Jeg vil IKKE tale om AI-assisteret programmering i dag.
Som andre, der har læst The Goal og diverse andre Lean-bøger, hvor teorien om constraints i flow-systemer bliver foldet ud, kan jeg heller ikke lade være med at tænke over, hvad der sker når software-arbejdsstationen i samlebåndet pludselig bliver udsat for en teknologisk revolution, der gør det muligt at høvle markant flere units of work igennem, end det var tilfældet i går.
For ligesom nissen altid flytter med (mhm det gør den faktisk), så flytter flaskehalsen sig også.
Efter at have leveret software til kunder i utroligt mange år efterhånden, så har jeg prøvet adskillige varianter af flaskehalse, der flytter sig og forskellige ting man kan vente på, og nogle gange er det mig med udvikler-kasketten på, der halser forsinket afsted, men ofterere er det ikke keyboard-hakkeri, der ventes på, når forretningen, man hjælper, lever ude i virkeligheden.
Her er flaskehalsene ofte mere krydrede:
- kundens egen forståelse af nuværende situation og næste behov - strategi, taktik og roadmaps
- finansiering af det næste
- udfærdigelse af udbud, tilbud, kontrakter
- forankring og måling på effekten af de features der kom med den sidste leverance - der er grænser for hvor meget forandring man kan absorbere som organisation
- venten på at systemet falder til ro
- kalendertid der tikker i de dele af værdikæden, der ligger udenfor produktejerens kontrol - upstream eller downstream.
- ting med mennesker - alle mulige ting
- håndtering af en forskydning i den vidunderlige uforudsigelige virkelighed, som softwaresystemet lever i. "Now what?"-situationer.
Jeg er HELT sikker på, at vi de næste mange år kommer til at opleve en masse spændende varianter af flaskehalsforskydninger i vores flows, som vi ikke har fantasi til at forestille os lige nu.
Teknologihistorien er fyldt med eksempler på pludselige hop, der sætter fut i fejemøget, og om det er skriftsprog, trykpresse, det standardiserede skruegevind eller en mekanisk væv, så er det noget, der kan skubbe til mere, end man lige havde forestillet sig.
Jeg er ikke bange for, at vi bliver arbejdsløse i softwareland.
Men vi kommer helt sikkert til at arbejde på nye måder og stå over for nye typer udfordringer, der skal løses.
Tilføjelse
Man skal måske overveje om man vil bruge supermange ressourcer på en turbovæv, hvis man ikke
-
har styr på at skaffe bomuld nok til at putte ind i den.
-
har sikret sig at man faktisk kan omsætte det vævede stof til færdige produkter som folk vil købe, når alle dine konkurrenter gør det samme
-
har medtaget 1+2 i analysen af, hvor meget du skal investere i din turbovæv og hvornår
(illustrationen er SÅ DUM men efter at have kigget lidt på den, er jeg begyndt at holde af den, som et uintelligent kæledyr)
Oprindeligt delt på LinkedIn