Distraktionsfælder
Jeg hører til gruppen af mennesker, der måske har lidt let ved at blive distraheret, hvilket nogle gange godt kan være en udfordring, når der er visse lidt større opgaver, man skal koncentrere sig om i længere tid af gangen.
For mig kan det være at læse en fagbog, lave reviews af dokumenter, læse op til en certificering eller sætte mig ind i nødvendige detaljer for, hvordan man sender fakturaer igennem offentlige økonomisystemer.
Det er eksempler på noget, jeg gerne vil og jeg har besluttet mig for at gøre. Så jeg er fundamentalt set meget motiveret. Men derfor kan det godt være lidt stramt at komme igennem.
Jeg har to tilgange og et hack.
Cut up and spread out
Jeg bryder opgaven op i mindre time boxed chunks og giver mig selv små pauser mellem. Det minder mig om min lærer-mors teknik med at placere en vingummi for enden af en linje i skrivehæftet (og nej, du må ikke se min håndskrift).
Note
Det skal ikke forveksles med William S. Borroughs' litterære cut-up teknik, hvor man skærer en tekst op i små bidder og sætter den tilfældigt sammen igen. Så vil underbevidstheden gøre ting og sager under læsning.
Her er det nemmere at komme i gang, hvis man ved, at det kun er 30 min, man skal være fokuseret. Man kan sætte en timer og lægge telefonen væk. Det er også kendt som Pomodoro teknikken
Jeg kan så sige til mig selv, at jeg vil arbejde på opgaven 30 min hver morgen, indtil jeg er .
De virker. Men tager lidt lang kalendertid.
Crunch mode
Når jeg skal nå en deadline eller har en større klump tid (som fx i en juleferie), vil jeg gerne bruge flere timer på én gang. Det er jo ikke noget problem at synke ned i noget i timevis, hvis det er 100% interessant, men her taler vi om noget, der nogle gange kun er 70% interessant, og det svarer lidt til at drikke en kop kaffe med minimælk.
Ulempen er, at når noget kun er 70% interessant, så mangler min hjerne ca 30% interessante ting at beskæftige sig med under arbejdet. Det lyder måske ikke som et helt validt neurovidenskabeligt argument, men ikke desto mindre er det den oplevede og lidt upraktiske virkelighed for mig.
Resultatet er, at jeg under arbejdet kommer til at tænke på andre ting. Det er en blanding af idéer der kommer fra det jeg sidder med, noget jeg arbejdede på inden, noget jeg skal arbejde med senere, noget jeg har glemt som jeg lige kommer i tanke om, indkøb, madlavning, noget jeg skal huske at sige til nogen, etc.
Hack din opmærksomhed
Jeg har lært en teknik fra en gang, jeg mediterede hver dag i et år.
Ideen er, at man under meditationen (læsningen) uden skyld skal acceptere de tanker, der dukker op, registrere at man blev distraheret, rose sig selv for at opdage det og så vende opmærksomheden tilbage til teksten. Så bliver distraktionen en positiv oplevelse. Det er ret smart at frame det som noget godt, da man kun bliver stresset og deprimeret af at tage ansvar for noget man ikke kan kontrollere. Og på den måde kommer man mindre frustreret ud af en fokus-session.
Og så kan man lave en distraktionsfælde - en slags fluepapir for flyvske ideer.
For mig er det på min computer et tekstdokument (DistractionTrap.txt), hvis jeg er analog er det en blok papir, og hvis jeg læser på min SuperNote tablet, en notefil jeg hurtigt kan flippe over til.
Her må jeg så notere min distraktion og vende tilbage. Men jeg må kun skrive en kort sætning!
Resultatet er, at den samme tanke/idé ikke rigtigt dukker op igen. Og hvis den gør, kan jeg hurtigt minde mig selv om, at der er styr på den.
Efter min fokus-session skimmer jeg så mit dokument for at se, om der er noget, der er værd at gemme.
Det er dog en rodet omgang, og jeg betragter det lidt som en mental mail-inbox med både reklamer, spam og phishing attempts fra underbevidstheden foruden de ting man vælger at flytte til todo-lister på jobbet eller i privaten.
Jeg ved ikke, om nogen kan bruge det til noget. Men der var en note i min distraktionsfælde om at jeg skulle skrive et indlæg om det.
Tak for at komme til min TED talk 🙃
- Previous: Site reboot med 11ty
- Next: Datadrevet reinkarnation