For mig var det lidt et forsøg, men jeg er blevet ret glad for formatet. Det er en helt anden læseoplevelse med et langsommere tempo hvor ord og billeders indbyrdes forhold kræver lidt mere opmærksomhed, men det betaler sig.

Nå, men her er de.

Marjane Satrapi: Persepolis
Selvbiografisk. Piges opvækst i Iran under den islamiske revolution.

Det er en meget personlig historie skruet sammen som en fornyelse af dannelsesromanen med rejse ud og hjem og det hele. Oplysende og rørende.

Filmen er kommet, og den har fået helt pæne ratings. Har dog ikke set den endnu.

Alan Moore: Watchmen
Afdankede superhelte skildret som almindelige mennesker, der af personlige årsager hopper i kostumet.

Historien foregår efter deres tilbagetrækning fra tjansen. God historie og fedt tegnet (ikke at jeg rigtigt ved noget om den slags, men det synes jeg). Koldkrigstema med et strejf af apokalypse.

Og Filmen er på trapperne.

Gilbert Hernandez: Luba in America
Mystisk latinamerikansk dysfunktionel familieskildring med storbarmet matriark i centrum.

Luba har syv børn og er grebet af indestængt frustration og vrede og er altid afbilledet med en symbolsk hammer i hånden.

Hist og pist igennem historierne er der spredte genreforsvar for tegneserien som kunstform og et enkelt direkte angreb mod hvad man kan kalde “grafocentrisme”, skribenters indbyggede bias i forhold til ikke-skriftlige udtryksformer.

Nå, men hvis der er nogen derude, der har et par gode anbefalinger i genren, så er jeg lutter øren. Gaimans Sandman er øverst på min liste.

Det er ikke en specielt tematiseret blog, men sådan lidt af hvert med et fokus på at prøve sig lidt frem. Og det er den eneste rigtige måde at gøre det på.

Bemærk den særdels rige om-side, der tangerer et mini-memoir fyldt med hyperlinks.

Tillykke med kanalen, far!

Grundlæggende går det ud på at lave en webarkitektur, som giver en høj grad af afkobling mellem komponenter, så man opnår øget testbarhed og mulighed for at konfigurere og komponere sit system på en lettere måde.

ASP.NET MVC

MVC frameworket er ude i beta og så ready-for-prime-time at man godt kan bygge rigtige ting med det (se f.eks. stackoverflow.com), og det giver fuld markup-kontrol og andre fordele for folk, der er lidt trætte af traditionelle webforms.

• Asp.Net MVC
• Scott Guthrie’s blogindlæg tagget med mvc
• Rob Conery’s MVC Storefront screen cast serie

Castle Windsor

Windsor er en Dependency Injection container fra Castle Project.

DI er en teknik, der gør det let at vælge composition fremfor inheritance, når man designer objektorienteret. Nedarvning er godt til meget, men bliver nemt noget uoverskueligt rod, hvis man vælger at nedarve blot for at udvide funktionalitet — her er komposition tit et bedre valg. Og med en DI container bliver det meget lettere at designe og vedligeholde hvilke komponenter man udvider sin funktionalitet med.

• Castle Project
• Windsor
• Dokumentation

NHibernate

NHibernate er en Object/Relational Mapper (ORM), og en .Net port fra javamoderen Hibernate. NHibernate er som Castle Windsor open source og en meget udbredt ORM.

NHibernates nærmeste Microsoft-konkurrent er nok MS Entity Framework (EF), men EF vurderes af mange til ikke at være modent nok til at kaste sig over før den næste version og andre igen mener at man helt skal holde sig væk. NHibernate kan ikke sammenlignes med Linq2Sql, som har et helt andet og reduceret featureset.

• NHibernate.org
• NHibernate Forge - community site med interessante NHibernate-relaterede projekter
• Summer of NHibernate — screencast serie og gode links. Version 1.2, dog.
• Oren Eini er meget aktiv comitter og blogger på ayende.com
• NHUsers @ google groups — aktiv mailingliste som jeg skimmer i digest format
• Kig også på Jeffrey Palermos teknik til at koble NHibernate ISession lifecycle med Http-requests

Outtro

Det link, som jeg har fået mest ud af har jeg gemt til sidst. Jeffrey Palermo, der er ved at skrive en bog om Mvc-frameworket, er tovholder på open source eksempelprojektet CodeCampServer.

Projektet benytter sig af Windsor, Mvc og NHibernate, det indeholder masser af unittests og er et rigtigt godt eksempel på at strukturere et webprojekt.

Happy hacking.

Efter at have set live transmissionen på dr2 i et par år var det på tide at få den ufiltrede huxy-løse udgave.

Det er et superfedt show, og jeg er sindssygt imponeret over de MC’s der stiller sig i ringen.

MikL vandt over Pede B i finalen, der kan ses på youtube her.

Har også selv smidt en luns op, hvor Pede B høvler løs på Orhan G, der ellers også var superskarp, og skulle have haft noget mere tid i ringen.

Desværre er DR’s dækning af arrangementet skåret ned til en times sammendrag (på torsdag måske?), hvilket er både en synd og en skam.

Cohen er central i min musikalske verden, da han var en af de kunstnere der startede min musikalske opdragelse, hvor jeg som 16-17 årig gik ned i Sound of Music, den sejeste pladebiks i Viborg, og bad om at få den bedste skive med Leonard Cohen.

