Julen har været rolig i familiens jyske skød, og min puls var vist højest, da jeg fik en enkelt sejr over 7-årig nevø i FIFA09 i multiplayer på nevøens og niecens Nintendo DS sæt.

Efter endt krimilæsning (2 x Nesbø m. Harry Hole) er det nu tid til at vende blikket mod sjælens tempel aka min fedelade kandiserede dovenkrop og få gang i løbeskoene igen.

Og så skal jeg vist igang med den lange, ulæste .NET liste i min google reader.

Og så skal jeg have klippet mine negle da de lige præcist er blevet så lange at de begynder at klakke mod tasterne når jeg skriver.

Nytårsforsæt? Nope. Bruger det ikke. Men prøver at gøre det så godt som jeg kan. Hele året.

Håber at se jer allesammen derude et eller andet sted - on or off.

Uddrag:

I forbindelse med OIOREST arbejdet kunne jeg godt tænke mig at høre dig, om hvilke data du gerne vil kunne tilgå, samt hvordan disse data kunne anvendes med nytteværdi i form af innovation, problemløsning, effektivisering, indtjening mm. Lav en prioriteret liste (ønskeseddel) over hvilke data du gerne så var tilgængelige, hvad de skal bruges til, samt hvilken nytteværdi det vil skabe. Send ønskesedlen til fhj@itst.dk. Inspiration til hvilke data det kan dreje sig om, kan du få fra Offentlig fællesviden i Det Digitale Danmark[word doc, SIC!] .

Øverst på min personlige ønskeseddel står primært at de eksisterende services på OIORest.dk får permant opbakning og løbende opdateringer. Det kan bruges som en eksemplarisk platform hvor folk kan innovere ovenpå. Og hvad der så ville blive bygget ovenpå, kunne tjene som inspirationskilde for både dataudstillere og datakonsumenter.

Når jeg ikke bruger ordet “dataejere”, så er det fordi at det jo er vores allesammens data som vi naturligvis skal have fri adgang til.
Så nytter det ikke noget at denne adgang med lovgivningen i rykket bliver afgiftsbelagt.

Hvilke data ønsker du dig? Smid det i en mail til ITST og vær med til at lægge lidt pres på Systemet!

Læs hele nyhedsbrevet (ikke word-doc)

I dagens afsnit viser Mr Nom Nom lidt mere af sin luskede side. Han vinder kynisk og manipulerende den godmodigt buldrende citronmånes venskab og æder ham i noget der minder om 21 bidder.

Mr Nom Nom kan trygt beskrives som en superintelligent kage med psykopatiske egenskaber.

Er det virkelig den slags kager vi i vores samfund vil have som rollemodeller?

(Til dem der ikke har opdaget julekalenderen endnu (der må være et par stykker, derfor denne post), kan alle afsnit ses her hos Emme. Start nedefra.)

Det var da også ærgerligt. Pokkers ligefrem. Der skulle jo laves nyheder.

Nå, men heldigvis kan man da ringe til Baggers gamle mor i Frederiksværk og sludre lidt med hende så man kan få lidt perspektiv uden altformeget whiteboard med pile i allemulige retninger.
Ikke overraskende synes hun at Stein er en dejlig dreng.

“Også efter i dag?”

Så. Nu kan ingen da finde på at sige at Henrik Qvortrup ikke passer ind i TV2.

PS: bemærk forsinkelsen af denne blogpost. Men sådan er det med os der arbejder med dybdeborende journalistik. Forsinkelsen er prisen for grundig research. Next up: Titanic er sunket!

For mig var det lidt et forsøg, men jeg er blevet ret glad for formatet. Det er en helt anden læseoplevelse med et langsommere tempo hvor ord og billeders indbyrdes forhold kræver lidt mere opmærksomhed, men det betaler sig.

Nå, men her er de.

Marjane Satrapi: Persepolis
Selvbiografisk. Piges opvækst i Iran under den islamiske revolution.

Det er en meget personlig historie skruet sammen som en fornyelse af dannelsesromanen med rejse ud og hjem og det hele. Oplysende og rørende.

Filmen er kommet, og den har fået helt pæne ratings. Har dog ikke set den endnu.

Alan Moore: Watchmen
Afdankede superhelte skildret som almindelige mennesker, der af personlige årsager hopper i kostumet.

Historien foregår efter deres tilbagetrækning fra tjansen. God historie og fedt tegnet (ikke at jeg rigtigt ved noget om den slags, men det synes jeg). Koldkrigstema med et strejf af apokalypse.

Og Filmen er på trapperne.

Gilbert Hernandez: Luba in America
Mystisk latinamerikansk dysfunktionel familieskildring med storbarmet matriark i centrum.

Luba har syv børn og er grebet af indestængt frustration og vrede og er altid afbilledet med en symbolsk hammer i hånden.

Hist og pist igennem historierne er der spredte genreforsvar for tegneserien som kunstform og et enkelt direkte angreb mod hvad man kan kalde “grafocentrisme”, skribenters indbyggede bias i forhold til ikke-skriftlige udtryksformer.

