Har lige fået en sending bøger.
Blink og The Tipping Point af Malcom Gladwell. Har længe prøvet at tage mig sammen til at læse dem, og kunne ikke låne Blink af Pind, fordi den vistnok ligger på bunden af det caribiske hav (Blink, ikke Pind). Så man kan ikke fiske med Blink, men med blink...

Og så Mind Hacks, af bl.a. Matt Webb, der igen var god på Reboot.

Åh ja, mens jeg husker det: det er amazon affileterede links under bogtitlerne. Ikke at det har givet mig så meget som en eneste decidollar hidtil. Så måske skulle jeg bare droppe det. Hm.

Hurra for Himpe og Gimpe,
Hurra for Himperigimpe!
Vi bryder os ikke Spor
om anden Visdom paa Jord.
Man lærte os alle saa meget,
vi senere smed over Bord,
og mange synes, at Livet
er halvt et usømmeligt Ord.
Nu lad os da synge i Kor;
thi denne Prins, det er du, det er jeg,
som følger, trods bedre Belæring,
dæmonisk vor skæve Vej.

Da Kongen laa paa sit sidste,
og Præsterne bad og besvor,
han røbed forbavset sin tilvante
Mening om Himmel og Jord:
"Det hele er bare en Himpe,
det hele er vel en Gimpe,
en ældgammel Himperigimpe ..."

Kom i dag til at tænke på denne klassiske Sophus Claussen-sag.
"Visen om Himperigimpe" er fjollet og fin og fra Djævlerier, 1904.

Jeg har kun sakset de to sidste, kulminerende strofer, men resten kan findes på kalliope eller i arkiv for dansk litteratur.

Man finder senere et ekko eller to (eller tre) hos Tom Kristensen.

Det hele er bare en Himpe, det hele er vel en Gimpe, en ældgammel himperigimpe ...

På vej hjem fra høj sol og sne i Val Thorens (ja, det er lige præcis så godt som det lyder) blev jeg færdig med hypegeneralernes bog, Getting Real.

Den er købt, printet og distribueret i biksen, og den er på mange måder et frisk pust, selvom kombinationen af frisk pust og opblæsthed fra tid til anden truer med at puffe projektet ud af kurs. Efter min smag (og den er ikke altid en helgen).

Bogen kan ses som en samlet, altfavnene vision, som man kan pakke sig selv og sin software ind i, og det er overhovedet ikke dumme ting, man kan finde -- om alt fra organisationsstruktur til vigtigheden i at besvare en support-email så straks som muligt.

Der er rigtigt mange gode holdninger til ikke ret mange penge, så hvis du har $19 og en printer, der kan lave booklets, så er der til en flyvetur nach und zurück.

Danmarks Designskole udbyder et Ph.d.-stipendium i level-design i 3D action single-player spil

Projektet skal identificere, analysere og besvare spørgsmålet om hvordan der dannes en attraktiv gameplay-oplevelse for spilleren samt konstruere et teoretisk værktøj til at foretage denne måling på dels allerede eksisterende titler, dels som er anvendeligt under udviklingen af nye titler.

Det lyder ikke tosset. Men der er ikke meget tid til ansøgningen.

PS: Prøv i øvrigt at åbne denne side i Firefox og læs teksten mens du ser på designet. Det er lidt sgu lidt sløjt, Danmarks Designskole.

[via koefoed, der selv har gang i en supercool ph.d.]

Vores allesammens Dell havde en konkurrence for nyligt.
Jeg så frem til at vinde et 26" fladskærmstv.
Skulle bare finde på et slogan.

Skal du ha en flad?! Dell LCD-TV...

og

Dell LCD-TV -- For dig der bare ikke kan få flade nok!

og

Føler du dig forladt, så køb noget fladt -- Dell LCD-TV til dig der vil mere end at være alene hjemme.

Der var også nogle flere, men de var simpelthen for corny-kvalme til at bringe her.

Nå, men pointen er, at det ikke lykkedes.
Jeg er en kunstner der er malplaceret i og misforstået af samtiden.

De har startet en ny konkurrence, og jeg vil gerne opfordre alle til at give dem slogans, der basker.
Sig lige til, hvis I vinder.

Hvis man kigger på min sidste post kan man se, hvorfor jeg ikke er indstillet til Formidlingsprisen '04.