Det er 17-18 år siden og de stak mig Songs from a Room, en sang med god cohensk poetisk dybde og bredde og yderst velegnet til selvakkompagneret weltschmertz med spansk guitar og store følelser og kierkegaardske afgrunde i Song of Isaac, The Butcher og Lady Midnight. Min fortolkning af værket er modnet en smule med mig, men det er stadig et af de steder hvor en masse ting startede og en god ting at tage frem.

Koncerten var en stor personlig oplevelse. Selvom Cohen tangerer head music og de gribende decideret musikalske øjeblikke ikke lå hos hovedpersonen selv, men hos dele af bandet, var der alligevel adskillige gåsehudsøjeblikke og masser af intensitet hos den aldrende gentleman, og jeg leder efter et sætliste fra koncerten, så jeg kan lave en replaylist i iTunes.

Nu er jeg egentlig bare glad for at jeg nåede at se Cohen inden jeg selv dør.

Surt PS (sådan er jeg bare, grumpy to the bone): Publikum var lidt for glade for at klappe, og til den oprindelige 5-punktsliste har jeg tilføjet punkt 6: “folk der klapper når de genkender en sang”.

Anmeldelser:
jp, eb, berlingske.

har fået en cykelhjelm. Den er grøn. Og jeg ligner en trafiksikker idiot. Better safe than pretty.

Tore eller @vesterby kvitterede med et link til cykelhjem.org, som sætter spørgsmålstegn ved i hvilket omfang cykelhjelme virker ligeså godt som (skræmme)kampagner siger.

Og om kampagner for cykelhjelme er godt for cykelkulturen.

Jeg ved ikke med cykelkulturen og kampagnerne, men som individ tror jeg personligt på at der er visse fordele for mit hovede ved at pakke det lidt ind, når jeg cykler inde midt i kbh i myldretiden.

Når det så er sagt, så skal det ikke være nogen hemmelighed at vi aldrig har brystet os af at have hattehoveder i min familie. Poul Nyrup så til sammenligning decideret chic ud.

Udover at rette sig mod det behov som nyhedsgrupper i årtier har dækket, er stackoverflow implementeret som en slags socialt vidensspil.

Med inspiration i XBox Lives scorings-system (hvor gamere kan måle sig mod hinanden på nettet) har man på stackoverflow valgt at skabe social motivation ved at give folk point for at stille spørgsmål, besvare spørgsmål, rate spørgsmål og svar etc.

Efterhånden som man får flere og flere point åbnes der for en række funktioner. F.eks. skal man have 50pt for at kunne skrive kommentarer og 2000pts for at kunne rette andre folks spørgsmål.

Som en anden motivationsfaktor er der en række badges som belønning for forskellige typer af handlinger, som markerer ens bevægelse op ad erfaringsstigen.

Det er et superinteressant projekt og et fint eksempel på social engineering.
Hvis man gerne vil være med på en lytter fra designprocessen (og det kan klart anbefales) så har Atwood og Spolsky kørt deres StackOverflow Podcast gennem hele tilblivelsesprocessen, og der bliver diskuteret interessante ting, både teknologisk og om hvordan man kan (prøve at) styre adfæd gennem socialt design.

Black Swan af Nicholas N. Taleb

Polyhistor Taleb er tydelig Eco-fan af både navn og stil og har skrevet en bog om den centrale rolle usandsynlige hændelser har i historien og menneskets indbyggede uduelighed til at ville erkende det.

Nogle af de mest skelsættende begivenheder i historien er kommet som lyn fra en klar himmel men er i retrospekt blevet analyseret til at være nærmest uungåeligt naturlige.

Den er på mange måder ret aktuel i disse finanskritiske tider, hvor en masse mennesker og virksomheder har bygget på et fundament, der ikke var nært så stabilt som de håbede.

Der er en del matematik i den, som man udmærket kan læse henover, hvis man, som jeg, ikke forstår den slags..

Spændende bog! Og den har endda et rekursivt lag, og det er der ikke mange bøger der har.

Meatball Sundae af Seth Godin

Engang imellem skal man læse en bog om marketing eller noget andet som man ikke normalt beskæftiger sig så meget med.

Dette er en bog om marketing og markeder. Titlen er en lidt mystisk analogi til at hvis man har en kødbollefabrik (ikke en kolbøttefabrik, mind you), så nytter det ikke at markedsføre den som om det var softice. Pointen er, at hvis du er en traditionel produktionsindustri så kan du ikke smække en wiki og en blog ovenpå, og vupti, så kører du 2.0 et-eller-andet. Der skal en gennemgribende transformation til. Det er vel det samme som den
aktuelle lipstick-on-a-pig historie.
En af de andre pointer er skiftet fra interruption-based advertisement (tv-reklamer f.eks hijacker folks opmærksomhed, mens de ser noget, de faktisk gider at se) til “permission marketing”, hvor forbrugerne af egen vilje henvender sig og sørger for at produktet eller sagen spreder sig.
Det er ikke rocket science, men godt at orientere sig med.

(via halvgammelt og nu forsvundet blogindlæg af Henriette Weber Andersen).

Han: så vil jeg hellere skære mig i benet med en rusten kniv…

Hun: jamen det skal der også være plads til!

Efter at have været hos Capgemini i et par år er det blevet på tide at downsize lidt.

Søde og kompetente kolleger til trods, kunne jeg mærke at jeg trænger til noget lidt mindre: mindre projekter med mindre teams og løbetid målt i måneder fremfor år. Og mere letbenede processer og flere muligheder for at deltage full circle fra start til slut.

Det bliver fedt!