Nå, men hvis der er nogen derude, der har et par gode anbefalinger i genren, så er jeg lutter øren. Gaimans Sandman er øverst på min liste.

Det er ikke en specielt tematiseret blog, men sådan lidt af hvert med et fokus på at prøve sig lidt frem. Og det er den eneste rigtige måde at gøre det på.

Bemærk den særdels rige om-side, der tangerer et mini-memoir fyldt med hyperlinks.

Tillykke med kanalen, far!

Grundlæggende går det ud på at lave en webarkitektur, som giver en høj grad af afkobling mellem komponenter, så man opnår øget testbarhed og mulighed for at konfigurere og komponere sit system på en lettere måde.

ASP.NET MVC

MVC frameworket er ude i beta og så ready-for-prime-time at man godt kan bygge rigtige ting med det (se f.eks. stackoverflow.com), og det giver fuld markup-kontrol og andre fordele for folk, der er lidt trætte af traditionelle webforms.

• Asp.Net MVC
• Scott Guthrie’s blogindlæg tagget med mvc
• Rob Conery’s MVC Storefront screen cast serie

Castle Windsor

Windsor er en Dependency Injection container fra Castle Project.

DI er en teknik, der gør det let at vælge composition fremfor inheritance, når man designer objektorienteret. Nedarvning er godt til meget, men bliver nemt noget uoverskueligt rod, hvis man vælger at nedarve blot for at udvide funktionalitet — her er komposition tit et bedre valg. Og med en DI container bliver det meget lettere at designe og vedligeholde hvilke komponenter man udvider sin funktionalitet med.

• Castle Project
• Windsor
• Dokumentation

NHibernate

NHibernate er en Object/Relational Mapper (ORM), og en .Net port fra javamoderen Hibernate. NHibernate er som Castle Windsor open source og en meget udbredt ORM.

NHibernates nærmeste Microsoft-konkurrent er nok MS Entity Framework (EF), men EF vurderes af mange til ikke at være modent nok til at kaste sig over før den næste version og andre igen mener at man helt skal holde sig væk. NHibernate kan ikke sammenlignes med Linq2Sql, som har et helt andet og reduceret featureset.

• NHibernate.org
• NHibernate Forge - community site med interessante NHibernate-relaterede projekter
• Summer of NHibernate — screencast serie og gode links. Version 1.2, dog.
• Oren Eini er meget aktiv comitter og blogger på ayende.com
• NHUsers @ google groups — aktiv mailingliste som jeg skimmer i digest format
• Kig også på Jeffrey Palermos teknik til at koble NHibernate ISession lifecycle med Http-requests

Outtro

Det link, som jeg har fået mest ud af har jeg gemt til sidst. Jeffrey Palermo, der er ved at skrive en bog om Mvc-frameworket, er tovholder på open source eksempelprojektet CodeCampServer.

Projektet benytter sig af Windsor, Mvc og NHibernate, det indeholder masser af unittests og er et rigtigt godt eksempel på at strukturere et webprojekt.

Happy hacking.

Efter at have set live transmissionen på dr2 i et par år var det på tide at få den ufiltrede huxy-løse udgave.

Det er et superfedt show, og jeg er sindssygt imponeret over de MC’s der stiller sig i ringen.

MikL vandt over Pede B i finalen, der kan ses på youtube her.

Har også selv smidt en luns op, hvor Pede B høvler løs på Orhan G, der ellers også var superskarp, og skulle have haft noget mere tid i ringen.

Desværre er DR’s dækning af arrangementet skåret ned til en times sammendrag (på torsdag måske?), hvilket er både en synd og en skam.

Cohen er central i min musikalske verden, da han var en af de kunstnere der startede min musikalske opdragelse, hvor jeg som 16-17 årig gik ned i Sound of Music, den sejeste pladebiks i Viborg, og bad om at få den bedste skive med Leonard Cohen.

Det er 17-18 år siden og de stak mig Songs from a Room, en sang med god cohensk poetisk dybde og bredde og yderst velegnet til selvakkompagneret weltschmertz med spansk guitar og store følelser og kierkegaardske afgrunde i Song of Isaac, The Butcher og Lady Midnight. Min fortolkning af værket er modnet en smule med mig, men det er stadig et af de steder hvor en masse ting startede og en god ting at tage frem.

Koncerten var en stor personlig oplevelse. Selvom Cohen tangerer head music og de gribende decideret musikalske øjeblikke ikke lå hos hovedpersonen selv, men hos dele af bandet, var der alligevel adskillige gåsehudsøjeblikke og masser af intensitet hos den aldrende gentleman, og jeg leder efter et sætliste fra koncerten, så jeg kan lave en replaylist i iTunes.

Nu er jeg egentlig bare glad for at jeg nåede at se Cohen inden jeg selv dør.

Surt PS (sådan er jeg bare, grumpy to the bone): Publikum var lidt for glade for at klappe, og til den oprindelige 5-punktsliste har jeg tilføjet punkt 6: “folk der klapper når de genkender en sang”.

Anmeldelser:
jp, eb, berlingske.