I indlægget starter jeg med et ret vigtigt centralt emne: "jeg skriver ikke bloggen, bloggen skriver mig". Ligefrem interessant synes jeg faktisk. Og det ødelægger jeg så ved at klæbe to middelmådige og ganske irrelevante tangenter på. Det egentlige emne mister sin slutning og får i stedet to nye og mildest talt forvirrende åbninger.
Det er vildt dårlig kommunikation.
Punktum.

En blogpost bør have eet og kun ét emne. Ikke to. Eller tre. Medmindre de tre emner har en fællesnævner og derfor alligevel er ét...

Der er en parallel til den traditionelle genresondring mellem romanen og novellen. Romanen har i kraft af sin længde mulighed for at behandle flere motiver samtidigt, hvor novellen som hovedregel har det bedst med at beskrive ét enkelt motiv.

Fremover vil jeg kun poste om een ting af gangen. Kald det bare et præmaturt nytårsforsæt.

Den her findes på Nørrebro og kan ses fra første parket fra ungdomshusets baghave. De forstår at indrette sig.

Nå, men den fik mig til at tænke på et digt af Peter Laugesen:

Han søger et sprog
så højt som et træ.
Han baldrer lamper
med sten fra vejen.
Han vil se stjerner.

Jason Fried fra 37signals bemærker fornuftigt at hvor der er utallige websites dedikeret til at vise eksempler på andre sites, der er designet brugervenligt, flot, intelligent eller sågar grimt og dårligt, er der ingen der kigger på, hvordan virksomheder henvender sig sprogligt til deres kunder.

Han opfordrer folk til at hjælpe med at lave en liste over sites, der har en forbilledlig tekstside.

Jeg vil gerne have hjælp til at gøre det samme for danske virksomheders websites.

Området har fået alt for lidt opmærksomhed, og jeg er mildest talt dødtræt af at læse tandløst og ligegyldigt bras, der kommer ud af munden på marketingafdelinger, som af frygt for at støde bortnivellerer enhver form for personligt udtryk. TDC ligger f.eks. godt i det felt.

Imellem virksomheder og kunder er der en gammel barriere, der skal høvles ned: virksomhederne er bange for at vise et menneskeligt ansigt og kunderne har vænnet sig til at høre på kønsløse varmluftsapparater.

Men der er stensikkert også mange eksempler på virksomheder, der gør det på den helt rigtige måde. Lad os lige se lidt på dem.

Smid links i kommentarerne, så samler jeg en liste når der er noget at samle af.

"En  F j æ r t  er en brødrøg eller en tør dram. En uskyldig, forsagt dito er en killingfis, på Sjælland osse kællingfis, men "kælling-" er her vel blot en dialektform for "killing-" ligesom i rimet om katten og kællingen, der sloges om vællingen. Mere larmende udgaver er en hanskid eller en råber for ikke at tale om en røvcyklon!

I Jylland siges den fjærtende at knæbre, lukke op for annistønden, slippe en due, stege flæsk, skyde med grynbøssen eller læderbøssen, måle kartofler op, tabe en maske, rive et stykke sirts av, slå vindtøjet fra sig eller skænke i for en, det sidste svarende til det ældre bornholmske skænke fór.

På Sjælland taler man bl.a. om at lukke lam ud og tabe vejret. Når man ikke ødselt frigør al den til rådighed stående "gas" på een gang, men lader den avgå portionsvis, hedder det i det fjærtotekniske sprog at dividere en skid. Om samme proces siges det videre: "det bliver godt vejr i morgen; møglærken synger så forblommet (osse: møgfuglen skriger)" eller: "det bliver snart torden; der er et røvhul, der giver ilde vind og varsel."

Der er øjensynlig flere vejrvarsler, end man almindeligvis går og tror!"

---
Sprogforsker Kaj Bom: "Mere om SLANG. Nye strejftog på det gemytlige sprogs område", Westermann, Kbh, 1950, s. 79.

Man vil måske have noteret sig, at vi er inde i en ret så kropslig bølge. Det er ikke sexisme, hvad jeg så småt blev beskyldt for sidst, men en glæde over at opdage en forfriskende sproglig billeddannelse i de her gamle bøger. Og et utroligt barnligt væsen, forstås.

Jeg synes, vi skal prøve at genoprette bestanden af møgfugle i Danmark. I virkeligheden er det nok det bedste bud på en nationalfugl. Så kan den passende sidde der på Pias skulder og fløjte med på hendes sange fra de varme lande folkelige viser.

