -- man stabler relationer, men de har en tendens til at forblive tomme. Ubenyttet infrastruktur, der kun tjener et formål: at understøtte illusionen om, at man ikke er alene.

Scary shit.

Det her er en lidt polemisk og firkantet fremlæggelse, og jeg kan nemt se at bloggeri er altmuligt andet også, herunder at det faktisk er socialt.

Marginale positioner og perspektiver er dog vigtige for at kunne indkredse og afgrænse det felt, man kigger på.

update:
Musen og elefanten går ud af badebroen, og musen udbryder jovialt "Ih, hvor vi gungrer!".

Når man udvikler social software, bør man så understøtte eller afsløre denne illusion?

Den gode herr plok har i eftermiddag udviklet et ædelt koncept.

(Jeg forventer, at du nu har læst om konceptet. Hvis ikke, er du en opsætsig tølper)

Siddende ved verdens kant — beim see — brugte jeg et par hyggelige timer med kaffe og kode på at realisere konceptet:

Mating - drengene mod pigerne

Lad mig sige det med det samme: dette er tiltænkt drenge. En slags samarbejde, hvor vi ved fælles indsats vil prøve at kortlægge og med tiden måske forstå kvindens retning og motiver.

For at få registreret så mange kvindelige intentioner som overhovedet muligt må vi decentralisere indsamlingen, og du kan hjælpe ved at lægge denne diskrete registreringsboks på din weblog, dit website eller din virksomheds intranet:

Sæt nedenstående kodestump ind, så skulle vi være kørende!

<div style="font-size:10px;font-family:arial,verdana,helvetica,sans-serif;border: 1px solid;width:120px;padding: 2px 2px 2px 2px;background-color:#eee"><form action="http://dalager.com/mating/registrer.php" method="post">   <a href="http://dalager.com/mating/" title="Mating - Drengene mod pigerne!" style="font-size:12px;text-decoration:none;color:#000;font-weight:bold;">:: M A T I N G ::</a><br/><br /> Pigen <input style="border:1px solid #933;font-size:10px;background-color:#FFE" type="text" name="girl" size="10"><br/><br /> er vild med drengen<br/><input style="border:1px solid #933;font-size:10px;background-color:#FFE" type="text" name="boy" size="10"> <input style="border:1px solid #FFF;background-color:#6AF;font-size:10px;" type="submit" value="sladr"></form></div>

Post Scriptum: Principielt kan en tøs eller to da godt hjælpe os frem mod målet ved at bekende kulør. Men det er det intrigante køn vist ikke interesseret i. Noget med at save i en gren, tror jeg.

FindOut.dk - Er der en der er vild med dig?

En service, der fjerner den ubehagelige "hvordan finder jeg ud af, om han/hun kan lide mig lide mig" situation, som martrer unge sjæle i folkeskolen og gymnasiet (og gamle, men det er en anden historie).

1. Markér at du er vild med personen A
2. Hvis A har markeret at han/hun er vild med dig, får I det begge at vide.
3. Ellers sker der ingenting.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan ens egen dybt forvirrede barn- og ungdom ville have taget sig ud mht pigerne, hvis man havde fået lidt mere vished.
På den anden side: så var problemet nok bare blevet forskubbet, så man var blevet endnu forvirret. "Tænk nu hvis hun slet ikke er vild med mig, men bare vil gøre mig til grin."

En i sandhed grusom tid.

Den samme funktionalitet er integreret i Orkut, hvor man kan crushe andre datende singler. Bortset fra, at datingdelen ikke er særligt brugt i orkut. Jeg har en fornemmelse af, at folk ikke kan lide at blande dating ind i 'almindelig' socialisering.

Lidt trist er det, hvis findout.dk og lignende services overflødiggør de søde sedler og breve, der uset og i al hemmelighed blev lusket ned i skoletasker og jakkelommer:

Aaah. Svagt duftende rosa kuverter med klistermærker og sirlige blomsterprikker over i'erne...

[ link fra Klastrup ]

Lige pludselig skete der et eller andet vældigt aktivt i et messengervindue.

lekkim, springfugl, stilhed og nogle flere kørte et bededagskoncept, hvor alle skulle invitere alle deres online kontakter ind i en messengersession. Kendte kun lekkim.