"... og vi kan derfor her gå videre til B r y s t e r n e , som har været genstand for megen sproglig opfindsomhed. Mange av de herhenhørende ord bærer præg av at være opstået ved en halvt spøgende, halvt tilslørende leg med visse faste sproglige betegnelser for disse legemsdele, og en del av dem forekommer i vor ældre skønlitteratur, hvor de betegnede den yderste grænse for sproglig-erotisk dristighed. Den gamle, nu "vulgære" benævnelse patterne (endnu i Holberg-tidens bibeloversættelse) er således stammoder til udvidede dannelser, hvor ord som "nus", "nuttet" spiller ind, bl.a. pattenusser (i en ordbog fra ca. 1700 forklaret som "angeneme patter"), pattenutter og pakkenusser (brugt bl.a. av Poul Møller i "En dansk Students Eventyr"). Endvidere nævner vi babser, bassenusser, batterier (blandt andet hos St. Blicher), hvortil kommer de øjensynlig nyere humørknopper, forlystelsesknopper, klatkager, meloner samt det fra slutningen av 2. verdenskrig stammende bunkers. Den sværbrystede har en ordentlig skrivepult eller balkon, den fra naturens hånd mindre veludrustede en lille håndfuld. Vorterne kaldes ofte hindbær eller dipppedutter. — Men i dette stykke er de individuelle dannelser særdeles talrige, så vi har kun taget en brøkdel med."

Sprogforsker Kaj Bom: "Slang. Argot - Jargon. Strejftog på det gemytlige sprogs område", Westermann, Kbh, 1948, s. 61.

4 tunge bæreposer med bøger fra et dødsbo i familien.

Den kære gamle dame havde sgu stil. Og god litteratursmag.
Det fantastiske ved bøgerne er, at hun har tagget mange af dem med metainformation. De er fyldt med papirlapper med personlige noter, anmeldelser, relevante artikler og i tilfældet med Kafkas Processen teaterbilletter til K. på Kaleidoskop.
Læsespor. Man kan følge dem henover tid, bøger, aviser, medier og mennesker.

Min grand-moster (eller hvad det nu hedder, når det er en mors moster. Det kunne tok nok have svaret på med noget *minning eller sånt) blev 80 år gammel og havde næsten komplette sæt af Inger Christensen, Villy Sørensen, Tom Kristensen, Rifbjerg (og dét er fandme ikke så lidt, skulle jeg hilse at sige!), Benny Andersen og Peter Seeberg. And then some.

Skarp, skarp dame, der desværre endte sine dage i demensens tåger.

Hvis der er en Gud (hvilket jeg normalt ikke hælder til), så skån mig og mine kære for demens. Så skal jeg nok være rar.

Næste fase er påbegyndt: mikrofiktion.dk er indkøbt og peger indtil videre bare ind på den nuværende placering.

Planerne er i øjeblikket ikke helt fastcementerede, men jeg er blevet enig med mig selv om, at Movable Type ikke er en guddommelig platform til projektet. Det er simpelthen håbløst at modificere det eksisterende publiceringsworkflow, så det er velegnet til det, jeg har forestillet mig.

Jeg overvejer at kigge nærmere på Drupal. Det er open source, skrevet i php og er ret veldokumenteret. Så hosting skulle kunne gøres billigt, når den tid kommer.

99,- for registrering af et .dk-domæne i et år hos gratisdns.dk, hvor man ikke risikerer domain hi-jacking, hvad en del danske webhoteller angiveligt ser som en integreret del af deres forretningsmodel...

Jeg har engang læst en litteraturvidenskablig artikel som sammenlignede spændingskurverne for standardnarrativer (udgangspunktet har sikkert været novellen) og samlejet set fra henholdsvis mandens og kvindens synspunkt.

Pointen kunne godt have været et eller andet kønspolitisk ala "Mænd dominerer alting i hele verden, se bare hvordan de har kidnappet fortællingen og tvangsnormaliserer deres egen evindelige jagt på udløsningen -- SÆT LITTERATUREN FRI FRA DERES TYRANNI!". Eller noget andet meningsfyldt og utroligt revolutionerende i samme stil. Fordi spændingskurven for fortællingen ser ud til at være kalkeret fra mandens klimakskurve (eller hvad den nu hedder), og ikke kvindens.

Nu burde jeg jo komme med en lidt mere præcis reference, men jeg kan simpelthen ikke huske det. Pisseirriterende er det. Læste den vidstnok i noget der ligner 1996.

Siger det nogen noget? Og husker jeg den rigtige konklusion?

Og her fisker jeg efter en reference eller et link og ikke personlige oplevelser af normalsamlejet... (eller, for helgarderingens skyld, afvigelser fra samme).