Jeg smed en masse mennesker på og lige pludselig var vi ca 16-20 stykker.

Det fungerede ad helvede til:

• ingen aner, hvorfor de er blevet inviteret
• ingen aner, hvem de er blevet inviteret af
• ingen aner, hvad der sker
• ingen aner, hvem de andre er
• folk, der ikke bruger Microsoft Messenger men andre klienter som f.eks. Trillian eller Proteus får bizarre oplevelser. Joachim, f.eks. kunne ikke melde sig selv ud af samtalen og var fanget i et Instant Spam-helvede. Nød og klage.

Ideen var rigtig fed, men den forhåndenværende IM platform er ubrugelig. En simpel forbedring til gruppechats i messenger(s) ville være en agendatekst, så folk ved hvad der sker. Men det er bare toppen af isbjerget.

En lille tilføjelse: jeg kan ikke fordrage gruppechats. Eller telefonkonferencer for den sags skyld.

Deroute: Noget som jeg talte med en veninde om i går var, at samtaler over messenger er svære at huske. Et ikke-kropsligt, tekstligt møde sidder på en eller anden måde ikke lige så godt fast som bare en telefonsamtale.

Hvis man bruger billedfunktionen i messenger rigtigt må det blive lidt nemmere at huske. Måske skulle jeg droppe mit nuværende billede af Freddy Breck til fordel for et af mig selv...

Classy dumpede et link i kommentarerne til mit CelebrityTracker.dk koncept:

Dodgeball.com . Projektet beskrives sådan:

Det er faktisk lidt interessant. Og ret lo-tech. Der er ikke tale om GPS eller triangulisering på baggrund af celleinformation eller noget. Teknologien handler bare om at sms2email interface med en webservice.

Meget simpelt, og det kan jeg godt lide.

"I mean, if you lined up all my friends and enemies in this room and made them stand still, you couldn't tell the difference"

Prøv lige at læs det to gange. Betragt det som et billede. Erstat bevægelse med noget mere generelt: handlinger.

Et socialt netværk er en infrastruktur. Hvis der ikke bliver kørt på vejene har det ingen værdi, og der vil ikke være forskel på ven og fjende.

Det er det vi gør, der betyder noget, ikke det vi er, eller dem vi kender.

En fyr, der går under le nick zefrank har lavet denne 'jeg taler til kameraet' film, small world hvor han taler om social network services. Det er ret sjovt og indeholder også et par gode pointer.

"I gotta say, that I look at the people in friendster that have hundred friends with the same kind of suspicion that I look at people in the real world who have, like, 30 sexual partners"

Det lyder lidt for meget som en eller anden småkikset alien-birollefilur fra en star trek ripoff C-film.

Zopto er en social network service (endnu en, ja).

Differentieringen i forhold til alle naboerne (orkut, linkedin, friendster) ligger i, at det er baseret på FOAF.

Arrrrgh. Hold op med det nørdeforkortelsesfis! Du tager livet af mig!

Undskyld, men der er sgu ikke rigtigt nogen vej udenom.

FOAF er en forkortelse for friend-of-a-friend og der er kernen i disse services: at man skal kunne få adgang til venners venner. Eller kontakters kontakter.
Det er en måde at beskrive sig selv og sine personlige relationer er i en XML-fil (f.eks. foaf.rdf). Man skriver i sin foaf-fil hvem man er, og linker til til foaf-filerne, der tilhører ens relationer.

Det er vildt cool at bygge en service som Zopto ovenpå FOAF.

Endnu mere cool er det at de benytter sig af Shared ID, der er en service, som leverer "single sign on" på tværs af mange websites.
Det er stadig i beta, men allerede nu kan man få et Movable Type plugin og et php-api. Også baseret på RSS, RDF og FOAF.

Scenarie: forestil dig 10 weblogs, der alle kræver registrering for at man kan kommentere eller læse eller noget. Ved at bruge Shared ID skal man kun logge ind ét sted og én gang for at have adgang til de ni andre sites. Det er sguda smart!

Det hele er alfa- eller betaversioner og endnu ikke 'ready for prime time'.
Desuden er der bunker af specifikationer og websites, jeg godt vil finde tid til at gnave mig igennem.

Sådan noget synes jeg er vildt spændende.

I have seen the future, and it is always almost here.