(en måske uansvarlig, -retfærdig og groft forulempende association til noget fra Frk. Andersen)

Update: Snutten Lone kom mig fluks til undsætning: Her er artiklen skrevet af Jørgen Bang. Hovedpointen er husket forkert. Det er ikke litteraturvidenskab men nærmere en afart af dramaturgisk semiotik (eller semiotisk dramaturgi hvis man vil). Det er ikke kønspolitisk. Men graferne er der, og det er stadig interessant læsning.

Tillad mig at præsentere:
Mikrofiktion -- Magasin for danske mikrofiktioner. [ B E T A ]

Til at starte med er der 12 mikrofiktionister tilknyttet, men afhængigt af produktivitet, kvalitet og frekvens (og sikkert nogle flere parametre jeg ikke kan overskue ligenu) kan det være, at der bliver lukket nogle flere ind.

Men kig forbi og læs et par historier: der er allerede 11 små perler derinde, og jeg ved at der er mere på trapperne.

Der kan meget vel være en masse fejl hist og pist, men dem tager jeg løbende.
Og så smider jeg ved lejlighed lige et indlæg om, hvordan man kan bruge Movable Type til at stable sådan en kollaborativ weblog på benene i en rasende fart.

Optaktsindlæg her: Ideen opstår og begynder at tage form.

I sidste uge fik jeg en idé til et Mikrofiktionsprojekt.

Det ligger jeg og roder lidt med bag kulisserne. Til at starte med har jeg inviteret de folk indenfor, som har vist interesse i projektet, hvilket vil sige at det indtil videre ikke bliver med fokus på 'kendte' eller 'ægte' forfattere. Dvs. der er da faktisk een ægte forfatter imellem.

Nå, men der kodes lidt og mikrofiktioneres lidt i krogene, så der er nogle små historier, når dørene åbnes i den nærmeste fremtid.

Hvis jeg ikke tager meget fejl, bliver der ikke lavet åbning til en funklende fix og færdig side, men nærmere et fænomen i bevægelse. Det har fordele og bestemt også ulemper, men det må man så evaluere og blive klogere af.

Stay tuned.

Kom til at tænke på mikrofiktion, da Jens 'Bound' Winther implicit nævnte Nano-publicering.

Det diminutive 'nano' henviser til tilvejebringelsen af teksten, den korte vej fra afsender til modtager i f.eks. weblog-genren.

I mikrofiktion er vi ovre i fiktion (surprise...), og 'mikro' beskriver nu omfanget af teksten. Det handler om at skabe voldsomt komprimerede narrative forløb.

Jeg er stødt på det tidligere, men det poppede op på wordspy forleden.

Citatet er fra Pif Magazine, der giver kort intro til fænomenet. Lidt om nogle grundlæggende karakteristika og nogle tommelfingerregler for det at skrive mikrofiktion.

Det minder meget om de tanker man kan gøre sig, når man sidder og konstruerer det perfekte blogindlæg. Hvis du vil underholde din omverden, så start med at betragt dit liv som fiktion, strukturer beskrivelsen af det, som ville du skrive en opdigtet historie.

Hold det kort kort kort, så folk gider at læse det.

Så, nu har jeg fået tømt min tanke-buffer, så kan jeg vist godt vælte i seng ;-)

Update: Og dog ikke helt. En tilføjelse:
Det ville være ideelt at lave en dansk litterært mikrofiktionsmagasin i blogformatet. Jeg foreslår, at man er nogle stykker, der går sammen og diskuterer mulighederne, og så sørger for at invitere en række forfattere til at komme med bidrag. Altsammen kunne eventuelt laves under en Creative Commons licens.

Der skal i hvert fald være en eller anden redaktionel instans, så kvaliteten er sikret. Tror jeg.

Traditionelt bliver kvinden frelst igennem ægteskabet. Institutionen absorberer hendes forbudte drifter og forvandler hende til en ufarlig moder. Det erotiske væsen er ikke længere en trussel mod omverdenens stabilitet.

For 10 år siden så jeg denne sten stå i en rodebunke, som jeg gættede på var fra nedlagte, hjemfaldne gravsteder. Siden jeg flyttede herover i 97 har jeg flere gange kigget efter den og havde faktisk opgivet, indtil jeg i dag trissede igennem assistenskirkegårdens afsnit L i det lune forårsvejr.

Lad mig lige slå fast: jeg laver ikke sjov med de døde, men jeg interesserer mig for tekster i mange forskellige genrer. Dette her er en af dem.